
I Dresden blev omkring 18.000 personer, som opholdt sig i centrum af byen, beordret til at forlade deres hjem, arbejdspladser og hoteller senest klokken 9. De skulle væk, efter en stor ueksploderet bombe er blevet fundet ved breden af Elben. Bomben er britisk og stammer fra anden verdenskrig.
Bomben på 250 kg blev opdaget nær det sted hvor broen Carola i 2024 kollapsede og faldt i floden for et par år siden. Det skriver BBC.
Eksperter har undersøgt to mistænkelige genstande, som blev fundet på Elbens nordlige bred i Neustadt i går. Den ene er en britisk flybombe med tændsats, skriver Die Welt. Bomben vil blive uskadeliggjort, så snart afspærringszonen med en radius på 1.000 meter omkring fundstedet er blevet ryddet.
Der blev fra morgenstunden indsat busser og ekstra sporvogne til at køre folk væk fra centrum. De bliver indkvarteret i en messehal i byens udkant. Myndighederne er fortsat i gang med at evakuere borgere fra området, skriver Deutsche Welle.
Alle, der befinder sig indenfor 1.000 meter fra findestedet skal væk, før bomben bliver detoneret, skriver Die Zeit.
Indenfor evakueringszonen er der flere vigtige bygninger og institutioner. Det gælder blandt andet byens Frauenkirche, som blev sønderbombet under krigen, men som er blevet genopført. Efter ti år stod den færdig i 2005. Desuden ligger byens opera i området.

Også Dresdens politihovedkvarter og det saksiske parlament og flere ministerier ligger i nærheden af bomben. De berørte bygningen er alle spærret af, skriver Die Welt.
Det er ikke første gang området skal rømmes. Sidste år, da den kollapsede Carola-bro blev fjernet, fandt oprydningsmandskabet fire bomber og 17.000 borgere måtte tage hjemmefra.
Dresden blev tæppebombet under det endelige opgør med Nazi-styret i februar 1945. Op mod 25.000 tyskere mistede livet og omkring 90 procent af Dresdens bycentrum blev jævnet med jorden.
Læs BBC, Die Welt, Die Zeit og DW
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og