Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week – er moden et event værd?

i Mode/POV Business af

POV BUSINESS // MODE –  Er du glad for æbler, bøger, løb, klimaet, din seksualitet, musik, politiske debatter? Så skal det fejres! Og hvis du vil, kan du gå til festivaler og arrangementer nonstop og hele tiden, for vi lever ikke kun i en SoMe-tid, men også i eventenes tid. Alligevel er det ikke ”bare” at stable et mindeværdigt arrangement på benene. Det sætter en ny bog fokus på, og det fik Marie Louise Wedel Bruun til at udsætte Copenhagen Fashion Week, der løber af stablen i denne uge, for skribenternes analyseapparat. For har vi egentlig overhovedet brug for en modeuge?

Copenhagen Fashion Week er i gang:

Men præmisserne har ændret sig for dette event og man kunne spørge:

Hvorfor fejre noget tøj, som sandsynligvis ender direkte på lossepladsen?

Hvorfor overhovedet fejre en branche, som er verdens næstmest forurenende, kun overgået af olieindustrien?

Hvorfor poste penge i en dyr kulisse for forkælede influencere?

Og hvorfor fejre overflade og forfængelighed i en tid, der mere end nogensinde skriger på fordybelse?

Mode er vigtig, fordi æstetik er stærkere end som så og mere end bare overflade, ligesom beklædning er det, der binder os sammen kulturelt … Tøj siger simpelthen noget om os mennesker og om, hvor vi befinder os filosofisk, socialt og økonomisk, og det signal kan vi ikke undvære

De spørgsmål kan man give et bud på gennem den nye bog Sæt scenen – kunsten at kuratere live-events, der er skrevet af Lise Bach Hansens og Barbara Læssøe Stephensen og som udkom i efteråret 2019.

Deres baggrund for at kunne udtale sig om området er, at Bach Hansen er kurator, producent og programansvarlig for Det Kongelige Biblioteks populære arrangementer på Den Sorte Diamant, som har haft besøg af alle fra Salman Rushdie til Emmanuel Macron, mens Læssøe Stephensen bl.a. er kurator og konceptudvikler af live-events i kulturlivet, tv og radio og også fungerer som bl.a. vært, moderator og live-interviewer.

De to forfattere ved således, hvad de taler om, når de skriver, at ethvert godt live-event ikke afhænger af intuition og det magiske øjeblik, men af grundig forberedelse, en klar præmis og en etableret kontakt til publikum.

NYPL – fra hjemmesiden.

Bach Hansen og Læssøe Stephensen kunne snildt have nøjedes med at finde deres mange eksempler hjemme i Danmark, hvor oplevelsesøkonomien virkelig boomer i disse år med alt fra kvindeløb, æblefestivaler og strikkefester til Musik i Lejet, BogForum og Folkemødet på Bornholm, men de har valgt at supplere deres danske eksempler (Vor Frue Kirkes Natkirke, Aarstidernes fællesspisning, Chanel-butikkens åbning i København og præsident Macrons besøg på Det Kongelige Bibliotek) med at rejse ud for at opleve toppen af poppen inden for live-events.

Det har bl.a. ført dem til World Economic Forum i Davos og litteraturfestival i landsbyen Hay-on-Wye i Wales, men det er ikke mindst LIVE-arrangementerne på New York Public Library og Ted Talks i London, som imponerer forfatterne.

Begge events karakteriseres ved stramme koncepter, som kan genkendes fra gang til gang. En helt fast tidsramme, uhyre velforberedte deltagere og en nørdet, øjenåbnende tilgang til viden. Når gæsterne går fra disse arrangementer, føler de sig beriget og løftet.

Begge arrangementer lever også uden for rummet, de foregår i, ved at blive dels livestreamet, dels streamet efterfølgende. Alligevel bliver billetterne udsolgt i løbet af ingen tid. Fordi man gerne vil være der, hvor det sker. Man vil gerne mærke begivenhederne på egen krop og sammen med andre og ikke bare gennem en skærm – selv i en digital tidsalder.

For modeugen var præmissen indtil for ca. 10 år siden temmelig klar: Den var sat i verden for at præsentere næste sæsons tøj for få udvalgte kendiskunder, men primært for selve modebranchen således, at indkøbere og modepresse bogstaveligt talt kunne blive klædt på til at vise forbrugerne, hvor moden bevægede sig hen. En fagmesse baseret på pirrende, men hemmelig viden

Så langt så godt. Kan Sæt scenen bruges til andet end at misunde de to forfattere deres unikke oplevelser?

Svaret er: Ja i allerhøjeste grad. I en tid, hvor snart sagt alle og enhver skaber live-events, er det mere end vigtigt, at præmissen for dem er på plads, klar og gennemskuelig. For hvis ikke dit event er værdiskabende for mig, mig, mig, hvorfor skal jeg så sætte tid og penge af til det?

Og så er vi tilbage ved den københavnske modeuge, som løber af stablen i denne uge, og hvis eksistensberettigelse konstant er oppe at vende i disse år, uanset at der her både er tale om grundig forberedelse og etableret kontakt til publikum – og at eventet i den grad foregår live. Det er nemlig selve præmissen, den er gal med.

Posted by Copenhagen Fashion Week on Monday, November 18, 2019

For at forklare det, må jeg lige ridse historikken kort op:

For modeugen var præmissen indtil for ca. 10 år siden temmelig klar: Den var sat i verden for at præsentere næste sæsons tøj for få udvalgte kendiskunder, men primært for selve modebranchen således, at indkøbere og modepresse bogstaveligt talt kunne blive klædt på til at vise forbrugerne, hvor moden bevægede sig hen. En fagmesse baseret på pirrende, men hemmelig viden, med andre ord.

Men i modsætning til mange andre fagfestivaler er mode og tøj noget, vi alle har tilfælles, og for ca. 10 år siden blev modebilledet disrupted af bloggerne.

View this post on Instagram

AHHHHH. GOOD MORNING I AM VERY EXCITED ABOUT THIS. Styled & interviewed by actual legend @therealgracecoddington, we talked about stage acting, @RookieMag and going to Fashion Week as a wee one. Photos by @inezandvinoodh more like WITCHANDWARLOCK-oodh am I right (because they make magick). Hair by @bartpumpkin & makeup by @dickpageface. So many of my fashion heroes in one place I can't take it. This whole issue is #forgirlsbygirls and looks SO GOOD. Interview, video + more on their site. Thank you so much @teenvogue @amytastley @elainewelteroth & @bevansburg for having me ❤️ and THANK YOU to Rookies/theater-goers/ye olde blog readers for following my work all this time. Having a handful of people who get it no matter what is what makes it easier for me to try new things and challenge myself instead of staying in one place. It's such a crazy lucky spot to be in and I appreciate it more than I can say. Ok enjoy.

A post shared by Tavi Gevinson (@tavitulle) on

Amerikanske Tavi Gevinson var eksempelvis blot 12 år, da hun som blogger i 2008 fik showinvitationer og mødte modens absolutte top, bl.a. Chanels (nu afdøde) Karl Lagerfeld og Vogues Anna Wintour.

De fleste af bloggerne havde en personlig og ofte iøjnefaldende stil, men var ellers typisk uden anden tilgang til tøj og mode og håndværket bag, end om de syntes, det var pænt eller ej – læs: Om det ville klæde dem eller ej.

På den måde var bloggerne mere i øjenhøjde med den almindelige forbruger, end de fagnørdede og til tider virkelighedsfjerne modejournalister, stylister og fotografer, og snart så modehusene en billig genvej ind til bloggernes mange ligesindede følgere – læs: forbrugerne.

Fra kun at have stået uden for show locations og lavet deres egen lille fotosession foran de efterhånden flere og flere streetstylefotografer, blev bloggerne nu inviteret indenfor i de hellige haller og endda placeret på den så attraktive førsterække.

To vigtige præmisser blev brudt for begge parter: Modeugen mistede den grundlæggende præmis, at man i spænding ventede på at se tøjet for første gang, når musikken begyndte at spille, og den første model skred ind, og bloggerne mistede den præmis, der hed, at de var forbrugernes, folkets, udsendte, som dukkede op i deres eget tøj med egen sikker stil

I første omgang fungerede de som et sjovt og rebelsk blikfang, men snart som betalte gæster og tilmed iklædt det tøj, alle andre inviterede først skulle se vist på catwalken om lidt. Bloggerne blev simpelthen en del af showet og dermed udtryk for modehusenes selvforståelse.  Altså indtil de klædte om igen til ære for næste show; nogle kan nå at skifte outfit hele seks gange om dagen i løbet af modeugen.

View this post on Instagram

3 x @stinegoyastudio fans 💞

A post shared by Hanna Stefansson (@hannastefansson) on

Når bloggerne, forbrugernes moderepræsentanter, går arm i arm, smiler og fjoller foran kameraet, signalerer de helt almindelige veninder, mens de etablerede, alvorlige modejournalister “kun” er kollegaer. Men veninderne har fået tøjet forærende. Her tre influencere iklædt Stine Goya ifm. mærkets show i København, august 2018.

Dermed blev to vigtige præmisser brudt for begge parter: Modeugen mistede den grundlæggende præmis, at man i spænding ventede på at se tøjet for første gang, når musikken begyndte at spille, og den første model skred ind, og bloggerne mistede den præmis, der hed, at de var forbrugernes, folkets, udsendte, som dukkede op i deres eget tøj med egen sikker stil.

Præmissen blev med andre ord brudt i det øjeblik, bloggerne ikke længere blot var en flok modeglade piger, men blev reklamesøjler for mærkerne, i en grad, så de ukritisk tog tøj på, som ikke en gang var vist på catwalken endnu, og som deres følgere derfor skulle vente et halvt år på at finde i butikkerne.

Udviklingen skulle dog vise sig at være skidt for modeugen – især som eventkoncept.

Udviklingen har medført, at man som modeinteresseret forbruger i dag er ligeglad med sæsonerne, for når tøjet endelig er i butikkerne, er mange for længe siden blevet trætte af at se på det

For læg dertil, at den detaljerede og så godt som hemmelige viden om den kommende sæsons look, som fagets vogtere i form af indkøberne og modepressen lå inde med i sin tid, for alvor gik fløjten, da det med smartphonens ankomst blev almindeligt at lægge billeder af hele kollektionen på de sociale medier, så snart showet var overstået.

Alt i alt har udviklingen medført, at man som modeinteresseret forbruger i dag er ligeglad med sæsonerne, for når tøjet endelig er i butikkerne, er mange for længe siden blevet trætte af at se på det.

Og da der ikke bliver produceret færre stykker tøj end før i tiden, snarere tværtimod, ryger det meste snart på udsalg, på outlet eller direkte på forbrændingen.

Det har fået flere firmaer til helt at gå uden om sæsonerne og lave ”drops” med yderst kort varsel, og den slags kan stadig få et forbrugerhjerte til at slå og få – primært unge – mennesker til at ligge i kø efter et par sneakers eller et sejt samarbejde, ligesom visse modehuse har arbejdet med ”See now buy now”-kollektioner, hvor du bestiller det, du ser på catwalken, og modtager det kort efter i stedet for at vente et halvt år.

Det føles med andre ord lidt som at gå til skrædderen, bortset fra at du ikke har prøvet tøjet først, og at det bestemt ikke er skræddersyet til dig.

Amerikanske Tommy Hilfiger har med sit Tommy Now været en af pionererne inden for “See now buy now”-tiltaget, mens hans landsmand Tom Ford har forsøgt sig med foto-fri shows.

Tilbage til bogen ’Sæt scenen’. For hvis præmissen for modeugerne ikke længere er til stede, hvorfor så afholde dem?

Hvorfor fejre noget tøj, som sandsynligvis ender direkte på lossepladsen?

Hvorfor overhovedet fejre en branche, som er verdens næstmest forurenende, kun overgået af olieindustrien?

Hvorfor poste penge i en dyr kulisse for forkælede influencere?

Og hvorfor fejre overflade og forfængelighed i en tid, der mere end nogensinde skriger på fordybelse?

Copenhagen Fashion Summit har siden 2009 sat fokus på modeindustriens bagside: forurening af miljøet og underbetaling af arbejdere. Her ses et interview med Global Fashion Agendas direktør, Eva Kruse.

Det sidste først: Moden er vigtig, fordi æstetik er stærkere end som så og mere end bare overflade, ligesom beklædning er det, der binder os sammen kulturelt. Se på maleriets og fotografiets historie, og du kan altid se på tøjet, hvornår det er fra. Tøj siger simpelthen noget om os mennesker og om, hvor vi befinder os filosofisk, socialt og økonomisk, og det signal kan vi ikke undvære.

Men lige nu vil vi gerne signalere ansvarlighed. Det ved folkene bag Copenhagen Fashion Week godt, og det er ikke uden grund, at den nye direktør, Cecilie Thorsmark, tidligere var ansat i den danske modeorganisation Global Fashion Agenda.

Her var hun med til at skabe den internationale succesfestival Copenhagen Fashion Summit, som nu på 11. år er modens svar på Davos: Hvert år samles hundredvis af modebranchefolk fra hele verden for at udveksle viden og ideer om, hvordan modeindustrien kan gøres mere bæredygtig.

Copenhagen Fashion Week har med Bach Hansens og Læssøe Stephensens begreber in mente skabt en ny præmis for dansk mode. Vi kan stadig få det tøj, som vi elsker, og som er identitetsbærende for os, men blot i en sund og klimavenlig version – så længe der ikke overproduceres

Den vinkel på København og mode har Cecilie Thorsmark taget med sig i sit nye job som direktør for Copenhagen Fashion Week, og ikke nok med, at der nu mellem showene er indført talks style om bæredygtig mode, der er også allerede blevet skabt et nyt, klimavenligt regelsæt for alle ugens interessenter, fra modehuse til sponsorer og catering.

Cecilie Thorsmark, direktør for Copenhagen Fashion Week, har allerede trukket den danske modeuge i en markant bæredygtig retning. Men er det nok?

Fra januar 2023 er der således ingen adgang for dem, som ikke efterlever kravene. Dermed har Copenhagen Fashion Week, med Bach Hansens og Læssøe Stephensens begreber in mente, skabt en ny præmis for dansk mode. Vi kan stadig få det tøj, som vi elsker, og som er identitetsbærende for os, men blot i en sund og klimavenlig version – så længe der ikke overproduceres, forstås.

Alligevel må man stille spørgsmålet, om modeugen som event ikke burde lægges i graven.

For den helt store præmis om, at mode er nyhedsbaseret, og at nyhedsværdien skal kunne holde om et halvt år, er som sagt gået fløjten qua formidling på SoMe, hvor smartphonens kamera viste sig at være en trojansk hest. Det, der i dag vises frem, er ikke længere faglig orientering, men først og fremmest imponerende branding-events og lækre kulisser rundtom i cool Copenhagen.

Måske skulle man, inden nekrologen skrives, i stedet afholde to parallelle events: En foto-fri modemesse med næste sæsons kollektioner til orientering for indkøbere og modejournalister, og så samtidig holde en showbaseret modeuge med den aktuelle sæsons tøj, som kan købes i butikkerne mandagen efter?

Med andre ord er modeugen blot en flot måde at sætte scenen for bloggere, influencere og branding.

Gannis S/S 2020-show, hvor Mø spillede live, var en af de oplevelser, hvor folk kan sige: “Jeg var der,” uanset at tøjet dårligt kunne ses for regnen…

Så måske man skulle sige, at lige præcis det event havde haft sin tid?

Eller skulle man, inden nekrologen skrives, i stedet afholde to parallelle events: En foto-fri modemesse med næste sæsons kollektioner til orientering for indkøbere og modejournalister, og så samtidig holde en showbaseret modeuge med den aktuelle sæsons tøj, som kan købes i butikkerne mandagen efter?

Det er i hvert fald på tide at ændre grundlæggende på konceptet, hvis moden skal være et event værd.

Bogens forside

Copenhagen Fashion Week A/W 2020, 27.-31. januar 2020. Herefter følger modeuger i New York, London, Milano og Paris til og med 4. marts 2020.

Lise Bach Hansen og Barbara Læssøe Stephensen: Sæt scenen – kunsten at kuratere live-events, DJØF Forlag, 2019, 260 kr


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Topfoto: Fra Copenhagen Fashionweek 2020 – hjemmesiden.

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Malou Wedel Bruun er redaktør, skribent og boganmelder. Cand.mag. i dansk og bl.a. tidligere redaktør/redaktionschef på dansk ELLE (2008-19). Se evt. mere på Instagram @malouwedelbruun

Seneste artikler om Mode