NYHED // OVERBLIK – Om godt en uge skal islændingene træffe en beslutning, der kan ændre landets forhold til Europa. Den 29. august stemmer de om, hvorvidt Island skal genoptage de medlemsforhandlinger med EU, som blev lagt på is for 13 år siden. Målingerne viser dødt løb mellem ja og nej.
Fiskeri og national selvbestemmelse har i årtier været de stærkeste argumenter mod et islandsk EU-medlemskab. Men denne gang fylder også økonomi og sikkerhed. Donald Trumps trusler om at overtage Grønland og Ruslands øgede aktivitet i Nordatlanten har fået flere islændinge til at spørge, hvor landet hører hjemme i en mere usikker verden.
Afstemningen handler dog ikke om, hvorvidt Island skal være medlem af EU. Et ja betyder alene, at regeringen genoptager forhandlingerne med Bruxelles. En eventuel aftale skal bagefter godkendes ved endnu en folkeafstemning, og målinger viser, at et flertal af islændingene fortsat er imod selve medlemskabet.
Folkeafstemningen var besluttet, før Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, men hans krav på Grønland har ændret den politiske ramme omkring den. Island ligger ligesom Grønland strategisk placeret i Nordatlanten, og landet har store forekomster af sjældne jordarter. Samtidig ligger Island midt i det såkaldte GIUK-gap mellem Grønland, Island og Storbritannien, som NATO betragter som afgørende for overvågningen af russiske flådebevægelser fra Arktis og ud i Nordatlanten.
Islands udenrigsminister, Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, understreger dog, at NATO og forsvarsaftalen med USA fortsat skal være fundamentet for Islands sikkerhed, uanset resultatet af folkeafstemningen. Et EU-medlemskab kan ifølge hende være et supplement, især når det gælder økonomisk sikkerhed. “Vi er skuffede over den preskampagne, der er ført mod både grønlænderne og Danmark”, siger hun til Reuters om Trumps udmeldinger. Den største sikkerhedspolitiske bekymring er dog ifølge ministeren Ruslands krig i Ukraine og russisk militær aktivitet i og omkring Nordatlanten.
Men når islændingene diskuterer EU, ender samtalen næsten uundgåeligt ved fiskene. Fiskeriet er en af grundpillerne i Islands økonomi og står for omkring otte procent af landets BNP. Fisk og andre produkter fra havet udgjorde i 2024 næsten 40 procent af værdien af Islands eksport. Kontrollen over havet er samtidig tæt forbundet med landets nationale selvforståelse.
I 1950’erne, 60’erne og 70’erne udkæmpede Island de såkaldte torskekrige mod Storbritannien. Islændingene udvidede gradvist deres fiskerizone til 200 sømil, mens islandske kystvagtskibe skar britiske trawleres liner over og blev konfronteret af britiske krigsskibe.
To af mændene, der var med dengang, illustrerer i dag splittelsen. Sigurbjorn Svavarsson, der sejlede på et islandsk kystvagtskib i 1976, hælder til et nej. “Sådan som jeg ser situationen i dag, handler det om frygten for, at vi mister kontrollen over det, vi kæmpede for”, siger han til Reuters.
Hans tidligere kollega Gylfi Geirsson stemmer derimod ja til at genoptage forhandlingerne. Han vil se, hvilken aftale Island kan få, før han tager stilling til selve medlemskabet. “Vi kan ikke være en isoleret ø midt ude i ingenting. Vi er nødt til at samarbejde med vores nabolande”, siger han. Men mister Island kontrollen over fiskeriet, vil også han stemme nej til medlemskab.
Netop den position ser ud til at være udbredt. The Times beskriver en gruppe vælgere som “ja-nej-vælgere”: De vil stemme ja den 29. august for at se, hvilken aftale regeringen kan forhandle hjem, men er langt fra sikre på, at de bagefter vil stemme for medlemskab. Målinger viser da også, at et flertal fortsat er imod selve EU-medlemskabet. Regeringen forsøger at berolige fiskerne. Udenrigsminister Gunnarsdóttir har over for Financial Times slået fast, at Island ikke vil acceptere en aftale, hvor landet mister kontrollen over sine fiskeressourcer. “Når det gælder fiskeri, er vi en supermagt i Europa. Det er EU nødt til at tage højde for”, siger hun. EU-Kommissionen har signaleret, at den er åben for særlige løsninger, selv om en fuldstændig undtagelse fra EU’s fælles fiskeripolitik vil være usædvanlig.
Også landbruget står på nej-siden. Islandske landmænd frygter, at billigere varer fra EU vil gøre det vanskeligt for små islandske bedrifter at konkurrere. På landet er høballer blevet malet med “Nej til EU”, og hundredvis af landmænd har samlet sig til møder om konsekvenserne af et medlemskab.
På ja-siden fylder økonomien. Island har omkring 400.000 indbyggere og verdens mindste selvstændige valuta. Renten ligger omkring otte procent og inflationen omkring 5,3 procent. Tilhængerne peger på euroen som en vej til større økonomisk stabilitet. Island er allerede med i EØS og Schengen og har adgang til EU’s indre marked. Omkring tre fjerdedele af EU’s lovgivning gælder derfor allerede i landet.
Island søgte første gang om EU-medlemskab i 2009 efter finanskrisen, der ramte landets banker og økonomi hårdt. Forhandlingerne blev lagt på is efter et regeringsskifte i 2013 og formelt afsluttet i 2015. Den nuværende socialdemokratiske statsminister, Kristrún Frostadóttir, kom til magten i 2024 med et løfte om at lade vælgerne afgøre, om forhandlingerne skulle genoptages.
I Bruxelles bliver afstemningen fulgt tæt. Et islandsk ja vil ikke bare åbne døren for landets egne forhandlinger. EU-diplomater håber, at et velstående nordisk land, der frivilligt søger tættere på EU, kan styrke opbakningen til en bredere udvidelse med blandt andre Montenegro, Ukraine og Moldova. “Det viser EU’s voksende tiltrækningskraft i en verden, der forandrer sig hurtigt”, siger EU’s udvidelseskommissær Marta Kos til Reuters. Hvis islændingene stemmer ja, vurderer hun, at medlemsforhandlingerne kan gennemføres på et til to år.
Læs mere Financial Times, Reuters, eunews, The Times
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og