BØGER // ANMELDELSE – Niels Lyngsøs Lettelse kan læses med udbytte, hvis man ved lidt om buddhismen i forvejen. Og det hjælper yderligere, hvis man har en meditationspraksis, skriver Jacob Rosendal. Altså sætter sig ned og mediterer. Fast. For det giver et specielt perspektiv på Lyngsøs visdomsbog at sætte tid af hver eneste dag til at kæmpe med åndedrættet, blive bevidst om at få ro på tankerne, og indimellem opleve, hvad det kan simpelthen at være. Og ikke være andet.
Buddhisme er et gigantisk emne fuld af paradokser. Er buddhismen overhovedet en religion? Det er den i store dele af Asien, men buddhisme på vesterlandsk er fortolkninger, ofte sekulære eller pragmatiske, som Niels Lyngsø kalder sin tilgang.
Måske burde flertydigheden i sig selv være interessant her i landet. Vores forhold til tro er jo fortumlet. Ateismen kan virke som statsreligion bortset fra, at vi er en kristen nation. Men hverken katolsk eller ortodoks, nej, vi er lutheranere/protestanter. Eller kulturkristne. Og måske er vi allermest kristne i mødet med islam. Hinduisme og buddhisme har i hvert fald ikke meget at skulle have sagt heromkring. Men Buddhas lære skulle åbenbart være særlig relevant i 2026 ifølge Lyngsø. Eller er det mon forlaget, der har ønsket det fokus i bog og pressemateriale?
Praksis, praksis, praksis
Jeg har fulgt Niels Lyngsøs udvikling de sidste cirka ti år, som beskrevet i bøger, artikler og talrige podcastafsnit. For mig var det en overraskelse, at den hårde intellektuelle type, som jeg huskede som lidt ældre studerende på litteraturvidenskab i 90’erne over nogle år foldede sig ud som en blød buddhistisk lotusblomst.
Han talte pludselig om ”kærlig-venlighed”, og om at lægge egoet og selvkritikken bag sig. Udviklingen gik over meditationretreats og studier af, hvad de buddhistiske ord, tanker og ritualer betød. For mig og andre hakkede han en vej ind i et åndeligt territorium, som jeg var interesseret i – og fandt både mærkværdigt og nok også intellektuelt usammenhængende.
Hvad skal spredte overvejelser om buddhismens filosofiske tiltrækningskraft gøre godt for? Pointen er, at Lyngsø har forbundet nogle tråde. Han betoner igen og igen, at hans interesse ikke er religiøs, at det ganske enkelt handler om at få et bedre og rigere liv. Et liv med lettelse er det blevet til i den nye bog. Hans vej frem er prøvende, konstant pragmatisk (hans hjemmeside hedder pragmatiskbuddhisme.dk og den dertilhørende podcast ”Den pragmatiske vej”). Hele tiden med fokus på praksis, og derefter endnu mere praksis.
Det er et oplagt skridt at gå for en mand, der har rejst sig fra sit virke som skønlitterær forfatter, og lyder som en mand, der for alvor har fundet sit kald
Efterhånden har Niels Lyngsø vist mediteret over 8000 timer, hvilket i sig selv er noget af en bedrift på knap ti år. Hver dag sætter han sig på puden og mediterer. Faktisk troede jeg, at det nye værk også fokuserede på meditation, men det gør det kun delvist.
Veje, systemer og Buddhas lys
I det enorme landskab som buddhistiske tekster, YouTubevideoer, podcasts m.m. udgør, er forholdet mellem lidelse og lidelsens ophør centralt. Og så er der systemerne. ”De fire vise sandheder” og ”Den ottefoldige sti” er de vigtigste, men der er jo også de forskellige, religiøse hovedgrene ”Theravada”, ”Mahayana” og ”Vajrayana”, mens ”Samatha” og ”Vipassana” er hovedkategorierne inden for buddhistisk meditation, og så har jeg hverken berørt zen-buddhismen eller tibetansk buddhisme.
Et Dalai Lama-citat overskrider alle systemer og bør give mening, hvis man er blot en smule spirituelt (irriterende ord!) interesseret: ”Brug ikke buddhismen til at blive en bedre buddhist, men brug buddhismen til at blive en bedre, hvem end du er.” Jeg er overbevist om, at Lyngsø vil tilslutte sig.
Hos Niels Lyngsø hedder det bl.a., at man skal arbejde med sine intentioner, få styr på sin indre GPS, og at det hele handler om, at læseren skal ”fatte dig selv – det vil sige finde ud af hvordan du fungerer”.
Lyngsø fører indimellem læserne rundt på krogede stier, men hans entusiasme bærer hele vejen igennem, således også i denne bog. Forfatteren vil ikke have nogen til at blive forbenet dogmatiker. Men han ønsker, at man bliver mere (ånds)nærværende i sit eget liv, og følger det, der skulle være Buddhas ord fra dødslejet: ”Vær dit eget lys”.
Pas på med at prædike
Lettelse er ikke en begynderbog. Men heller ikke voldsomt avanceret. Den kan læses med udbytte, hvis man ved lidt om buddhismen i forvejen. Og det hjælper yderligere, hvis man har en meditationspraksis. Altså sætter sig ned og mediterer. Fast. For det giver et specielt perspektiv på Lyngsøs visdomsbog at sætte tid af hver eneste dag til at kæmpe med åndedrættet, blive bevidst om at få ro på tankerne, og indimellem opleve, hvad det kan simpelthen at være. Og ikke være andet.
Meditationselementet findes primært i bogens tredje del, der handler om mental træning. Her sammenflettes bogens forskellige spor på fornem vis. De to andre hovedafsnit handler om hhv. visdomstræning og moraltræning. Det er sandsynligvis et temperamentsspørgsmål, men disse to dele fungerede ikke optimalt for mig.
Særligt den moralske del og især kapitel fem om ”Passende levevis”, hvor den individuelle praksis og adfærden på samfundsniveau kobles sammen, ramte forbi. Tonen blev en anelse prædikende, og der savnede jeg pragmatikken.
Kampen mod egoet er altid relevant
Jeg ved ikke, om buddhismen er ekstra vedkommende nu – med prop i Hormuzstrædet og hidsige landmænd. Men den er til alle tider et alternativ til overdreven egofokusering og meningsløshed.
Niels Lyngsø, der har omtalt sig selv som værende i besiddelse af en indre ”Sergent Strambuks”, kan synes for optaget af disciplin og lettere selvcentreret, når han i nogle nylige podcastafsnit omtaler meditation som ekstremsport. Det var ikke decideret forkert, da emnet var et strabadserende retreat, men det forekom dog ”se mig”-agtigt. Og det dur ikke, når der hverken er mig, jeg eller ego i Buddhas lære.
Spørgsmålet om egoet er essentielt, og Lyngsø siger flere steder, at han bruger sig selv som eksempel. Hvilket giver fin mening. I Lettelse bredes fokus dog mere ud. Det er et oplagt skridt at gå for en mand, der har rejst sig fra sit virke som skønlitterær forfatter, og lyder som en mand, der for alvor har fundet sit kald.
Ingen genveje – desværre
Det betones i bogen, at man kan læse den på kryds og tværs. Den (vise) ottefoldige sti, som er skelettet, kan nemlig også forstås som et hjul – hvis det lyder mærkeligt, så er buddhisme ikke noget for dig.
Bogen er en slags selvhjælpsbog. Uden at tilbyde nemme løsninger. Men hvis man accepterer Buddhas billede om menneskets distraherende sind som en fisk på land, der skal hjælpes tilbage i vandet, er Lettelse værd at give sig i kast med.
Buddhismen er utroligt mange ting. Det er imidlertid ikke Buddha, som man skal bede til i et fly, der er ved at styrte ned. Håb, nåde og den slags skal man søge andetsteds. Men livet er heldigvis meget andet end flystyrt. Bevidsthed og nærvær for eksempel. Og glæde ved den konkrete, daglige tilværelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og