BØGER // ANMELDELSE – Aske Juul Lassens nye bog, De nye gamle, gør op med sejlivede fordomme om alderdom og viser, hvordan generationen 50+ lever aktive, meningsfulde og ofte overraskende moderne liv. Det er en både tankevækkende og opløftende bog, der stiller skarpt på aldringens paradokser – og på alt det liv, der stadig leves, mener Monica Krog-Meyer.
Det her er bogen til dig, der er pensioneret, på vej til at blive det eller som ikke kunne drømme om at holde op med at arbejde. For her har ‘den unge’ Aske Juul Lassen samlet sin seneste forskning om gamle i samfundet. Det er som sædvanlig en fornøjelse at læse, hvad han kan fortælle om ‘sådan nogle som os’, der er over 50 i dagens Danmark. Overordnet er han god til at tage alle fordommene frem i lyset, nuancere dem og mane dem i jorden, én efter én.
Ingen tvungen pensionsalder
Bogen hedder De nye gamle, fordi der er sket en ændring i måden at blive gammel på de seneste 20-30 år. Generationen før, nemlig vores forældre, forlod arbejdsmarkedet, fordi de nåede en bestemt alder; de skulle forlade arbejdspladsen. Sådan var det bare!
Man ‘blev for gammel til at beholde sit arbejde’, uanset om man var enig eller ej. Og mange glædede sig til at være fri for arbejdstid og frokostpauser, slid og lange arbejdsdage. Man forlod arbejdsmarkedet og gik hjem til sig selv. Levede et stille, mere privat liv for den pension, samfundet fandt ud af at tildele danske borgere, når de blev pensioneret.
I dag er det ganske anderledes: I bogens forord skrevet af Anne Glad siges det præcist: ”Årgang 1950 var lavet på en anden fabrik end tidligere tiders søde, forsagte, ældre mennesker.” I dag bestemmer man selv, hvornår man siger stop – kun ganske få brancher har en decideret pensionsalder. Det blev nemlig afskaffet ved lov i 2008.
Mange fortsætter bare, måske på andre vilkår. Mange starter egne firmaer, bliver selvstændige. Mange finder nye jobs.
Mange bliver frivillige. Og mange bliver uundværlige hjælpere for børnebørn, gamle forældre, flygtninge eller til lektiehjælp. Fælles er, at man stadig har lyst til at være aktiv.
Fordommene
Lige så meget lyst de pensionsberettigede har til at fortsætte, lige så meget støder de på nogle stærke fordomme, der kan tage pusten fra de fleste. Bogen har et helt kapitel om dette bizarre fænomen. For fordommene er den klassiske tankegang fra de yngre: ”De gamle falder af på den!”, ”de orker ikke at lære noget nyt!” og ”de bryder sig ikke om alt det nye!”, så ud med dem!
Intet af det, Aske Juul Lassen har undersøgt, forsket i og dokumenteret, kan bekræfte disse fordomme.
hvis en arbejdsgiver formaster sig til at fyre en ansat, med ordene ‘Ja, men du er for gammel”, så er det ikke bare ulovligt, men også strafbart og kan udløse store bøder
”De har sværere ved at lære, når de bliver gamle!” Nej, faktisk ikke, men når en ældre ikke er med på kursus, kan det skyldes, at de rent faktisk ønsker sig mere kompetenceudvikling. De orker ikke de samme kurser som sidst:
”Det dér ved vi godt, det har vi lært, så indret kurset på, at vi faktisk er ret godt med, men gerne vil lære noget, der relaterer til de kompetencer, vi har!”
Endnu mere grotesk er det, at mange af de ældre selv ligger under for fordommene. ”Nej, der er ikke noget galt med min kollega Peter, han er uundværlig, selv om han er gammel. Men andre gamle, de kan ikke følge med.”
Den slags kalder man alderisme, dvs. at diskriminere pga. alder – og hvis en arbejdsgiver formaster sig til at fyre en ansat, med ordene ‘Ja, men du er for gammel”, så er det ikke bare ulovligt, men også strafbart og kan udløse store bøder.
Visse fordomme kan være meget, meget slidstærke. Men husk, hvad der står på side 60:
”Alder gør ganske enkelt ikke det ved os, som vi tror den gør.”
En anden af fordommene fortæller, at vi alle ender på plejehjem, og det er jo så forfærdelig dyrt. Men dels flytter man ikke på plejehjem, fordi man er gammel. Det er kun 3,3% af os over 65, der bor på plejehjem; og vi er ganske mange, nemlig 1,15 millioner mennesker, kan man læse i bogen.
Godt at vide, at alle de andre bor i eget hjem, mange er erhvervsaktive eller frivillige, dvs. kommer ud blandt andre mennesker, og ganske mange bidrager godt til samfundsøkonomien, i form af skattebetaling og forbrug. Læg mærke til, hvor stor en del af gæsterne på restauranter, hoteller, til koncerter, foredrag, på museer og rejser, der er gråhårede.
Og når nu vi er ved økonomien, bliver jeg næsten svimmel, når jeg læser, at det frivillige arbejde, som masser af gamle udfører – i genbrugsforretninger, i sport- og kultursammenhæng, i pasning af børnebørn og ens egne gamle – det man kan kalde omsorg, svarer til 315 milliarder kroner.
Det sværeste emne
Nu tænker du, at det er udsigten til, hvornår man skal dø og de sygdomme, der evt. melder sig inden, der er ‘det sværeste emne’.
Men nej – kapitel fem tager fat på ‘Seksuel lyst, tabu og skønhed i alderdommen’. For det kan være svært at tale om.
Aske Juul Lassen skriver som indledning til kapitlet:
”Jeg havde oprindeligt ikke planlagt at skrive det her kapitel. Det var ikke et emne, jeg selv havde lagt op til, og kun få gange havde de, jeg havde interviewet i tidligere projekter, selv åbnet op for den del af livet. Men i løbet af mine senere interviews om alderisme faldt snakken faktisk ofte på sex og den tabuisering af deres sexliv, som mange af de interviewede følte.”
Hvad mener du om fx at blive frosset ned lige efter døden og opbevaret – mod klækkelig betaling – indtil man en dag opfinder en måde at bringe de døde tilbage til livet og skabe evigt liv?
Som forfatteren ganske rigtig påpeger, så er 65+generationen jo faktisk dem, der var unge i 1960’erne og 1970’erne, med frisat seksualitet, hippieliv og kollektiver. Men nu hvor de er blevet ældre, er de progressive tanker om seksuallivet i hvert fald ikke rigtig gået videre til næste generation.
Det er synd og skam, fordi den kulturelle forestilling om, at vi bliver mindre seksuelle med alderen faktisk er en form for alderisme, skriver han: ”…der i forskningslitteraturen er det, der kaldes alderistisk erotofobi, altså frygten for gamle menneskers erotik. Vi forventes at væmmes over egen krop og seksualitet, som alderen skrider frem.”
Det er der bestemt ingen grund til, for ”Dating i alderdommen er ikke kun en fortælling om tabu og udfordringer. Det er primært fortællinger om glæde, forelskelse og fortsat livskraft, jeg var vidne til”. Det er et meget interessant og befriende kapitel i bogen.
Når anti-age-produkter møder én på hylden, og ens egen krop i den grad signalerer ‘ageing’, får man det, som Lone på 70 fortæller om nogle af sine jævnaldrende:
”Nogle er flove over, at de ikke har lyst længere. Andre er flove over, at de stadig har lyst. Det seksuelle er ikke længere selvfølgeligt, og fordi det måske i forvejen var et emne, mange havde svært ved at tale om, kan det være lettere bare at lade være.”
Men hun gør det modsatte. Hun taler om det, og jeg kan anbefale at læse mere om det i bogen. Det er en dejlig bekræftende historie.
Hvis det strejfer din hjerne, at nu må det være nok: ”De gamle har jo haft deres tid!”, så minder jeg lige om, at ”I løbet af de sidste 120 år er livet i gennemsnit blevet 30 år længere”, så selvfølgelig er de gamles seksualliv også en del af denne bog.
Der er et liv efter døden
Og apropos anti-ageing, så er det rystende at læse om ‘jagten på evig ungdom’ og de mange tiltag for, at vi kan leve længe og forblive yngre længere.
Hvad mener du om fx at blive frosset ned lige efter døden og opbevaret – mod klækkelig betaling – indtil man en dag opfinder en måde at bringe de døde tilbage til livet og skabe evigt liv? De findes.
Min konklusion er, at det er godt at blive klog på sin situation som gammel her i det 21. århundrede og på, hvad der skal til for at skabe ‘den lykkelige alderdom’. Og det er godt at blive mindet om ‘aldringens paradoks’: ”Vi bliver lykkeligere, samtidig med at vi falder fysisk fra hinanden”, for slet ikke at tale om denne sandhed: ”…det lange liv er en statistisk sandsynlighed”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.