TEATER // ANMELDELSE – Det Ny Teater leverer, som altid fristes man til at sige, høj klasse på alle parametre. I Oliver! synes jeg især, at de store danse-/sang-optrin til for eksempel sangene Kom og slå dig ned, Jeg gør hvad som helst og Kom og køb fungerer fortræffeligt og viser et ensemble med internationalt niveau, skriver Ole Blegvad, der har elsket Dickens’ fortælling Oliver Twist hele sit liv siden barndommen. Han savner dog lidt mere dysfunktionalitet, siger han: ” Det er ofte et dilemma i musicals. Hvor meget tør man skrue op for socialrealismen i en kontekst, der samtidig skal være underholdende og hyggelig. Jeg savner kontrasterne.”
Hvor findes kærlighed? synger den forældreløse Oliver Twist. Han er smidt ud af fattiggården, blevet solgt af Mr. Bumble til Mr. og Mrs. Sowerberry, der ejer en bedemandsforretning. Begge steder bliver Oliver behandlet dårligt. Nu flygter han fra bedemanden og søger lykken i London.
Faktisk er sangene fra Oliver! stadig dem, jeg lytter mest til, hvis jeg skal høre en musical. Hvis jeg skal være højstemt, sætter mange af sangene gang i mange associationer og refleksioner
Musicalen Oliver! er baseret på Charles Dickens’ barske samfundsrealistiske roman Oliver Twist fra 1837. I 1960 satte komponisten Lionel Bart musik og sange til Dickens roman om Oliver Twist.
Fortællingen er et realistisk portræt af Londons undergrund i det victorianske England. Gennem et mangfoldigt persongalleri skildrer Charles Dickens de mennesker, der lever på bunden af samfundet – og i glimt beskrives de rige.
Det Ny Teater havde torsdag premiere på musicalen. Og desværre, kan man sige, er historien om den uskyldige, fattige og retfærdighedssøgende Oliver en evig aktuel historie at tage på repertoiret.
De dansende og syngende drenge på fattiggården og i Fagins tyvebande i samspil med de voksnes forråelse hjalp mig med at forstå de menneskelige værdier, interesser, følelser og problemer, som fattigdom er skyld i
Charles Dickens’ menneskesyn og sympati med de fattige driver gennem historien. Han er en af de første forfattere, der vælger side. Inden var fattige mennesker ofte blevet beskrevet som samfundets ukrudt, som egentlig ikke gavnede noget videre.
Med den industrielle revolution kom den største samfundsmæssige omvæltning i menneskehedens historie. I alle lande rejste folk fra landet og ind til byen for at få arbejde på de nye fabrikker. I Dickens’ London steg indbyggertallet fra 1 million i 1800 til 6,7 millioner i 1850.
Fra filmen Oliver! fra 1968 instrueret af Carol Reed.
Da Oliver kommer til London møder han Lurendrejeren, en ung charmerende lommetyv, som inviterer Oliver med hjem til Fagin, en udadtil venlig gammel gnier, der lærer de unge drenge at stjæle fra folk på gaderne.
Rasmus Fruergaard spiller skurkerollen som Bill Sikes med en råhed, så man ikke håber at møde ham i gyden på vejen mellem Det Ny Teater og Vesterbrogade
Hos Fagin lever Oliver et liv blandt tyve og prostituerede. Blandt dem er Nancy, der forsøger at hjælpe Oliver, selvom hendes kæreste, den rå og brutale Bill Sikes, forbyder Nancy at hjælpe den lille Oliver. Under et tyveri bliver Oliver fanget af politiet og ender hos den velhavende mand Mr. Brownlow.
Fagin er bange for, at Oliver skal sladre om tyvebanden, så han beordrer Nancy til at lokke Oliver tilbage til Fagins drengebande. Det hele ender tragisk for Nancy, men lykkeligt for Oliver.
Gennem karaktererne lykkedes det Charles Dickens at tegne et billede af de mennesker, som levede på samfundets bund. Oliver Twist viser med sit eksempel, at man stadig kan være et rigtigt og godt menneske, selvom man er fattig.
Fattigdom findes stadig
Hvis man tvivler på, at historien om Oliver Twist stadig er interessant i 2020, kan man bare kigge på tal fra Unicef.
De viser, at omkring 385 millioner børn i verden lever i ekstrem fattigdom og må undvære en eller flere af de ting, der er rigtig vigtige for deres liv. Det kan for eksempel være mad, vand, skolegang, lægehjælp eller beskyttelse.
Første gang jeg så Oliver! var som 12-årig i 1975 på Odense Teater. Jeg så forestillingen to gange, og var solgt
Problemet er størst i udviklingslandene. Her lever mange familier for under seks danske kroner om dagen.
Men også i Danmark er den gal. 2019-tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen, og knap en tredjedel af disse er under 5 år. Cirka en tredjedel af de fattige børn har forældre på kontanthjælp.
Oliver! Min vej til musicals og social indignation
Første gang jeg så Oliver! var som 12-årig i 1975 på Odense Teater. Jeg så forestillingen to gange, og var solgt.
Solgt til de dansende og syngende drenge på scenen. Solgt til Lionel Barts hitparade af musicalnumre: Mad Pragtfulde mad, Oliver, Hvor findes kærlighed, Kom her og slå dig ned, Ta’ og tøm en lomme, Det et godt liv, Jeg gør hvad som helst for dig, Blot han behøver mig.
Men først og fremmest var historien om Oliver Twist, som jeg også havde fået læst højt som bog, med til at åbne mine øjnene for social uretfærdighed og moralske værdier.
De unge spillere, der både udgør drengene på fattiggården og Fagins drengebande, er, med Bertram Hasfort Klem i hovedrollen som Oliver, enestående
De dansende og syngende drenge på fattiggården og i Fagins tyvebande i samspil med de voksnes forråelse hjalp mig med at forstå de menneskelige værdier, interesser, følelser og problemer, som fattigdom er skyld i og samtidig åbnede musical-universet sig for mig.
Faktisk er sangene fra Oliver! stadig dem, jeg lytter mest til, hvis jeg skal høre en musical. Hvis jeg skal være højstemt, sætter mange af sangene gang i mange associationer og refleksioner:
Kærlighed
Fattigdom
Standhaftighed
Ærlighed
Taknemmelighed
Trofasthed
Tapperhed
Samarbejde
Godhed
Venskab
Næste Kærlighed
Empati
Retfærdighed
Klassefjende
For meget hygge og lidt dysfunktion
Oliver! er – som skrevet – den evigt aktuelle historie. Derfor klæder det scenekunsten, at Charles Dickens historie tages frem med mellemrum. Odense Teater har næsten lige spillet Oliver Twist (teaterudgaven uden Lionel Barts sange).
Daniel Bohrs iscenesættelse bliver efter min smag lidt for hyggelig
Det Ny Teater leverer, som altid fristes man til at sige, høj klasse på alle parametre. I Oliver! synes jeg især, at de store danse-/sang-optrin til for eksempel sangene Kom og slå dig ned, Jeg gør hvad som helst og Kom og køb fungerer fortræffeligt og viser et ensemble med internationalt niveau.
De unge spillere, der både udgør drengene på fattiggården og Fagins drengebande, er, med Bertram Hasfort Klem i hovedrollen som Oliver, enestående.
I rollen som Fagin, lykkes det Preben Kristensen at balancere Fagins venlighed med rå kynisme i sit forhold til drengene og sit eget liv. Rasmus Fruergaard spiller skurkerollen som Bill Sikes med en råhed, så man ikke håber at møde ham i gyden på vejen mellem Det Ny Teater og Vesterbrogade.
Men jeg savner flere dysfunktionelle voksne. Det er i mødet mellem det onde og det gode, at magien i Oliver! findes. Det er der, vi som publikum spejler os selv, bliver klogere og forlader teatersalen med et snert af håb.
Det er ofte et dilemma i musicals. Hvor meget tør man skrue op for socialrealismen i en kontekst, der samtidig skal være underholdende og hyggelig. Jeg savner kontrasterne
Daniel Bohrs iscenesættelse bliver efter min smag lidt for hyggelig. Mr. Bumble (Jens Christian Wandt) og Mrs. Corney (Ann-Mari Max Hansen) fra fattighuset bliver mere fjollede og pjattende end onde og beregnende. Det samme gælder instruktionen af bedemandsparret (Christina Elisabeth Mørkøre og Sebastian Harris).
Jeg savner at sidde i teatersalen og blive bange på Olivers (og de andre børns) vegne. Det er ofte et dilemma i musicals. Hvor meget tør man skrue op for socialrealismen i en kontekst, der samtidig skal være underholdende og hyggelig. Jeg savner kontrasterne.
Jeg har set Oliver! opført, hvor brydningsfladerne mellem godhed og ondskab, mellem de voksnes kynisme og børnenes håb, mellem hadet og kærligheden stod tydeligere frem.
Når scenografen Paul Farnsworth så samtidig har valgt en tung traditionel 1800-tals scenografi og har puttet skuespillerne ned i tøj fra det victorianske England, så mangler det direkte link til år 2020. Det er en skam for Oliver! har så meget at byde på og er så relevant også små 200 år efter Charles Dickens skrev historien.
LÆS FLERE ARTIKLER AF OLE BLEGVAD HER
Alle fotos fra forestillingen er taget af fotograf Per Morten Abrahamsen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
