DEBAT – “Drengene, som deltog i DrengeAkademiet, får i gennemsnit et dårligere eksamenskaraktergennemsnit i 9. klasse end drengene i sammenligningsgruppen. Denne effekt er forholdsvis stor og statistisk signifikant.” Sådan lyder konklusionen i den eneste eksisterende kvantitative undersøgelse af langtidseffekterne af deltagelse i LøkkeFondens Drengeakademi.
Det var den rapport, der blev omdøbt til et notat, da resultaterne forelå i august 2017, og derefter henlå i mørke – skjult for nysgerrige journalister – i otte måneder indtil Detektor fornylig fik et tip om den. Rapporten er ikke gjort tilgængelig på nettet; den kan kun fremskaffes, hvis den efterspørges. Styregruppen bag rapporten bestående af Undervisningsministeriet, Rambøll, Bikubenfonden og Egmont Fonden ændrede nemlig kommunikationsplan, da resultaterne forelå; nu skulle rapporten ikke længere distribueres aktivt – som planlagt, – men kun ”være tilgængelig for offentligheden, hvis det efterspørges”.
Jeg siger intet, men det ville jo være rart at vide, om jeg skal sige, der kommer resultater” (Mikael Rosholm)
Hovedmanden bag rapporten, professor Mikael Rosholm, skrev 8. januar i år til LøkkeFonden: ”Grunden til at jeg følger op nu er, at jeg bliver overfaldet af journalister, som vil høre om resultaterne (jeg siger intet, men det ville jo være rart at vide, om jeg skal sige, der kommer resultater)”. Resultaterne havde på daværende tidspunkt foreligget i fem måneder.
12. januar er Mikael Rosholm blevet kontaktet af Weekendavisens journalist Leny Malacinski, som har dækket Løkkenfonden kritisk. Efterfølgende spørger styregruppen om journalisten lod til at kende til effektanalysen, og Rosholm svarer: ”Da hun talte med mig gav hun ikke indtryk af at kende til notatet. Jeg har heller ikke nævnt det”. Det er tydeligt, at intentionen har været så vidt muligt at mørkelægge effektanalysen. Og meget tyder på, at initiativet til denne mørkelægning er udgået fra LøkkeFonden og styregruppen; Rosholm signalerer således umisforståeligt i den første mail, at LøkkeFonden eller styregruppen afgør, hvorvidt han skal fortælle journalisterne, at der kommer resultater: ”det ville jo være rart at vide om jeg skal sige, der kommer resultater…”.
Skoletilfredshed og motivation bliver lavere
Rapporten, som jeg nu efter forespørgsel har fået adgang til, er præget af metodisk gennemreflekterede, stringente statistiske analyser. Den signifikante negative effekt på elevernes eksamenskarakterer er fundet ved at sammenholde Drengeakademiets deltagere med en sammenligningsgruppe, der på alle observerbare parametre, svarer til Drengeakademiets deltagere. Dvs. at sammenligningsgruppen hvad angår alder, fagligt efterslæb, forældrebaggrund (uddannelse og beskæftigelseshistorik), forudgående skolefravær osv. så vidt muligt er identisk med deltagerne i Drengeakademiet. Det er solid kvantitativ forskning, hvor konstruktionen af sammenligningsgruppen er baseret på ”det righoldige datamateriale fra Danmarks Statistik koblet med nationale testresultater og oplysninger om skolefravær”.
Skoletilfredshed og motivation i 9. klasse er lavere for elever, som har været på DrengeAkademiet end for elever i sammenligningsgruppen” (Rosholm et.al.)
Der er ikke kun en markant negativ effekt på afgangskaraktererne, også i forhold til skoletilfredshed og motivation melder rapporten om nedslående resultater for de elever, der har deltaget i DrengeAkademiet; hvilket selvsagt står i skærende kontrast til LøkkeFondens strålende selvfortælling:
”Skoletilfredshed og motivation i 9. klasse er lavere for elever, som har været på DrengeAkademiet end for elever i sammenligningsgruppen. Dette peger i retning af, at de elever, som har deltaget på DrengeAkademiet, efterfølgende bliver mindre tilfredse med deres almindelige skoletilbud og har en lavere motivation for skolearbejdet end elever, som ikke har været afsted på et intensivt læringsforløb.”
Måske har vi her en nøgle til at forstå den faglige tilbagegang, som deltagerne i Drengeakademiet ifølge statistikkerne fra afgangseksamnerne på længere sigt har oplevet. Hvis man har gennemgået et intenst forløb over fjorten dage til en pris af ca. 40.000 kr. per elev, hvor lærerressourcerne er mangedoblet sammenlignet med folkeskolen, hvor man socialiserer, træner og lærer sammen med ligesindede og hvor det hele kulminerer med, at man i en begejstret finale får overrakt et diplom og får at vide, at man har rykket sig tre læringsår, så må det være svært at vende tilbage til virkeligheden. Skællene falder gradvis fra øjnene, illusionerne fordamper og drømmebilledet møder realiteterne: Det er stadig svært at gå i skole og man er ikke forvandlet fagligt, selvom man har opholdt sig 14 dage i Drengeakademiets lykkeland. Måske er det den erkendelse, der giver bagslag.
174.000 kr. ekskl. moms
De seneste uger har LøkkeFondens Drengeakademi slået sine folder i byen Tarm i Vestjylland. Tarm Skole har investeret 174.000 kr. ekskl. moms i et forløb med LøkkeFondens team. D. 6. april fortalte regionalavisen Dagbladet Ringkjøbing Skjern begejstret, at “skoleleder Else Thorup har læst en masse om de resultater, som der er opnået. Det overbeviste hende om, at de metoder måtte Tarm Skole lære.”
Effektmålingen viser, at eleverne på DrengeAkademiet klarer sig markant dårligere i 9. klasses afgangseksamen end sammenligningsgruppen” (Rosholm et. al.)
Skolelederen fra Tarm har sandsynligvis læst artikler a la den fra nyhederne.tv2.dk d. 25/5-2017 med den forførende rubrik: ”Jyske drenge overgår alle forventninger: Bliver tre år ‘klogere’ på 12 dage”. Eller hun kan have fundet det samme løfterige budskab på LøkkeFondens hjemmeside, hvor det igen og igen understreges i reklamehæfter forklædt som forskningsrapporter, at drengene kan opnå læringsmæssige kvantespring på flere år på fjorten dage.
Til gengæld er skolelederen Else Thorup ikke før sin beslutning blevet præsenteret for den eneste valide, videnskabelige undersøgelse af de faktiske effekter af Drengeakademiet, den kom nemlig først til offentlighedens kendskab i Detektor d. 12. april otte måneder efter, at den var udformet. Havde skolederen læst konklusionen i effektundersøgelsen, forestået af professor Mikael Rosholm m.fl., ville hun måske have tøvet lidt, før hun investerede godt 200.000 kr. i LøkkeFondens program. I den endelige konklusion i effektundersøgelsen hedder det:
”Effektmålingen viser, at eleverne på DrengeAkademiet klarer sig markant dårligere i 9. klasses afgangseksamen end sammenligningsgruppen.”
Pædagogik på flaske
Direktøren for LøkkeFonden, Frederik Meyer, har ifølge hjemmesiden intensiv erfaring med salg og marketing. Det demonstrerede han med blandet held i sin foregående position som salgsdirektør for Aqua D’or, da han forsøgte at introducere skolevand på flaske som et supplement til skolemælk. Salgsoffensiven led skibbrud, da forældre i hobetal protesterede og proklamerede, at det var unødvendigt at belaste pengepung og miljø yderligere, når man havde udmærket vand i hanerne. Nu står Meyer i spidsen for en fond, der i statsministerens navn markedsfører et koncept, der metaforisk kan beskrives som pædagogik på flaske. Med løfter om, at den undergørende drik kan styrke drenge med flere læringsår, har man bragt konceptet til Tarm. Og samtidig arbejdes der på at eksportere programmet til Norge, Sverige og sågar den afrikanske stat Togo. Foreløbig er jorden blevet gødet internationalt med besnærende salgssnak om fremskridt på flere læringsår, hvilket Weekendavisen skrev om 28. marts.
Det er nødvendigt kraftigt at korrigere glansbilledet, og erstatte illusioner med realiteter. Og måske må man i sidste ende erkende, at den pædagogiske kunnen, viden og erfaring, der flyder fra folkeskolens egne haner, er ligeså god, langt billigere og måske på længere sigt bedre end LøkkeFondens pædagogik på flaske. Ikke mindst hvis vandtrykket – i form tilførslen af ressourcer til folkeskolen – er passende
Hvis LøkkeFonden vil undgå også internationalt at gøre sig fortjent til prædikatet pædagogisk kvaksalveri, er det nødvendigt at ændre kommunikationskursen fundamentalt. Lokkende tale om læringseliksir, der giver flere års faglige fremskridt, må erstattes af sandhedsserum fra effektanalysen; her hedder det med rapportens tredje formulering af det gennemgående budskab om den “negative læringseffekt”: “der er en negativ effekt på karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve”.
Det er nødvendigt kraftigt at korrigere glansbilledet, og erstatte illusioner med realiteter. Og måske må man i sidste ende erkende, at den pædagogiske kunnen, viden og erfaring, der flyder fra folkeskolens egne haner, er ligeså god, langt billigere og måske på længere sigt bedre end LøkkeFondens pædagogik på flaske. Ikke mindst hvis vandtrykket – i form af tilførslen af ressourcer til folkeskolen – er passende.
POV udbetaler ikke løn til sine skribenter. Hvis du kan lide Steffens artikler, kan du støtte dem via hans MobilePay på 31902272
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her