POV BUSINESS // PODCAST – Efter en mangeårig karriere inden for strategi og kommunikation har direktør Helene Aagaard kastet sig ind i kampen for diversitet. Det gør hun som direktør og partner i konsulenthuset Diversity Factor, der rådgiver virksomheder om inklusion, og hvordan man skaber en kultur, hvor alle tør være sig selv, når de møder på arbejde. Lyt med her om, hvordan man skaber lige muligheder for alle – også for ‘de usynlige iværksættere’.
Direktøren mener, det er vigtigt at gøre op med billedet af den typiske iværksætter og huske de mange ”usynlige iværksættere” – eksempelvis tandlæger, frisører og selvstændige behandlere. Som iværksætter har hun kæmpet mest med sig selv og sin dårlige samvittighed over prioriteringen mellem virksomhed og familie, men hun oplever samtidig nu en stor frihed og fleksibilitet i tilværelsen.
“Det handler i bund og grund om at skabe rum og lige muligheder for alle og ikke bare for den hvide mand. Det er ikke fordi, den hvide mand er ond. Han er sød og god og rar, og han lider også under dette system.”
“Det der med at kunne få lov til at styre sin egen tid selv reducerer følelsen af at være presset eller stresset. Vi ved jo fra mennesker, der får stress, at det er fordi, de har ansvar for noget, som de ikke selv har indflydelse på.”
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så kæmper jeg mest med dårlig samvittighed. Når man er iværksætter, prioriterer man jo hele tiden sig selv og sin egen forretning.”
Lyt med her:
LYT TIL FLERE PODCASTS FRA KVINDEKOMPAGNIET I POV HER
Trailer af Inspire Video. Topfoto af Helene Aagaard fra Kvindekompagniet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her