TEATER // ANMELDELSE — Novo Nordisk, dansk erhvervslivs mastodont, er snart mere verdenskendt i udlandet end H.C. Andersen. Men til hvilken pris, spørger Mungo Park, med den lige dele romantiserende og moraliserende forestilling Guldkalven om firmaets rejse fra idealistisk insulinproducent til Ozempic-pushende vækstmonster.
Guldkalven er et allestedsnærværende motiv i forestillingen af samme navn. Igennem masker, digitale billeder og noget, der næsten minder om en afguds-totempæl i skinnende guld. Symbolikken er potent. Selvom tyren har mange tolkningsmuligheder, er Guldkalven et ildevarslende tegn på medicinalvirksomhedens hybris. Denne pointe fodres til os visuelt i en smuk, levende scenografi af Christian Albrechtsen, som er et klart højdepunkt i forestillingen.
Man har valgt at dele stykket i to – et atypisk greb i Mungo Parks repertoire – nemlig medicinalfirmaets spæde start i slutningen af industrialiseringen, mens anden akt hopper direkte til nutidens digitaliserede aktiebonanza. Den idealiserede lægemiddelinnovation skabt på basis af kærlighed og lægeløftet over for senkapitalismens krav om vækst helt op i himlen.
Den centrale hybristematik opblandes altså med et dragende romantisk eventyr: Den store kærlighed, der bragte insulinen til Danmark. I denne fortælling findes også den største nydelse.
Medicinalbranchens mental load
På en kold, blank scene træder en kvinde iklædt en blød hvid forklædekjole ind. Marie Krogh. Eller rettere, Dr. Marie Krogh, Danmarks fjerde kvindelige doktor i medicin – og præsenterer sin mand Dr. August Krogh (Ernesto Carbone), netop som han skal til at modtage sin nobelpris i medicin. Opdagelsen og talen forstås, har Marie haft indflydelse på. Hun er kvinden bag manden – og meget mere end det.
Marie Louise Wille er skøn og imponerende troværdig som Marie. Gennem konsekvent og karakteristisk kropssprog fremstår Marie Krogh som en mild, intelligent og snarrådig kvinde. Hun formår at være forestillingens både intellektuelle og emotionelle anker. Jeg kunne se Marie Louise Wille fortælle denne historie i timevis.
Det er godt tænkt at rammesætte første akt som en kærlighedshistorie. Der er noget svung i ideen om August Kroghs quest tværs over Atlanterhavet efter opskriften på den insulin, der skal redde Marie fra livstruende diabetes.
Samtidig bliver August også portrætteret som en socialt og relationelt udfordret mand, der udover naturligvis at være knust over tabet af sin elskede, ville være helt på røven, hvis han skulle tage sig af husholdningen og børneopdragelsen alene. Her er en lille stikpille det fundament Danmarks guldkalv hviler på: Er Novo Nordisk et resultat af mental load?
Ved sommerfuglen, at den snart skal dø?
I Guldkalvens anden akt, introduceres også sommerfuglen som symbol på livets gang og måske en erkendelse af, at intet kan vokse for evigt. Når en sommerfugl kommer fuldendt ud af puppen, lever den kun tre uger. I scenografien spejler hule søjler sommerfuglepupper, som spillerne træder ind og ud af. Det er svært at definere, hvem der er larver og hvem der er sommerfugle.
Det er ambitiøst at ville dække hundrede års historie med så stor detaljegrad
Det er Henrik Prip som anden akts hovedperson Søren, Novo Nordisks øverste leder, der filosoferer over sommerfuglens livscyklus i tandem med aktiekursernes dyk. Han gøres til en mand i moralsk dilemma: sats på Ozempic og vækst, eller August Kroghs værdier om filantropi og jobsikkerhed.
Og netop i anden akt rammer alle Guldkalvens interessante ideer og gode intentioner sit paradoks: Forestillingen vil på én gang fortælle den smukke historie om August og Marie og hylde Novo Nordisk som nationalklenodie og på den anden siden kritisere dem for, eller måske rettere advare dem mod at glemme deres grundværdier. Det er ambitiøst at ville dække hundrede års historie med så stor detaljegrad.
Guldkalven vil meget, mener meget, forklarer meget. Og der er masser af potentiale til at nå ud over Mungo Parks kernepublikum med denne forestilling som folkeoplysende dramatik. Men i sin iver efter at ville for meget, begår den hybris mod sig selv og bliver for stor til sin egen grundidé. Lidt som Novo Nordisk er på vej til – måske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og