FATTIGDOM // ULIGHED – Den ekstreme fattigdom i verden skrumper, og uligheden vokser. Det bliver især tydeligt, når man gør fattigdommen op i mangel på muligheder frem for i mangel på kroner. I dag er milliarder af mennesker fattige på uddannelse, sundhed og rimelige levevilkår.
Færre mennesker i verden lever i ekstrem fattigdom. På bare 25 år er mere end én milliard mennesker rykket ud af den ekstreme fattigdom og op i middelklassen.
Til gengæld vokser uligheden mellem dem, der har adgang til sundhed, uddannelse og ordentlige levevilkår, og dem, der har begrænset adgang til nogen af delene.
Man behøver ikke være økonom for at se uligheden, hvis man rejser i Asien eller Østafrika. I Thailand og Kenya kan man købe droner, designertøj og ægte Rolex i indkøbscentrene, mens gadehandlere i klipklapper forsøger at sælge plastikskrammel udenfor.
Man kan stå på altanen i en syv-værelses lejlighed i diplomatkvarteret i Bangladeshs hovedstad Dhaka og se ned på usle slumhytter lavet af plastik og bølgeblik.
I Indien ejer én procent af befolkningen 73 procent af landets rigdom.
Fattig på muligheder
I mange år har stater og organisationer primært gjort fattigdom op i forhold til indkomst. Hvis man lever for 1,90 dollar eller knap 13 kroner om dagen, kaldes man ekstremt fattig.
Men det er ikke kun manglende indtægter, der er et problem, viser det sig nu, hvor den ekstreme fattigdom faktisk falder.
Det er et mindst ligeså stort problem, at en meget stor del af klodens beboere er fattige på muligheder, ifølge rapporten Global multidimensional poverty index 2019. Illuminating inequalities, som for nylig er udgivet af FN’s Udviklingsprogram UNDP og Oxford Poverty & Human Development Initiative.
Ulighed kan ifølge rapporten beskrives som ”hvor langt dem på bunden er fra de højeste trætoppe”
Det multidimensionelle fattigdomsindeks ser på menneskers afsavn i forhold til sundhed, uddannelse og levestandard i 101 lande. Når man gør fattigdommen op i forhold til muligheder og afsavn, er over 23 procent af landenes befolkninger fattige. Halvdelen af dem er børn.
Ulighed kan ifølge rapporten beskrives som ”hvor langt dem på bunden er fra de højeste trætoppe.”
Mange fattige i mellemindkomstlande
Der er også sket noget med demografien. Tidligere boede de fleste af verdens ekstremt fattige i lavindkomstlande.
I dag er listen over verdens mindst udviklede lande skrumpet, og to tredjedele af de multidimensionelt fattige bor i middelindkomstlande, fremgår det af det multidimensionelle fattigdomsindeks.
Verdensbanken inddeler lande i fire kategorier: Højindkomst (for eksempel Danmark), øvre middelindkomst (for eksempel Thailand), lavere middelindkomst (for eksempel Bangladesh, Indien og Kenya) og lavindkomst (for eksempel Afghanistan og Rwanda).
Hvis man er et multidimensionelt fattigt barn i for eksempel i Indien, er man sandsynligvis under- eller fejlernæret. Man bor på landet, en eller flere af ens søskende er døde, inden de er fyldt fem år, og man har formentlig ikke adgang til rent drikkevand, elektricitet og et rigtigt hus.
Det er sandsynligt, at man koger sin ris eller sine kartofler over levende ild, og man går måske ikke i skole. Især ikke, hvis man er pige. Hvis man gør, er det allerhøjest til 8. klasse. Ens forældre har heller ikke megen uddannelse, hvis overhovedet nogen.
Flere børn i skole
Men mange lande gør faktisk noget for at give flere muligheder til dem, der lever for foden af træet. Det gælder for eksempel Indien og Bangladesh i Sydasien og Etiopien i Østafrika, fremgår det af Global multidimensional poverty index 2019. Illuminating inequalities.
For eksempel går børn faktisk i skole mange steder. I hvert fald nogle få år. Problemet er, at skolerne mange steder er i en elendig stand, der mangler undervisningsmaterialer, og lærerne er dårligt uddannede.
Mange steder kniber det også med at få skabt ordentlige sundhedssystemer og rimelig beboelse for de fattigste.
Derfor er der stadig lang vej at gå og mange investeringer at lave, hvis uligheden skal reduceres.
Der er god grund til at reducere uligheden. Først og fremmest selvfølgelig af hensyn til alle de mange milliarder mennesker, der lever i multidimensionel fattigdom.
Men også fordi ulighed går ud over den økonomiske stabilitet, skaber sociale og sundhedsmæssige problemer og forhindrer en reel klimaindsats, ifølge World Economic Forum. Ulighed kan også medføre politisk og social ustabilitet.
Globalt er udviklingsbistanden fra højindkomstlandene dog faldende, og Danmarks udviklingspolitiske prioriteringer har indtil nu ikke inkluderet en indsats mod uligheden
Officielt vil verdens ledere også gerne gøre noget ved uligheden. Mindre ulighed er et af 17 mål i FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling.
Globalt er udviklingsbistanden fra højindkomstlandene dog faldende, og Danmarks udviklingspolitiske prioriteringer har indtil nu ikke inkluderet en indsats mod uligheden.
Topfoto af Lotte Ladegaard: I storbyen Nairobi i Kenya lever mere end to millioner mennesker i forskellige slumkvarterer.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her