
EUROPA // POVCAST – I anden sæson af podcastserien Europa Samtaler fortsætter Bjarke Møller sine samtaler med centrale personer i Europa-debatten. I denne episode taler han med formand for Folketingets EU-reformgruppe, Claus Larsen-Jensen. ”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU’s Green Deal, der er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.
”EU-politik er med til at sætte en overordnet dagsorden for mange ting, vi udvikler i vores eget samfund. Man kan ikke være folketingsmedlem uden at have EU-politikken tæt under huden og er engageret i det.”
Det siger socialdemokraten Claus Larsen-Jensen, der er formand for Folketingets EU-reformgruppe i denne episode af Europa Samtaler. Det handler om, hvordan Folketinget kan få en stærkere stemme i Europapolitikken.

”Man passer ikke sit arbejde som folketingsmedlem, hvis ikke man forholder sig til EU,” siger han og henviser som eksempel til EU’s Green Deal, der fylder rigtig meget i forhold til dansk miljøpolitik og er med til at sætte rammerne for den grønne omstilling i Danmark.”
Men ofte kommer Folketinget for sent ind i beslutningsprocessen. I 8 pct. af EU-sagerne beder regeringen faktisk om et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg samme dag, som EU-landenes ambassadører skal forhandle i Bruxelles. Og i hele 30 pct. af tilfældene gør de det mindre end en uge inden de afgørende EU-forhandlinger.
Den praksis bør ændres, mener Claus Larsen-Jensen. Han har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, da han var medlem af Folketinget, og han har også i en periode siddet i Europaparlamentet.
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets fagudvalg bør gå meget tidligere ind i og give forhandlingsmandater til regeringen i god tid – dvs. gerne flere måneder før, at EU-landenes ambassadører og ministre sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles.
Samtalen med Claus Larsen-Jensen er led i en podcastserie om Europas fremtid 2030.
Serien er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og forfatter til bogen, “Håbets politik“.
Podcastserien Europa Samtaler er støttet af Europa-Nævnet.
Lyt til podcasten her:
Lyt til andre episoder af Europa Samtaler her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her