26 år for sent får det danske publikum lov til at se en animeklassiker. En emotionel og smuk film, der minder om, hvor overraskende meget tegnefilm formår.
Nu gør jeg noget, jeg ellers hader, når andre gør: Jeg indleder en anmeldelse af anime med at tale om den japanske filmskaber Hayao Miyazaki. Jeg holder bestemt meget af den store mester bag animationsfilmene Chihiro og Heksene og Min Nabo Totoro og alle de andre, men alligevel glæder det mig, at det langsomt er, som om vi er ved at komme lidt videre.
Anime er en stor og dyb genre med tonsvis af forskellige typer af film, fra rendyrkede børne-franchises som Pokémon, Doraemon og Yo-kai Watch, og til seriøse og nærmest filosofiske film fra folk som Satoshi Kon (hvis Paprika siges at have inspireret Christopher Nolan en del til Inception) og Mamoru Oshii (Ghost in the Shell, der inspirerede Matrix-filmene umanerlig meget).
Og en ting, som har været endnu mere underkendt er, at mange anime-film har været henvendt til et kvindeligt publikum.
Det begyndte vi så småt opdage herhjemme med introduktionen af Mamoru Hosada og hans Udyret og hans Lærling sidste vinter (omend filmen har en ung mand som hovedperson, så har Hosada før med Wolf Children og The Girl Who Leapt Through Time lavet nuancerede film om teenage-piger) og især tidligere på året med Makoto Shinkai’s sublime Your Name (hele hans filmografi, fantasifulde kærlighedsdramaer som 5 Centimeters per Second fortjener snart en hel retrospektiv serie i Cinemateket eller på DRK).
Nu får vi en mulighed for at se et gammelt mesterværk med relanceringen af Isao Takahata’s fantastiske Minder fra i Går. Enhver med smag for anime, tegnefilm, filmhistorie eller bare stærke coming of age-dramaer bør ikke lade den chance gå fra sig.
Barndomsfortælling a la Fellini
Minder fra i Går handler også om at blive voksen. 27-årige Taeko tager i sommeren ’82 ud for at arbejde på en farm fjernt fra Tokyo. Hun arbejder i Tokyo og bor alene, noget som hendes forældre efterhånden synes hun er for gammel til – hun skal da snart have en mand!
At rejse på landet minder hende om en anden rejse ud på landet, hun foretog som barn, og snart kan den unge kvinde ikke lade være med at tænke tilbage på sin barndom og alle de ting der skete, som stadig præger hende som voksen. Snart blandes fortid og nutid sammen, mens både pige og kvinde forsøger at finde frem til, hvad de vil med deres liv.
Der er noget nærmest Fellini’sk over filmen. De mange sekvenser fra Taeko’s barndom i tresserne har ikke rigtig noget sammenhængende plot – og plottet om Taeko som voksen var i øvrigt noget Takahata tilføjede den originale historie, fra en manga af Hotaru Okamoto og Yuko Tone. Det er fabulerende glimt, lidt som Proust, små historier om tidlige forelskelser, rejser, bekendte fra skolen.
Rigtig meget handler om forholdet mellem piger og drenge på Taeko’s skole, såmænd også når pigerne begynder at få menstruation. Historien fra ’82 er også fin, men det er i barndomspassagerne, at filmen for alvor lever.
Hvid og Udvisket
Isao Takahata er mest kendt som den anden mand der skabte studiet Studio Ghibli – den første er naturligvis Miyazaki. Som en af få anime-instruktører har han aldrig selv arbejdet som animator, men gik direkte over til at arbejde som instruktør.
Hans mest kendte film er Grave of the Fireflies, et knugende drama om to børn i slutningen af Anden Verdenskrig – mesterværk! Find den, se den! – og Fortællingen om Prinsesse Kaguya, der var oscarnomineret i 2015 og også fik dansk premiere.
Når lille Taeko står helt alene i et halvt udvisket Tokyo er det emotionelt som få andre tegnefilm – og film i det hele taget.
Lidt pudsigt, når nu han aldrig selv har tegnet, er Takahata en af de anime-instruktører, der er mest eksperimenterende rent visuelt. Eller måske er det logisk nok, at hans film har en mere omskiftelig tegne-stil, når han ikke tegner det hele selv.
Fortællingen om Prinsesse Kaguya dyrkede en mytisk stil, som virkede inspireret af gamle japanske skriftruller, mens My Neighbors the Yamadas var en filmatiseret avis-stribe. Minder fra i Går veksler mellem ret traditionel animation i firser-sekvenserne, og så en helt fantastisk visuel stil i minderne fra barndommen.
Der er utrolig meget hvidt i billederne, ganske få baggrunde, som om Taeko kun husker, hvad der skete, og ikke hvordan resten af verden så ud. Det er fabelagtig smukt i sig selv, men skaber også en ensom stemning, lidt i stil med Tintin i Tibet, for nu at tage nogle tegninger fra en hel anden kontekst.
Når lille Taeko står helt alene i et halvt udvisket Tokyo er det emotionelt som få andre tegnefilm – og film i det hele taget.
https://www.youtube.com/watch?v=OoNoUguKSqA
Tiltrængt tænkepause
Filmen kommer i danske biografer efter at være blevet relanceret i USA i 2016, 25 år efter den japanske premiere. Vi sidder altså i 2017 og ser en film fra 1991, om en kvinde i 1982, der tænker tilbage på sit liv i 1966. Og der falder kommentarer fra hendes forældre og bedstemor, som hiver endnu tidligere tider ind i filmen (for øvrigt: En mand, der som Taeko’s far har teenage-piger 1960’erne har nogle interessante krigshistorier, noget som filmen aldrig går i dybden med, men som ligger latent og ulmer i flere passager).
Det er netop det filmen handler om: Vigtigheden af at stoppe op og tænke over ting ud over dagen og vejen.
Foruden de mange lag i tid er det måske heller ikke helt let for os danskere at sætte os ind i de mange detaljer om Japans udvikling, filmen dykker ned i. Og som mand ved jeg heller ikke helt hvor ægte f.eks filmens observationer om den første menstruation er.
Men det er netop det filmen handler om: Vigtigheden af at stoppe op og tænke over ting ud over dagen og vejen. Og når billedsproget er så sublimt, og det hele føles så ægte, så er en sådan to timers tænkepause en gave, man bør unde sig selv engang imellem.
Premiere: 27.07.2017
Originaltitel: Omohide Poro Pore
Genre: Anime
Spilletid: 1 time 58 minutter
Copyright: Camera Film
Bærende foto: ‘Minder fra i går’ springer mellem en ung kvindes liv og hendes minder om barndommen på landet i Japan. Det er i barndomssekvenserne, at filmen for alvor lever. Foto: Warner Bros.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
