Boguddrag: Pendæmonium

i Bøger/Kultur & Medier af

NY BOG – “Pendæmonium” er en pikaresk punktroman af Claus Ankersen: En litterær drømmerejse og esoterisk introduktion til mere end til 200 forfatterskaber og først og fremmest deres penneførere. Kortprosasamlingen er på samme tid poetik, litteraturhistorie, psykoanalyse, okkultisme, skarptandet kritik, surrealisme og et fabulerende syretrip. POV bringer her et uddrag fra bogen. 

Drømme er sære størrelser af natur. Nogle af de særeste, er de vågne. En nat drømte jeg, at jeg mødte mig selv – og Borges. Eller også var jeg selv blevet til Borges. Korzybski var der i alt fald. Og tjeneren. Tjeneren er der næsten altid.

The map is not the territory,” hulkede Elohi Korzybski utrøsteligt. “Hvordan skal jeg nogensinde kunne finde vej ud af denne labyrint?”

Vennen overfor så hans fortvivlelse og besluttede straks at hjælpe. “Du skal bare holde til højre. Hele tiden til højre. Ved hvert sving. Så finder du ud. Sådan er labyrintens natur. Den spinder sig altid venstre om sit selv, forstår du. Man siger, Sankt Georg var labyrint.”

Jeg kendte mig ikke. Eller rettere; jeg kunne ikke genkende den, jeg var blevet til. Jeg var fremmed for mig selv

“Siger du det?” Korzybski greb halmstrået og så op på vennen med nyt håb. “Tjener,” kaldte han. “Lad os få to sprøde lymfeknuder.” De drak.

“I nat,” filosoferede vennen, “drømte jeg, at jeg mødte mig selv som dreng. Ude på landet. I skoven, hvor jordvejene er delt af alfegrønt græs. Jeg stod i indkørslen til mit barndomshjem og så en flok unger lege på plænen foran den lange, gule hovedbygning med stråtaget og egetræskragetræerne.

Jeg genkendte straks mig selv, endnu før jeg opdagede mig. Men så vendte jeg mig om midt i legen og så mig stå der. Jeg var forundret, da jeg kom helt hen til mig og kiggede ned og op og så ind i mit alvorlige barneansigt under den blå mælkemandskasket. Jeg kendte mig ikke. Eller rettere; jeg kunne ikke genkende den, jeg var blevet til. Jeg var fremmed for mig selv.”

“Hvad skete der så?” ivrede Korzybski nysgerrigt.

“Så vågnede jeg,” svarede vennen.

Og det gjorde jeg også. Men lige inden blev himlen mørk, da en silhuet kom susende ud af det blå og skyggede for solen. En enorm papirsflyver. Den skarpe spids ramte mig lige i Ole lukøjet, så vågnede jeg, forskrækket og med ondt i øjnene.

Da plejer jeg at tænke: Dette er en drøm, min viljes rene forlystelse, og siden jeg nu besidder uindskrænket magt, vil jeg skabe en digter. Oh, uduelighed! Det lykkes aldrig mine drømme at frembringe det så inderligt efterstræbte rovdyr

Da jeg var færdig med at morgengnide dem, så jeg, at flyveren lå på dynen. Indeni var en besked fra Borges: “Dreampoets,” lød overskriften. Her kan du se beskeden: Som barn hengav jeg mig lidenskabeligt til dyrkelsen af digteren: Ikke den lysbrogede digter fra græsstepperne i Paraná og det forvirrede Amazonas, men derimod den stribede, asiatiske, kongelige digter, som kun krigere tør angribe fra et tårn båret af en elefant.

Jeg plejede at stå foran et af burene i Litterær Have i evigheder; jeg bedømte de omfangsrige encyklopædier og naturhistoriske bøger ud fra deres digteres pragt. (Jeg genkalder mig stadig disse billeder: Jeg, som ikke fejlfrit kan huske en kvindes ansigt eller hendes smil.)

Barndommen gik, digterne og min lidenskab for dem falmede, men de huserer stadig i mine drømme. I denne sunkne og kaotiske jungle hersker de stadig: Sovende forstyrres jeg af en eller anden drøm, og med ét ved jeg, at jeg drømmer.

Da plejer jeg at tænke: Dette er en drøm, min viljes rene forlystelse, og siden jeg nu besidder uindskrænket magt, vil jeg skabe en digter. Oh, uduelighed! Det lykkes aldrig mine drømme at frembringe det så inderligt efterstræbte rovdyr.

Digteren kommer ganske vist til syne, men sønderlemmet eller kraftesløs, eller i uantagelige afvigelser fra sin form, eller med en utilstedelig størrelse, eller alt for flygtig, eller med mindelser om en hund eller fugl.

“Pendæmonium” kan bestilles hos forlaget Det Poetiske Bureau

Topillustration: Michaël Dorbec

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, kan du donere som du nu synes på mobile pay: 71844591 og være med til at gøre hestebønner, hummus og kålhoveder til skrift.

Forfatteren, digteren og kunstneren Claus Ankersen er en af hovedkræfterne i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og har performet, udstillet og optrådt i 19 lande. Udvalgt materiale er oversat til 12 sprog. Han har udgivet ti bøger. Digtsamlingen Grab Your Heart And Follow Me udkom i Indien i foråret 2018 og forfatterens nyeste, Pendæmonium, udkom i september. Ankersen er uddannet antropolog og har tidligere skrevet for Rendestenen, Dato og Murmur.

Seneste artikler om Bøger