Bio-hvaffor-noget? En lille historie om humlebier og næsehorn

i Afrika/Bæredygtighed/Danmark/Internationalt/Liv & Mennesker/Viden & Bæredygtighed af

MANGFOLDIGHED – Verdens arter uddør. Når et næsehorn er blandt de afdøde, følger hele landet med. Men til hverdag står det sløjt til med interessen for og viden om verdens biodiversitet. Dyre- og plantearter uddør hver dag, fordi mennesker tager andre levende væseners liv.

I sidste uge afgik næsehornet Sudan ved døden i Kenya i Østafrika. Han tilhørte underarten det nordlige hvide næsehorn, og hannen var den sidste af sin slags.

Sudan døde omringet af vagter, der skulle sikre, at ingen slog dyret ihjel. Sudans horn var for længst blevet slebet af for at gøre ham mindre attraktiv for krybskytter. Nu er der kun to hvide hunner af arten tilbage. Plus lidt sæd, som forhåbentlig kan føre til artens overlevelse.

Desværre er det ikke kun de nordlige hvide næsehorn, der er ved at uddø. Naturen er på dramatisk tilbagegang på hele kloden, lyder det i en ny rapport fra IPBES, en videnskabelige platform for biodiversitet.

Mens næsehornet Sudan trak masser af overskrifter, og debattører udviste vældig empati på sociale medier, viser en undersøgelse, at over 60 procent af danskerne ikke aner, hvad biodiversitet betyder.

Men mangfoldigheden af levende organismer, som ordet biodiversitet dækker over, er den allervigtigste, underliggende del af historien om, hvorfor næsehorn er truede af udryddelse.

Dyr og planter er grundlaget for menneskets liv

Biodiversiteten er intet mindre end grundlaget for vores liv. Når for eksempel insekter dør i stort omfang, som de pt. gør det i Tyskland, går det ud over bestøvningen af blomster, som dermed også risikerer at uddø.

Også de fugle og dyr, der lever af insekter er truede, når insekterne bliver færre. I sidste ende kan hele økosystemer bryde sammen, hvilket kan gå ud over menneskers trivsel, leveforhold, fødevarer og økonomi.

Danmark er med 56 procent opdyrket land det mest intensivt dyrkede område i Europa, og – sammen med Bangladesh – det mest intensivt dyrkede land i verden. Det har enorme konsekvenser for både natur, miljø, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Mens Sudan døde af alderdom, er verdens øvrige næsehorn truet af alt muligt andet end naturlig død

Da var jeg barn, var vores have levende af humlebier, sommerfugle, pindsvin og fugle. I dag er bestanden af insekter og dyr voldsomt reduceret, fordi der ikke længere findes nok ynglesteder og mad til dyr og andre levende småvæsener.

Sprøjtemidler, vi bruger på marker og i haven går også hårdt ud over biodiversiteten.

Mennesker slår dyr ihjel

At menneskene selv spiller en hovedrolle i udryddelsen af biodiversiteten, er næsehorn et udmærket eksempel på. Mens Sudan døde af alderdom, er verdens øvrige næsehorn truet af alt muligt andet end naturlig død.

Det gælder for eksempel i Meru Nationalpark midt i Kenya. I 1966 åbnede parken for første gang sine savanner og skove op for turister.

Her var et sandt dyreparadis med elefanter, giraffer, zebraer, løver, næsehorn, flodheste, bøfler, fugle, krokodiller, vildsvin, alverdens gazeller og andre firbenede væsener, men i 1970’erne og 80’erne overtog krybskytter magten i parken.

Parkens 870 kvadratkilometer var lukket for turister i mere end et årti, mens kenyanske myndigheder kæmpede for at redde dyrene fra kriminelle, der formåede at tage livet af op mod 80 procent af parkens næsehorn.

Inden krybskytterne var nedkæmpede, havde de også nået at reducere antallet af elefanter i Meru Nationalpark fra 3500 til bare 210.

Elfenben fra elefantstødtænder var og er meget eftertragtede til smykker og souvenirs, mens horn fra næsehornet blandt andet bruges i traditionel kinesisk medicin.

Dyr og insekter uddør stadig i stilhed

Angrebene i Meru Nationalpark toppede i slutningen af 1980’erne, da krybskytterne også slog et par franske turister og en naturbeskyttelsesekspert ihjel.

Næsehornene er i dag spærret inde i et stort reservat, der bevogtes døgnet rundt, for der er stadig masser af krybskytter i Kenya

Kenya fik stort set sat en stopper for krybskytteriet og åbnede med EU-støtte Meru Nationalpark igen i slutningen af 1990’erne.

Næsehornsbestanden er nu oppe på omkring 40 af den hvide model – som er en anden hvid art end nu afdøde Sudan – samt godt 20 sorte næsehorn. Næsehornene er i dag spærret inde i et stort reservat, der bevogtes døgnet rundt, for der er stadig masser af krybskytter i Kenya.

Imens uddør danske insekter og smådyr stadig i stilhed, uden at nogen rigtig lægger mærke til det eller for alvor forholder sig til det. De er selvfølgelig heller ikke så iøjefaldende som et hvidt næsehorn. Men de er mindst ligeså vigtige for vores biodiversitet.

Alle fotos er fra Meru Nationalpark, og de er taget af Lotte Ladegaard.

Hvis du har lyst til at læse mere og se flere af mine fotos, er du meget velkommen til at give et bidrag via MobilePay til 27 30 17 89. Hvert et lille beløb gør mig glad. POV lønner nemlig ikke sine skribenter, og som selvstændig skribent og konsulent skal jeg selv hente hver en krone hjem.

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika. Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser: - Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009) - Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004) - Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005) - Journalist hos Red Barnet (1995-1999) - Journalist på Ritzau (1993-1995) Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89. Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Afrika