TEATER // ANMELDELSE – Med supermarkedets tag-selv-bord som ramme går Med mig selv i mine egne arme i kødet (bogstavelig talt) på antagelsen om, at meningen med det kvindelige køn er at blive mor. At det er den ultimative egoisme at forblive en ansvarsløs livsnyder med stramt maveskind og uden poser under øjnene af mangel på søvn. Og at du i øvrigt vil komme til at fortryde det, når det først er for sent.
Et par supermarkedskæder takkes for deres venlige støtte til Med mig selv i mine egne arme på Revolver. Det er også fra første sekund og til det sidste tableau en imponerende scenografi, der er bygget op på scenen. Vi går gennem supermarkedet hen til vore pladser, kan købe en sodavand ved kassen på vejen.
De frivilligt burgerløse
Men midt i denne almindelighed, dette prosaiske one-stop mellem afhentning af afkommet i institutionen og den fortravlede aftensmadstilberedning, spisning og putning, gemmer der sig også en snigende rædsel, nemlig at vi blot er robotter eller celler i en stor organisme, der ubønhørligt kværner videre mod fremtiden. For slægt skal følge slægters gang.
Eller som Ida Cæcilie Rasmussen som forestillingens midtpunkt udtrykker det til at begynde med; at alle, der har åbnet en grillbar, er begyndt at omtale hende som frivilligt burgerløs. Det er et klassisk komisk trick at udskift et ord eller begreb med et andet for at udstille absurditeten i noget, vi tager for givet.
Du er en gås, der går mere op i udseende og seksuel markedsværdi end i livets sande værdier
Hvis vi ser på naturen, er det selvfølgelig sandt, at meningen med alt liv er at skabe nyt liv. At udvælge de gener, der skal føres videre. På den anden side hylder vi netop, at mennesket karakteriseres ved det frie valg. Det valg har kvinden bare ikke – der bliver set skævt til kvinden, der vælger at være frivilligt burgerløs.
En lille slimet badebold
Det er lidt på samme måde som singler, der ikke længere bliver inviteret med til parmiddage (eller til middage blandt venner, der er blevet/forblevet par); du er ikke længere med i klubben, du er ikke avanceret fra den sorgløse ungdom til den ansvarsfulde voksen/par/forælderrolle, du kommer til at fortryde det, du er en gås, der går mere op i udseende og seksuel markedsværdi end i livets sande værdier (førnævnte burgere).
Og så går det ellers løs: Ida begynder at forestille sig, hvordan det vil være at give efter for omgivelsernes pres og sætte et nyt liv i verden. Måske endda en lille kopi af hende selv: ”En lille slimet badebold, der vil arve min tæveagtige overfladiskhed og min dårlige begavelse”.
Hele pakken
Det mest skræmmende er måske ikke, hvilke gener der vil blive ført videre. Det mest skræmmende er den sum af samfundsmæssige forventninger, der følger med i pakken:
Manden – ham som hun skal føle sig lykkelig sammen med og vælge at blive sammen med i medgang og modgang frem for at bevæge sig frit mellem supermarkedets montrer og bide lidt i en fristende peberfrugt eller snuppe en vulgær pølse som en hurtig snack.
Huset – som er alt for dyrt, men som hører med til drømmen, og som koster tid og flere timer på jobbet, så man skal haste endnu hurtigere gennem supermarkedet på vej hjem til ulvetimen.
Bekymringerne – fordi hun nu ikke længere kun har ansvaret for sig selv, men skal bære en hel verden på sine skuldre. For – let’s face it – risikoen for at manden vælger en ny snack i supermarkedet, mens hun selv kæmper med manglende søvn, manglende sexappeal og manglende lyst, er til stede.
Hun spæner hele supermarkedet rundt og gennemlever et helt liv mellem hygiejnehylden, snacksektionen og grøntafdelingen og gennemfører en fødsel oven i frysedisken
Er der slet ingen up-side til al denne elendighed, vil mange af de forsamlede mødre og fædre på publikumsrækkerne sikkert tænke. Nuvel, enhver publikumsanalytiker vil vide, at netop segmentet unge forældre er svagt repræsenteret i teaterpublikummet. Ikke tid, ikke overskud.
Skrækscenarie eller uigenkaldeligt valg
Det må være op til den enkelte at vurdere, om Ida Cæcilie Rasmussen – som stemme for dramatikeren Christina Hagen – illustrerer alle den unge endnu-ikke-mors overvejelser og bekymringer, eller om hun rent faktisk bøjer sig for presset og prøver, hvad det nok så opreklamerede moderskab er for noget.
Det er i hvert fald en tour-de-force, hvor hun spæner hele supermarkedet rundt og gennemlever et helt liv mellem hygiejnehylden, snacksektionen og grøntafdelingen og gennemfører en fødsel oven i frysedisken. Alt sammen godt hjulpet af 10 dansere fra Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater (eller 20 – de to hold skiftes om den energikrævende præstation)
Performance, provokation og psykologi
Med mig selv i mine egne arme er performance. Det er satire. Det er provokation, drama og komik. Det er latter, sex og tårer og tre pakker Pampers til prisen for to. Her kommer den fleksible teatersal – frem for det klassiske kukkasseteater – virkelig til sin ret og giver wow-effekt med mening.
Og på vej ud kan vi jo hver især tænke lidt over, om det nu var os selv, der besluttede, at vi skulle være forældre (eller at vi ikke skulle). Eller om vi bare gjorde det forventede. Det normale.
En yngre publikumsgruppe har selvfølgelig muligheden for at træffe et andet valg.
Der er frit valg på alle hylder i supermarkedet, men som enhver erhvervspsykolog vil kunne fortælle os, så bliver vi manipuleret meget mere, end vi selv går og tror.
Med sin evne til at inspirere til eftertanke tjekker Med mig selv i mine egne arme ud ved kassen med fire flotte stjerner. Se den, før du får børn …
Holder du af artikler om teater og kultur og er glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler,
bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.
Med mig selv i mine egne arme spiller på Revolver til den 2. februar.
Med: Ida Cæcilie Rasmussen samt dansere fra Scenekunst på Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater.
Forfatter: Christina Hagen
Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi og kostumer: Christian Friedländer.
Fotos: Per Morten Abrahamsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
