FILM // ANMELDELSE – Der er manipulation på lærredet i den franske film Historien om Maria. Den er instrueret af franskmanden Jessica Palud, og omhandler filmbranchens magtfulde mænd, der ødelagde store dele af en ung skuespillerindes liv.
Vi er i starten af 1970’erne, hvor Bernardo Bertolucci sidder på en café i Paris iført en sort læderjakke over en vinrød turtleneck. Den 30-årige italienske mesterinstruktør skal til at indspille sin nye film, Sidste Tango i Paris (1972), og tilbyder den unge 19-årige Maria Schneider at spille den kvindelige hovedrolle. Hun er et ubeskrevet blad, og der er noget såret over hende, fortæller han hende.
De nøgne kærlighedsscener skal hun ikke bekymre sig om, da de vil filme dem så ’kunstnerisk’ som muligt. Og så har den 48-årige amerikanske stjerneskuespiller Marlon Brando sagt ja til at spille den mandlige hovedrolle.
Der er manipulation på lærredet i denne centrale scene, der udspiller sig i den nye franske film Historien om Maria. Den er instrueret af franskmanden Jessica Palud, og omhandler filmbranchens magtfulde mænd, der ødelagde store dele af en ung skuespillerindes liv.
Det drejer sig om de begivenheder, der udfoldede sig omkring indspilningen af Tango, en af 1970’ernes mest kontroversielle film. Palud lærte selv Bertolucci at kende, da hun arbejdede som praktikant på filmsettet af The Dreamers (2003). Det er med disse erfaringer i bagagen, at hun har skabt en film, der bygger løst på bogen Tu T’Appelais Maria Schneider (2018), som er skrevet af kusinen, Vanessa Schneider.
I filmens åbningsscene møder vi Maria Schneider (Anamaria Vartolomei) som en håbefuld 16-årig pige, der besøger sin fars filmset. Han er den kendte skuespiller Daniel Gélin (Yvan Attal), der fortæller, at skuespillere ikke selv vælger deres film. Det er skuespilleren, der bliver valgt. Der erfarer Schneider på egen hånd, da hun to år efter manipuleres af den Freud-fikserede Bertolucci (Giuseppe Maggio) til at spille Jeanne, der er den kvindelige hovedrolle i Tango.
Ifølge Bertolucci skal filmen handle om et “intenst fysisk forhold” mellem Jeanne og Paul, der bliver spillet af Marlon Brando (Matt Dillon). Men under filmoptagelserne bliver det tydeligt for Schneider, at intens betyder voldelig. Brando og Bertolucci planlægger uden Schneiders viden en scene, der skulle blive internationalt berygtet.
Brando skal holde hende nede på gulvet med fysisk magt, tage hendes trusser af og bagfra indsætte smør mellem hendes lår i en simuleret voldtægtsscene. Efter Tango udkommer, efterlader de to mænd Schneider alene i Paris, hvor hun skal håndtere et stormvejr af en jagende presse, der vil høre mere om den kontroversielle scene. Med minimal hjælp at hente ender hun på natklubber og udvikler et stofmisbrug, indtil hun til sidst i filmen, tager (en smule) kontrol tilbage.
Dømt for uanstændighed
Historien om Maria begynder to år før optagelserne af Tango starter for at introducere os til familiedynamikkerne. Som 16-årig laver Schneider sine historielektier og bor hjemme hos sin mor. Men moren smider datteren ud, efter Schneider genoptager kontakt med sin far. Han er dog ikke til meget hjælp, når det går dårligt for datteren. “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”, siger skuespillerfaren til datteren på en bistro med klirrende bestik i baggrunden.
Og hvad der angår de to måneders betinget fængsel i Italien hun, Brando og Bertolucci er dømt til for uanstændighed på grund af filmen, affejer faren det med, at det bare skyldes en håndfuld puritanske katolikker. Forældrene fremstår distancerede, og da Historien om Maria er vinklet fra Schneiders synspunkt, forsvinder de ud af filmen, når de glider ud af hendes liv.
Den drager os ind i traumets konsekvenser, men desværre bliver det ikke udnyttet til fulde
“Hold op med at glo!” råber Schneider igen og igen fra en græsplæne foran sin onkels naboer. Det er midt om natten, og det er hende, der har vækket dem. Men for Schneider er naboernes stirrende blikke mørke spøgelser. Vi hører ildevarslende violin, mens kameraet filmer et nærbillede af hendes hjemsøgte ansigt. Vartolomei er fantastisk til at spille med sine øjne, og derfor er det i klip som disse, filmen gør sin metier. Den drager os ind i traumets konsekvenser, men desværre bliver det ikke udnyttet til fulde. Det betyder at flere scener kommer til at virke som en række af observerende sekvenser, i stedet for at give et helhjertet psykologisk indblik i karakteren.
En kvinde til undsætning
Forelskelsen i den unge journaliststuderende Noor (Céleste Brunnquell) etablerer en sikkerhed, efter forældrene er ude af billedet, og forholdet til onklen er ødelagt. En morgen ligger de i sengen i lyset af solens stråler. De varme farver symboliserer kvindernes ømhed, og signalerer, at Schneider er på vej mod bedre tider. Men igen går filmens handlingsforløb tabt i at remse op, hvad der sker i Schneiders liv. Hvis Noor var en mere rund karakter, der formede Schneiders personlighed, ville vi komme ind bag personerne, og forholdet ville udgøre et interessant element i Historien om Maria. Men i stedet optræder Noor som en forudsigelig redningsbåd, der skal bringe Schneider hjem igen.
Den nye film er fiktionaliseret historie. I et oversat engelsk uddrag fra Tu T’Appelais Maria Schneider, trykt i den britiske avis The Observer, beskriver kusinen den psykologiske vold Maria blev udsat for efter Tango. En mejeriproducent sætter hendes billede på deres mærker uden tilladelse, mens en tjener på en restaurant blinker, idet han spørger om hun vil have smør. Vi møder lignende situationer i Historien om Maria, som når hendes agent fortæller hende, at ingen vil hyre hende, hvis hun fortsætter med at fortælle pressen, at scenen var ufrivillig.
Og så får hun primært tilbudt én type rolle. “I en af scenerne koger jeg pasta uden tøj på,” fortæller Schneider om et tilsendt manuskript, mens hun skal til at tage heroin i et snusket mørklagt rum. Derudover er der detaljer i Historien om Maria, der vender helt om på tidslinjen, som når filmen foranlediger os til at tro, at Schneider begynder at tage stoffer efter overgrebet på filmsettet. I virkeligheden begyndte Schneider på det med sin far på natklubber i Paris.
MeToo-forargelse
Men den ufrivillige ‘smørscene’ skete i virkeligheden. Historien vakte dog først opmærksomhed i årene omkring gennembruddet af MeToo-bevægelsen. I 2016 cirkulerede et interview med Bertolucci fra 2013, hvor han fortalte, hvordan han og Brando planlagde smørscenen morgenen inden optagelsen, uden at fortælle det til Schneider. Efterfølgende udmeldte Bertolucci, at Schneider var bekendt med scenens vold, og at det kun var smørret, hun ikke kendte til. En påstand Vanessa Schneider kalder en løgn.
Schneider har selv udtalt sig om voldtægtsscenen i et interview med Daily Mail i 2007. Hun fortæller at scenen var ydmygende og at tårerne i scenen var hendes egne. Mens mændene tjente en “formue” på filmen, tjente Schneider kun omkring 2500 britiske pund. Efter Tango fejrede Bertolucci store triumfer med film som 1900 (1976), Den sidste kejser (1987), Lille Buddha (1994) og Forførende Skønhed (1996). Den oscarvindende instruktør døde i 2018 som en af Europas mest respekterede filmskabere.
Filmen er stærk, når den fremstiller selve manipulationen
Maria Schneider havde efter Tango en omskiftelig karriere, men spillede med i omtrent 30 europæiske film inden hun døde i 2011. Disse film tæller blandt andet Michelangelo Antonionis Profession: Reporter (1975) og Jacques Rivettes Merry-Go-Round (1981). I 2010 fik hun tildelt den franske ridderorden for kunst og litteratur, mens Patti Smiths sang “Maria” fra albummet Banga (2012) er dedikeret til skuespilleren.
Historien om Maria viser mest af alt hvordan Schneider bliver påvirket af Tango. Det ser vi også i afslutningsscenen, hvor hun ikke kan vriste sig fri af Bertolucci, på trods af at hun går en lykkeligere fremtid i møde. Filmen er stærk, når den fremstiller selve manipulationen. Samtaler og naturlige lyde dominerer, så vi når ind bag manipulationens karakter og virkning. Men i takt med at Schneider mister grebet, gør Historien om Maria det også. Vi får ikke samme adgang til Schneiders hoved i filmens anden halvdel, hvilket betyder, at de valg, hun træffer, bliver mere fjerne fra os. Alt i alt gør filmen dog i hvert fald én ting tydelig: Hvordan et MeToo-offer blev til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og