En hilsen fra Folkedybet

Malene Lei Raben 29.08.2017

I Danmark er det blevet en folkesport at foragte hinanden. Hån, spot og latterliggørelse er hverdagskost i den offentlige samtale, hvor had og mistænkeliggørelse er møntfoden, internettet er betalingssystemet, og alle skylder nogen noget.

Foragten er på ingen måde eksklusiv, næ der er nok til alle og hverken høj eller lav går ram forbi. Alt hvad der stikker udenfor kageformen fornærmer os og påkalder sig spot som mågeklatter på en havnekaj.

Hvis du skal undgå at påkalde dig spot eller latterliggørelse skal du fjerne dine anstødelige sider.

Skære dét bort som fornærmer andre.

Har du et godt job og går i pænt tøj, ser godt ud og har børn som klarer sig godt i skolen og har lige tænder, er du sikkert et grådigt, overfladisk og dårligt menneske med urealistiske forestillinger om, hvordan livet er på bunden af samfundet, hvor vi ikke selv befinder os – gud fri os – men nogen vi har hørt om gør. Og dem vi har hørt om, ville aldrig kunne gøre som dig, og det er på en måde din skyld, du med din privilegieblindhed og gode forstand.

Du skal fjerne dine anstødelige sider og ligne noget vi genkender. Enten siger du ingenting, skærer alle dine anderledes sider væk, så der kun er en lille kugle leverpostej tilbage – leverpostejen bliver ikke uvenner med nogen – eller også skal du kanøfles

Hvad bilder du dig ind. Du er pakket ind i guldpapir og roser og så blind, at du ikke engang selv kan se det, men VI kan! ’Hun er nok kommet let til det hele’. ’Ser det ikke lidt mistænkeligt rosenrødt ud?’. Hun skal ikke belære os om noget. ”Overklassekælling, sidder der i sin millionvilla” skumler vi, mens vi ser ud af vinduerne fra vores lejlighed ved Søerne.

Selvom du forklarer, at du skam har arbejdet dig op fra bunden og tjent dine egne penge på lovlig vis, så har din succes i livet forvandlet dig. Du er ikke længere en af os. Du er udstødt. Dit medlemskab på vores side er inddraget, og vi vil foragte dig.

Har du svært ved at få arbejde og brokker dog over høje lønninger i banksektoren, er du bare en misundelig lille knoldesparker. Du har ikke fattet, at effektivitet og konkurrence er det som styrer verden, og at du jo bare kan melde dig ind i kampen og vise noget initiativ.

Er du syg og ensom er det din egen skyld. Du må tage dig sammen og lade være med at klynke, ellers skal vi komme og tvangsaktivere dig ud af din dovenskab. For indrøm det nu. Det er det, du er. Doven. Du skal heller ikke ømme dig over dine vilkår, over normeringen i daginstitutionerne eller at du ikke kan få et arbejde, for du ligger som du har redt og kunne bare lade være med at få børn eller have taget en anden uddannelse, og HVORFOR FANDEN SKAL DET VÆRE VORES PROBLEM?!

Og så skal du sige tak. Tak fordi vi tog dig ind på den yderste plads, på den stol med de løse ben som nemt vælter, og som man kun nødigt henter op fra kælderen, når der er gæster … Vi har gjort os fortjent til at være her, ved du nok, så nu må du resten af dit liv vise, at det har du også. Hver dag. Resten af dit liv. Sig tak.

Har du det sorte uheld at være udlænding, skal du først tage afstand til alle, der er som dig. De er nemlig både arbejdssky og kriminelle, og det er deres egen skyld, at de ikke klarer sig bedre. Selv kender vi en afghaner, der er blevet læge, og hvorfor kan alle de andre ikke bare gøre som han?

Og så skal du sige tak. Tak fordi vi tog dig ind på den yderste plads, på den stol med de løse ben som nemt vælter, og som man kun nødigt henter op fra kælderen, når der er gæster. Du kan jo selv gøre for, at du er udlænding, du kunne bare være født som os, men det var du ikke god nok til, var du? Vi har gjort os fortjent til at være her, ved du nok, så nu må du resten af dit liv vise, at det har du også. Hver dag. Resten af dit liv. Sig tak. Ét fejltrin og vi skal nok minde dig om, hvor du kommer fra. Kan du ikke lide lugten i bageriet? Ja så er det en enkeltbillet til Afghanistan min ven.

Du skal fjerne dine anstødelige sider og ligne noget vi genkender. Enten siger du ingenting, skærer alle dine anderledes sider væk, så der kun er en lille kugle leverpostej tilbage – leverpostejen bliver ikke uvenner med nogen – eller også skal du kanøfles.

Du må forstå, at alt hvad du gør og siger læses af vores øjne, som vi bruger til at dømme dig med. Det er muligt, at andre er forudindtagede, men vi ser verden, som den rigtigt er og tror alligevel, hvad vi vil. Du må skjule din depression og ensomhed og din svære opvækst. Det kan vi ikke bruge til noget, for vi har ikke lyst til at forstå dig. Du skal gøre som os, for ellers bliver vi i tvivl om vores egne valg.

Du må gerne være en moderat succes. Det er fint, hvis du viser os billeder med venner og middage og lange ferier eller tweets om den konference du står i spidsen for, når du jetter rundt fra verdensdel til verdensdel – eller i det mindste dokumentation for, at du mener noget socialt indigneret, som du hjælper ved at skrive om på Facebook.

Vi kan leve med misundelsen, Danmark staves med stort M og misundelse får vi ind med drikkevandet, men du kan ikke tvinge os til at kunne lide dig eller forstå dig. Vi er enten for eller mod dig, og det vil vi altid være.

Hilsen Os

Topbillede: Stefano Corso Flickr.

Malene Lei Raben

Malene Lei Raben er cand.jur. med speciale i film- og tv-brancen, hvor hun har indtaget flere lederstillinger senest som chef for TV 2’s enhed for Ekstern Produktion & Rettigheder. Malene arbejder indenfor et krydsfelt af strategisk- og juridisk rådgivning, kulturel virksomhed og kommerciel drift. Ved siden af den erhvervsmæssige karriere har Malene deltaget i den hjemlige debat som fast skribent for Politiken igennem otte år og været Smagsdommer i DR’s program på DR2/DRK. Med sin baggrund som direktør i Blu, administrerende direktør for VEGA, sit mangeårige virke som advokat for centrale aktører indenfor den danske film- og tv-branche og senest erfaringen fra TV 2 har Malene stort set været hele paletten rundt i den hjemlige mediebranche. Man kan ikke være en god rådgiver eller leder i den kreative branche, hvis man ikke respekterer og interesserer sig dybt for udkommet af den kreative proces, mener Malene. Med en anden indstilling er man bare en bureaukrat, der forgæves vil sætte ting i system, som ikke egner sig til det. Privat er Malene gift med Søren, der driver familiens virksomhed i både Danmark og Tyskland og mor til tre unge kvinder, som hun er dårlig til at lægge skjul på, at hun er meget stolt af. Hun gider ikke at lave mad længere men vil hellere ligge på sofaen med en bog. Malenes virksomhed findes her.