Essays som ikke vil læses

af i Bøger/Kultur

BOGANMELDELSE – ‘Det badende menneske – nedslag i badets kulturhistorie’ er en spændende udgivelse, men den kan ikke beslutte sig for, om den er en samling essays til et kursus på et universitært grundforløb, en serie oplæg til gymnasieeksamen i skriftlig dansk, samfundsforhold eller historie, eller en con-amore amatør-selvudgivelse, sat op af glade badeamatører som stadig er halvvåde bag ørerne, når det gælder bogproduktion. Og det er ikke blot designet, men også den redaktionelle vinkling, som udfordrer, skriver Claus Ankersen, der tildeler en stjerne, selvom dele af indholdet er udmærket og intentionen nobel. Men hvad hjælper det, når opsætningen gør, at bogen er sat nærmest læserfjendtligt op?

Det Badende Menneske er på mange måder en bog som er på tværs. Stregkoden står printet på bogens forside. Kolofonen, derimod, findes bagerst i bogen.

Her kan man læse at redaktører og ophavsmænd/k til bogen om det badende menneske tæller hele 14 personer. Nemlig medlemmerne af det århusiansk-københavnske forum Baggrund, der ifølge hjemmesiden har som mål at formidle viden. Point for det.

Bogen er sat med Tacite light og forskellige varianter af skrifttypen Suisse. Og den eneste grund til at det overhovedet skal nævnes, er at det ikke fungerer.

Det er faktisk spændende. Og det er faktisk også vigtigt. Så meget desto mere ærgerligt er bogens læserfjendske design

Faktisk er bogen sat nærmest læserfjendtligt op. Typologien afstøder blikket og får det til at glide af på siderne, hvor en række badeinteresserede idéhistorikere, historiske kilder og yngre akademikere ellers foretager – som der rigtigt skrives på bogens omslag – en række interessante og læsværdige nedslag i badets kulturhistorie.

Det er faktisk spændende. Og det er faktisk også vigtigt. Så meget desto mere ærgerligt er bogens læserfjendske design.

Og det er ikke blot designet, men også den redaktionelle vinkling, som udfordrer hér.

Det er som om bogen ikke kan beslutte sig for om den er en samling essays til et kursus på et universitært grundforløb, en serie oplæg til gymnasieeksamen i skriftlig dansk, samfundsforhold eller historie, eller en con-amore amatør-selvudgivelse, sat op af glade badeamatører som stadig er halvvåde bag ørerne når det gælder bogproduktion.

Forfatter-redaktionens sigte med bogen, er at afdække, afsløre og undersøge badets og badningens kulturhistorie. Her, skulle man nok have holdt sig til ’nedslag’. For det er det, bogens essays er

En anden faktor som desværre går bogen imod, er at den lover en liiiille smule for meget.

Forfatter-redaktionens sigte med bogen, er at afdække, afsløre og undersøge badets og badningens kulturhistorie. Her, skulle man nok have holdt sig til ’nedslag’. For det er det, bogens essays er.

Og så fortsat med at redegøre for hvordan badets kulturhistoriske cirkumferens ses gennem fem ’blik’ som beskrives som ’tærskler’.

Den første af bogens fem dele ser på det badende menneske, og her er gengivelserne af den franske videnskabsmand Melchiesedéch Thévenots ’Kunsten at svømme’ fra 1696, god og underholdende badeværelseslitteratur, med fine træsnit og små tekster som hér vitterligt flytter læserens ’tærskel’ og forståelse for datidens blik på menneske i vand.

I anden del tages badeværelsets artefakter under kærlig behandling, og læseren får sat myter og historier om håndvask, toilet, sæbe og badekar i behørigt relief.

I bogens tredje del fokuseres på badets arkitektur, og her er særligt essayet om badet som katedral af Jens Vium Skaarup interessant, men også smutture til badekulturen det gamle Rom, i Japan og i den sovjettiske Banja, er interessante, hvis man kan klare den dræbende opsætning.

I bogens fjerde del fokuserer redaktionen på det sociale bad, og tager læseren med tilbage til badevilkår og -praksis under industrialiseringen i både England, i norden, og på Sjællandsgade på Nørrebro i København, ligesom der slås et slag for fællesbadets mange meritter.

I bogens femte og sidste del – eller ’Tærskel V’ – skriver Kristian V. Jensen levende om Istanbuls dampbade, flankeret af betragtninger fra historien ved den engelske kirurg, John Fife og Lady Mary Wortley Montagu, hvis beskrivelse af oplevelsen i de tyrkiske dampbade i 1717 slutter denne essaysamling.

Bagggrunds-fællesskabets intention om at formidle ’humanistisk viden til en større læserskare’ er i alle måder nobel. Og med et andet design, og en anden opsætning, kunne man have været målet en del nærmere

De fleste essays er gode og sådan set velskrevne, men bogens opsætning og design trækker desværre uforholdsmæssigt meget ned i oplevelsen.

Bagggrunds-fællesskabets intention om at formidle ’humanistisk viden til en større læserskare’ er på alle måder nobel. Og med et andet design, og en anden opsætning, kunne man have været målet en del nærmere.

Desværre er potentialet for at opnå en større læserskare ved at servere halv- og heltørre semi-akademiske essays i en samling designet som denne nok lig nul. Det bedste formidlingsmæssige perspektiv ville i mine øjne være gymnasieskolen.

Her kunne bogen fint indgå i undervisningsmateriale, eller som eksamensoplæg. Jeg forestiller mig også, at der har været mange diskussioner i redaktionen af denne bog, formentlig også om design og layout.

Bogen får fem stjerner for intentionen og de udmærkede essays, den får en minusstjerne for at love mere end den holder, og fire minus-stjerner for dens læserfjendtlige fremtoning. Så faktisk, skulle den have nul stjerner, men til det er den alligevel for god lokumslæsning.

Altså får ’Det Badende Menneske en enkelt stjerne’. Men så kommer den også med ud på badeværelset.


Topillustration fra bogens forside.


Det Badende Menneske, Nedslag i badets kulturhistorie, ISBN 978-87-996762-8-6, baggrund.com

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, kan du donere som du nu synes på mobile pay: 71844591 og være med til at gøre hestebønner, hummus og kålhoveder til skrift.

Forfatteren, digteren og kunstneren Claus Ankersen er en af hovedkræfterne i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og har performet, udstillet og optrådt i 19 lande. Udvalgt materiale er oversat til 12 sprog. Han har udgivet ti bøger. Digtsamlingen Grab Your Heart And Follow Me udkom i Indien i foråret 2018 og forfatterens nyeste, Pendæmonium, udkom i september. Ankersen er uddannet antropolog og har tidligere skrevet for Rendestenen, Dato og Murmur.