CORONAKRISE // VIDEN – Forskere i et tværfagligt projekt ved Københavns Universitet har høstet, kortlagt og analyseret ikke mindre end 141.000 tweets, som berører coronakrisen og dens følger, for at få ny viden om, hvordan brugere af Twitter reagerede på og håndterede nedlukningen.
Forskning viser, at mødet med en ny, ukendt trussel ofte vil skabe en følelse af angst og usikkerhed, som først bliver fulgt af en mere positiv attitude og et behov for at udtrykke tillid, når det er muligt at forholde sig konkret til truslen.
Netop denne dynamik kan have været i spil under coronakrisen og nedlukningen, viser nye, meget omfattende ’big data’-analyser af debatten på Twitter, som er gennemført i et tværfagligt forskningsprojekt under Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
Vores data indikerer, at Twitter-brugerne i højere grad stoler på ekspertudsagn, tal og sundhedsmyndigheder, mens de synes at være blevet mere kritiske over for politikere”
– Morten Axel Pedersen
Forskerne har her høstet, kortlagt og analyseret ikke mindre end 141.000 tweets, som berører coronakrisen og dens følger, for at få ny viden om, hvordan brugere af Twitter reagerede på og håndterede nedlukningen.
Da mange brugere på den danske del af Twitter er meningsdannere, politikere og journalister, giver undersøgelsen først og fremmest et billede af den overordnede stemning i disse dele af befolkningen. Samfundsgrupper som i høj grad er med til at forme den offentlige opinion.
Og analyserne konkluderer, at der skete et markant stemningsskift i coronakrisens første to måneder: Fra at være udpræget negative ved krisens start blev Twitter-brugernes opdateringer væsentlig mere positive omkring annonceringen af nedlukningen den 11. marts. Flere covid-19-relaterede tweets indeholdt positivt ladede (eller færre negative) ord, om end stemningen i disse tweets stadig var mindre positiv end de øvrige opslag på Twitter (se figur 1).
Figur 1: Gennemsnitlig sentimentscore i tweets om covid-19 og andre tweets
Figuren viser også, at ‘sentimentscoren’ holdt sig på nogenlunde samme niveau frem til 28. april. Annonceringen af den første genåbning i slutningen af marts rykkede altså kun lidt ved det samlede billede.
Kristoffer Pade Glavind, der er én af forskerne bag undersøgelsen, peger på flere mulige årsager. Bl.a. kan nedlukningen have mindsket følelsen af magtesløshed:
”Det tyder på, at regeringen og myndighederne lykkedes med at præge den offentlige debat. Samtidig syntes mange formentlig, at det var mærkeligt at forsætte hverdagen, når covid-19 føltes som en akut trussel. Nedlukningen fik dem til at føle sig handlekraftige igen. Derudover skulle for eksempel hjemsendte medarbejdere ikke længere frygte at smitte eller at blive smittet af andre på arbejdet,” forklarer Kristoffer Pade Glavind, der er ph.d.-studerende på SODAS.
Frygt falder, tillid/mistillid fylder mere
Sentimentscoren er kun et groft mål for, hvad der tales om på Twitter. Forskerne supplerede derfor stemningsanalysen med en kortlægning af brugen af følelsesprægede ord i de mange tweets.
Den indgangsvinkel giver en idé om, hvilke mere specifikke stemninger – eller ’toner’, som forskerne kalder det – der har fyldt mest i opslagene. Også her tegner der sig et klart mønster hen over perioden (figur 2).
Figur 2: Udvikling i otte følelsesbetonede stemninger (’toner’) i tweets om corona
Figuren viser, at andelen af tweets, der omhandler frygt (eller mangel på frygt), falder markant efter nedlukningen, mens tweets, som berører tillid stiger tilsvarende. De resterende seks stemninger – bedrøvelse, forventning, glæde, vrede, overraskelse og afsky – ligger mere konstant.
Også her kan en ændret trusselsopfattelse blandt brugerne være en del af forklaringen på udviklingen. Med nedlukningen aftager fornemmelsen af akut fare, mens nye eller mere velkendte rutiner træder i stedet. Den øgede tendens til at beskæftige sig med spørgsmål om tillid efter nedlukningen kan desuden forklares ved, at en akut fare afføder et behov for at føle og udtrykke tillid over for andre.
Twitter kan bl.a. ses som en slags handlingsrum, hvor folk i mangel af andre muligheder forsøger at håndtere krisen ved at tweete om den, og dermed gøre den mere konkret og mindre farlig”
– Thyge Ryom Enggaard
Men udviklingen er ikke kun et udtryk for stigende tillid. En dyk ned i datasættet viser, at over halvdelen af en udvalgt samling af tweets faktisk udtrykker mistillid til, hvordan coronaepidemien er blevet håndteret og afbødet. Mistilliden er særligt rettet mod regeringen, politikere, medier og internationale institutioner som EU, WHO og FN, mens videnskaben og sundhedsvæsenet omvendt bliver mødt med stor tillid.
”At tillid fylder mere efter nedlukningen, kan skyldes, at det først er i samfundsmæssige kriser som coronapandemien, at folks tillid til hinanden og til institutioner og myndigheder for alvor bliver synlig og afprøvet,” vurderer professor Morten Axel Pedersen fra SODAS og Institut for Antropologi.
”Vores data indikerer, at Twitter-brugerne i højere grad stoler på ekspertudsagn, tal og sundhedsmyndigheder, mens de synes at være blevet mere kritiske over for politikere. En sådan skepsis er ikke nødvendigvis noget negativt, men et udtryk for en demokratisk samfundsdebat, der blev frosset ned lige op til nedlukningen,” siger han.
En eksamen i social sammenhængskraft
Den omfattende kvantitative kortlægning af opslagene på Twitter vil efter planen blive fulgt op af mere kvalitative analyser, som skal give et bedre indblik i de enkelte brugeres motiver og følelser. Men ifølge Morten Axel Pedersen tegner der sig allerede nu ny og interessant viden om folks reaktioner på coronakrisen og de politiske svar.
På makroniveau vurderer han og de øvrige forskere, at regeringen og myndighedernes håndtering af nedlukningen ser ud til at have haft en væsentlig indflydelse på måden, som Twitter-brugerne italesatte coronakrisen. Måske blev krisen ligefrem en slags eksamen i social sammenhængskraft.
”Hver enkelt borgers adfærd blev pludselig afgørende for samfundets evne til at håndtere og løse krisen. Det kan også forklare, hvorfor både tillid og mistillid over for institutioner og aktører på én gang kom til at fylde mere i den danske Twitter-debat efter nedlukningen,” siger Morten Axel Pedersen.
Men også på det individuelle plan har coronakrisen sat et markant aftryk på brugen af et socialt medie som Twitter, vurderer ph.d.-studerende Thyge Ryom Enggaard, der også har bidraget til analyserne.
”Twitter kan bl.a. ses som en slags handlingsrum, hvor folk i mangel af andre muligheder forsøger at håndtere krisen ved at tweete om den, og dermed gøre den mere konkret og mindre farlig. Her kan brugen af ord som ‘glæde’, og ‘hjælp’ måske være forsøg på fremmane glæde og fællesskab, i en situation, hvor folk i høj grad har tabt kontrol og adgang til ’normale’ måder at være sammen på,” siger han.
De samlede analyser kan læses på projektets hjemmeside.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen ‘The Dynamics of Political Discourse and Attention during the COVID-19 outbreak’ har til formål at kortlægge og analysere, hvilke corona-relaterede temaer og stemninger der præger den offentlige debat i Danmark på sociale medier og i traditionelle nyhedsmedier, og hvordan samspillet mellem myndigheder, medier og borgere har været under coronakrisen.
Bag undersøgelsen står en gruppe forskere tilknyttet det tværvidenskabelige Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).
Undersøgelsen fokuserer på Twitter, som i Danmark især benyttes af meningsdannere, journalister, politikere og andre beslutningstagere. Dermed giver undersøgelsen særlig indsigt i, hvordan stemningen har været blandt grupper, som i høj grad er med til at forme den offentlige opinion.
Undersøgelsen vil resultere i tre blog-posts. Den første del blev offentliggjort den 7. april 2020:
- En kortlægning og analyse af de mest centrale temaer og disses forbundethed. Se første opslag
- En kortlægning og analyse af den generelle og mere stemning i tweets. Se andet opslag
- En kvalitativ analyse af udvalgte tweets for at nuancere og uddybe de kvantitative data.
Følgende har bidraget til den aktuelle opdatering:
- Emilie Munch Gregersen, akademisk projektassistent, SODAS
- Kristoffer Pade Glavind, ph.d.-studerende, SODAS og Økonomisk Institut
- Morten Axel Pedersen (PI), professor ved Institut for Antropologi og SODAS
- Samantha Breslin, adjunkt ved Institut for Antropologi, tilknyttet SODAS
- Sofie Astrupgaard, antropologistuderende, studentermedhjælper ved SODAS
- Thyge Ryom Enggaard, ph.d.-studerende, SODAS
- Tobias Gårdhus, akademisk projektassistent, SODAS
Projektet er støttet af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet som ét af syv projekter, der har fået midler til straksforskning i coronakrisens samfundsbetydning.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, Københavns Universitet.
LÆS FLERE ARTIKLER OM CORONAKRISEN HER
Topfoto: Unsplash
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her