De magtesløse og humanistisk orienterede står igen og råber nede fra pladsen til åbningen af Folketinget eller ved en opstået krig, krise eller uretfærdighed. Men det ændrer ikke noget og det ved de fleste godt, skriver Jacob Sabir i en kommentar.
Jeg ser dem lidt højere op i kendis-hierarkiet tage T-shirts på for at stoppe en uoverskuelig international konflikt i Syrien. Jesus Kristus, intet har de læst eller lært. Kun T-shirts med enhjørningen Poppe kan få Putin til at bøje sig og fjerne kontanthjælpsreformen. Ironien er til at få øje på, medmindre man tror på julemanden. Men det er jo også december.
At kunne demonstrere er en grundlovssikret ret. At kunne vise sin utilfredshed overfor et emne der ikke passer ind i det liv man ønsker. Jeg har selv gjort det. Men hvorfor demonstrerer vi, når det aldrig ændrer noget reelt ? Jeg mindes intet, der i moderne tid er blevet ændret, i hvert fald ikke i de år Bertel har været her. Nej indianernes kamp i USA tæller ikke, det var direkte konfrontation. Og de vandt.
Jeg kaster op, når sekundakendisser highjacker menneskehedens ulykkeligste stunder for en podieplads
Hvilke demonstrationer i nyere politisk dansk tid har hjulpet noget ? Det korte og præcise svar er: Ingen, som i ingen overhovedet! Asylstramninger, Tibet, Syrien, dagpenge og kontanthjælpsloftet. Alt vedtaget og ført videre. Sådan er politik og sådan er stormagtspolitik.
Og alligevel tropper mennesker op, og viser en utilfredshed omkring emner de fleste danskere er tilfredse med bliver behandlet demokratisk, af eksempelvis Folketinget. Eller er fuldstændig ligeglade med. Det må være et studie i sig selv. Demonstrere for demonstrationens skyld.
Manden fra Vesterbro
Min far kendte engang en mand fra Vesterbro, der altid joinede demonstrationerne på Rådhuspladsen. Det gav ham følelsen af at være en del af noget større, og ofte var der også gratis kaffe, fortalte han stolt min far.
Der skal ikke herske tvivl om, at man for mig at se, demonstrerer for at få det bedre med sig selv. Man er udmærket klar over, at lidt råben foran Christiansborg hverken får stoppet Assad, Erdogan, forurening og hvaldrab. Men man gør aflad for den dårlige samvittighed der præger den moderne moderne, semirøde, aktie/boligejende, privatskoleelskende og økofavnende vælger. Bevares, et par blå sjæle kan også lokkes til i grådens hede.
Så kære demonstrant, tag endelig ud til en demonstration, men ikke fordi du tror det ændrer noget, men fordi du tror på det gode i dig selv.
Et par timers råb og kaffeslubren retfærdiggør impulskøb af køkkenudstyr eller et nyt par sko. Man har jo slidt skoene mens man stod der. Og det er ofte de selvfede der råber højest. Er man i tvivl, så tjek deres FB-profiler undervejs eller lige efter. At råbe er gratis og helende. Jo større et kor, des bedre samvittighed.
Min yndlingsdel af en demonstration/happening er altid kendisgæsten eller politikeren. Den, der på en måde både hijacker og løfter eventen. For det er det blevet til i dag. En masse opdateringer på Facebook, og ligegyldige invitationer. Oftest deltager der langt færre end dem som tilkendegiver at de kommer. En tur i IKEA trumfer altid en demonstration omkring menneskerettigheder i et eller andet fremmed ligegyldigt muslimsk land. Nå men et Facebook klik er da også en slags kamp. Det har ofte stoppet tortur.
Danmarks politiske indflydelse i verdenspolitik er tæt på nul. Uanset hvor længe den dygtige Mogens Lykketoft sidder i FN, og hvor mange firmaer Vestager knalder i EU. Det er blot fantastiske enkeltmandspræstationer i store fora, og noget vi som danskere kan være stolte af. Krige stopper de ikke.
Husk alliancerne når i køber faklerne
Men ikke alt er dystert. Vores alliancer gør os stærke, og det samme gør vores handelsaftaler. Så lad os holde fast i dem. Det er trods alt vores eneste redning, når Putin står ved porten. Det ved politikerne udmærket, men hvorfor skulle de lade en god photo-opp blive spildt, inden de drager tilbage til millionvillaen i Valby ? Alt er politisk spin.
Jeg kaster op, når sekundakendisser highjacker menneskehedens ulykkeligste stunder for en podieplads. For en selfie fra rådhuspladsen eller en medlidenhedsupdate på Facebook. Så kære demonstrant, tag endelig ud til en demonstration, ikke fordi du tror det ændrer noget, men fordi du tror på det gode i dig selv. Ikke fordi du tror på dem på talerstolen, men på din indre godheds stemme.
Nå, lad os så få vores første atomenergireaktor, så vi kan blive til et helt fossilfrit land.
Jeg løber lige ud og laver en t-shirt til støtte til sagen. #Mereatom #MindreSaudi
Topfoto: Foto: Wikimedia Commons; Demonstration i Helsinki imod en Sovjetledet invasion af Tjekkoslovakiet i 1968
POV International lønner ikke sine bloggere. Hvis du kan lide Jacobs skriverier, må du gerne støtte ham via Mobile Pay på tlf. 20603822
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
