KLUMME- ”Jeg har en ny mission i denne uge: jeg vil gerne gennemlyse påstanden om, at kvinder påstår, de vil have bløde mænd, men sukker lystent efter de slemme drenge. Og hey, mænd, jeg vil også gerne forklare jer, hvad vi hetero-damer ønsker os”. Annegrethe Rasmussen bevæger sig ud i mineret farvand i en personlig hot og not-liste til det gode parforhold. Alle, der leder efter svar kan læse med, lover hun i denne uges version af klummeserien DERUDEFRA.
Bam! Så læste jeg det igen – standpunktet, som jeg er stødt på, så længe jeg kan huske. Ikke kun men mestendels i forbindelse med den evige debat om kønsroller og sex, og nu genoplivet af #Metoo-debatten. Men diskussionen er langt ældre, og må være startet som en del af 1970’ernes rødstrømpebevægelse.
Påstanden går sådan her og den fremsiges ofte af mænd, men bestemt også af og til af kvinder:
” Vi fik at vide, at det var godt at være en blød mand, men damerne vil ikke bolle med en blød mand … Det var hele tiden så skrupforvirrende, hvad man skulle gøre som mand”.
I dette tilfælde læste jeg det citerede i denne uges ALT for Damerne- fremsagt af skuespiller Carsten Bjørnlund.
Og ja – der er ingen tvivl om, at rigtig mange mænd oplever det sådan, at der findes en ideologi: ”man skal være sød og opføre sig ordentligt” stillet overfor ”jo mere badass du er, jo nemmere er det at score”.
Man skal ikke bruge mere end fem minutter i selskab med Google, før den sag står helt klart frem, og vover man sig ind i ”manosfæren” – altså den del af internettet, hvor mænd diskuterer med andre mænd på blogs eller hjemmesider, så fyger det også med langt mere farverige lidelses- og scorehistorier samt ikke mindst bitre anklager, ofte selvoplevede og ofte tenderende til kvindehadske, fremsat af mænd, der er blevet afvist, nedgjort, forhånet, mobbet, udstillet i venindegrupper, på barer, diskoteker eller til fester. You name it.
Surprise: Onde kvinder findes
Og som kvinde er jeg med på, at der findes kønsfæller til mig, der fejt ikke tøver med at bruge både deres seksualitet og deres omgangskreds til at latterliggøre mænd, der muligvis ikke har gjort andet end at lægge an på dem og som måske ikke lever op til krav om såvel udseende, status, uddannelse eller job.
Jeg abonnerer ikke som feminist på tesen om, at kvinder er født som bedre mennesker end mænd overhovedet. Mit motto er, at der er rigeligt med røvhuller af begge køn
Det er trist, men selvfølgelig findes disse klamme eksemplarer – jeg abonnerer ikke som feminist på tesen om, at kvinder er født som bedre mennesker end mænd overhovedet. Mit motto er, at der er rigeligt med røvhuller af begge køn.
Når den sag så er på plads, er der til gengæld heller ingen tvivl i mit sind om, at når man ser på simple globale statistikker og magt og indflydelse, så sidder mændene fortsat på det symbolske flæsk så at sige.
Læg dertil hvad jeg antager som et biologisk faktum: mænd er som hovedregel større og stærkere end kvinder og med mere testosteron, der gør dem potentielt mere aggressive (ikke nødvendigvis voldelige men mere konkurrencebetonede og muligvis også som gennemsnit mere fysisk handlende), mens kvinder ofte reagerer verbalt eller indirekte – hvilket kan være særdeles virksomt også, tag ikke fejl af det.
Et biologisk udgangspunkt, der i øvrigt big time forstærkes af den måde, flertallet af forældre fortsat opdrager små piger og drenge på. Og her taler jeg om flertallet, ikke om hvad enklaver indenfor en superbevidst vestlig avantgarde i Californien eller Stockholm måtte finde på af kønsneutrale opdragelsesformer.
OK – sådan er virkeligheden for mig at se for det store, store flertal af mennesker, jeg kender.
Den slemme dreng overfor den bløde mand er en falsk modsætning
Så tilbage til udsagnet om det med de slemme drenge – dem som vi kvinder efter sigende skulle tænde på seksuelt, men ikke vil indrømme, at vi sukker efter, fordi ”rødstrømpe-ideologien” tilsiger, at vi på overfladen leder efter ”den bløde mand.”
Udsagnet er totalt ude i skoven. Lad det bare være sagt med det samme.
Men, men, men – før du nu som mand stopper med at læse, sukker og konkluderer, at jeg bare er en af de mange, der lyver eller ikke vil være ved mine egne behov, så giv mig lige en chance til at forklare, hvad jeg mener.
Det er nemlig selve modsætningen, som er forkert.
Jeg siger ikke, at ”den bløde mand” er attraktiv som denne typisk fremstilles. Vorherre bevares nej da.
Og hvem er det egentlig, der tales om? Ham, der fromt vader rundt i IKEA i timevis og lader sig koste rundt med, mens konen kommanderer og ævler løs. Ham der lydigt tier stille, spiser sine grøntsager og køber svigermors gave i Magasin, mens han krydser sin bedre halvdels ønskeliste af op til jul?
Sagen er – kære mænd – selve denne modstilling er et karikeret og meningsløst valg. Og i øvrigt også sært nedgørende. Som om I mænd kunne proppes ned i to kasser; det kan I heldigvis ikke
For det første tror jeg han er sjælden. For det andet er han bestemt ikke attraktiv. Men jeg kender heller ingen kvinder, som har bedt om denne parodi … så nej – ud med ham, han er en karklud, som ingen tænder på, ingen vil have sex med og ingen stræber efter at ligne.
Så langt så godt eller skidt. Men hvad så med stereotypen om ”den slemme dreng”, der højtråbende og hæmningsløst kun prioriterer sig selv, praler, drikker, scorer og hænger ud med drengene, mens han hører rockmusik og plejer sine tømmermænd?
Tjah – han er da nøjagtig lige så uattraktiv – useless, som de siger her, hvor jeg bor i det amerikanske. Han er også et fantom.
Sagen er – kære mænd – selve denne modstilling er et karikeret og meningsløst valg. Og i øvrigt også sært nedgørende. Som om I mænd kunne proppes ned i to kasser; det kan I heldigvis ikke.
For selvom det bestemt er muligt, at stereotypen på den rå mand kan få sex ude i byen, så kan han omvendt ikke holde på en kæreste, han er en elendig far og han har sjældent et godt job (medmindre vi er ude i den jakkesætklædte og kølige sociopat, men der står vi kvinder med helt andre problemer, hvis vi siger ja tak).
Det hele kommer sig efter min mening af en gedigen misforståelse af, hvad ”maskulinitet” er
Hvad er det så, som er på spil?
Det hele kommer sig efter min mening af en gedigen misforståelse af, hvad ”maskulinitet” er for en størrelse.
Og nu, vi er ude i klummegenren, så lad mig endelig smide mig selv på banen. Det er den eneste form for journalistik, hvor det er tilladt – endda er det nærmest påkrævet for genren. Jeg er efter egen opfattelse så heldig, at jeg er gift med arketypen på, hvad en ”rigtig heteroseksuel mand” er i min verden.
Og når jeg tilføjer det med det heteroseksuelle, er det fordi jeg ikke skal gøre mig klog på, hvad transkvinder, bi- eller homoseksuelle leder efter (hvis der altså er forskel – det er ikke sikkert). A personal cis-disclaimer med andre ord. Jeg er så kedelig, at jeg nul erfaringer har på andre områder, og dertil har jeg også en fæl fornemmelse af, at jeg sikkert kan anklages for at være ret traditionel, gammeldags og konservativ (eller – hey – roses herfor, men da jeg hele mit liv har bevæget mig rundt på venstrefløjen er jeg vant til, at disse ord ligger i kassen med kritik).
Hvad vil kvinder ha’? – min hitliste i seks punkter
Så hvad er en god mand? Hvad er det, vi kvinder leder efter?
1. Det første jeg faldt for ved min mand, da jeg mødte ham, var, at han havde en for mig helt ufattelig tiltrækkende kombination af intelligens og humoristisk sans.
Ja – selvom det kanske ser elitært ud på papiret, indrømmer jeg, at jeg finder mænd, der er dygtige til det, de laver uimodståelige. Og før alle afskriver mig som en småfascistisk størrelse, så lad mig bare sige, at når jeg siger ”god til”, kan det lige så godt være ”god til at bygge huse”, ”bage et brød”, ”have en skoleklasse i sin hule hånd”, “spille trompet” som ”god til at analysere international politik.”
Efter jeg havde kendt min bedre halvdel i et par år gik det til min glæde op for mig (ikke via ham selv, for han praler ikke og han nægter helt konsekvent at tale om sig selv, men hans mor gør da heldigvis ikke) at han udover at være virkelig skarp og velbevandret udi politik, filosofi og økonomi – hvilket er hvad han også arbejdede med, da jeg mødte ham – faktisk også er en fremragende maler, klaverspiller samt ledede både sit tennis- rugby- og crickethold, da han var ung. Og ja, han er brite, deraf de for en dansker lidt specielle sportsgrene. Det fik mig ikke til at se mindre op til ham, kan jeg røbe.
Og så er det med humoren, efter 21 års ægteskab får min mand mig til at grine dagligt (når jeg altså ser ham, thi han rejser en del i embeds medfør). Han er simpelt hen ægte morsom og så er han i øvrigt også god til ikke at tage mig specielt alvorligt. Så når jeg brokker mig over noget eller stiller endeløse spørgsmål, må jeg finde mig i at han laver sjov en del af tiden.
I det hele taget er humoristisk sans – herunder evnen til ikke at tage sig selv alt for alvorligt et grundlæggende dybt charmerende træk hos begge køn
Ikke hvis jeg er ægte ked af det selvfølgelig, men til alt den anden hverdag-trummerum. Det er faktisk ofte ganske befriende. I det hele taget er humoristisk sans – herunder evnen til ikke at tage sig selv alt for alvorligt et grundlæggende dybt charmerende træk hos begge køn. Og desværre alt for sjældent, hvilket enhver, der har haft en bordherre, som er overbevist om, at lige netop han og hans arbejde er guds gave til såvel menneskeheden som erhvervslivet, kan bevidne.
2. Udseendet – den fysiske tiltrækning, kemien. Well – man hører ofte, at livet er nemmere for smukke kvinder. Den går begge veje. Selvfølgelig har åbenlyst attraktive mennesker en fordel, især i den yngre aldersgruppe.
Men heldigvis er der langtfra er enighed om, hvad ”skønhed” er.
Jeg syntes, at min mand lignede James Dean, da jeg mødte ham.Men når jeg ser på, hvad mine veninder er faldet for gennem tiderne, står det klart for mig, at hvad ”et godt udseende” er, kan være rigtig mange ting. En mand, der hviler i sig selv med lune og humor kan have den vildeste udstråling uanset om han opfylder dette eller hint idealmål.
Men en ting jeg vil anbefale alle mænd: ingen kvinder tænder på mænd, der ikke går i bad eller er totalt ligeglade med deres udseende. Det betyder ikke ”modetøj” – den ”åbenlyst overforfængelige type” er ikke en, jeg ser score overgennemsnitligt. Hverken da jeg var yngre eller nu – men snarere en, der tænker sig lidt om, før de trækker i tøjet og som ikke forsømmer sig selv og sin krop.
3. Selvsikkerhed. Det hænger sammen med punkt 1. Mennesker, der hviler i sig selv og er gode til det, de gør, er ofte selvsikre på den fine måde.
Og hermed mener jeg ikke bare ”har et velbetalt job” eller ”har succes”, men mennesker, der sætter høje mål for og tror på sig selv. Min mand sætter barren sindssygt højt. Derhjemme såvel som på arbejde. Men mest med hensyn til de krav, han stiller til sig selv. Det kan godt være irriterende, men det er beundringsværdigt.
Det er fuldkommen ligegyldigt om det handler om at vælge en plante (ja, han går i haven), købe en kjole (ja, det sker, at han går med ud og køber tøj til mig, hvis jeg beder ham om det), designe et køkken (som han gjorde, da vi købte vores første bolig) eller hjælpe et barn med lektierne. Han helmer ikke, før alt er undersøgt til bunds, før han tager en beslutning.
Min påstand er altså, at kvinder elsker selvsikre mænd. Og her tror jeg noget af misforståelsen ligger ift. ”den slemme dreng”. For på overfladen kan ”selvsikkerhed” måske forveksles med ”praleri” eller ”egoisme”
Det sidste syntes vores børn var endeløst irriterende, da de var yngre, for mens jeg gerne fandt en hurtig løsning, ville deres far med sikkerhed forlænge lektielæsningen med en time, fordi han gerne ville finde alternativer og altid gøre det hele lidt bedre.
Det interessante er imidlertid, at hvor jeg var langt mere populær som problemløser hos dem, da de var små, har de to store nu lugtet lunten og beder altid deres far om råd først, når de skal have hjælp til noget, der har med deres universitetsstudier at gøre. De ved godt, hvor de bliver udfordret, og hvor de er mere sikre på at få et kram og et ’thumbs up’ – det er ofte hos mig.
Min påstand er altså, at kvinder elsker selvsikre mænd. Og her tror jeg noget af misforståelsen ligger ift. ”den slemme dreng”. For på overfladen kan ”selvsikkerhed” måske forveksles med ”praleri” eller ”egoisme”. Men det er og bliver en fejlslutning.
4. Loyalitet. En der altid bakker en op – uanset om man har været et fjols, er det bedste, man kan få i en partner. Der er intet, som kan give mig flere tårer i øjnene, (nå ja, ud over billeder og videoklip af mine unger som små), end når jeg tænker på alle de gange i mit liv, hvor jeg har fucked up, og hvor min mand har været fuldkommen urokkelig og til stede ved min side. Her tror jeg vitterlig, at mange parforhold står deres sværeste prøve.
Og her tror jeg mange – både mænd og kvinder i øvrigt, for her er der tale om en kvalitet, som jeg mener tæller for begge køn – fejler. Men kort sagt. Et positivt og bekræftende svar på spørgsmålet ”er du der for mig?” giver kæmpe positivt udslag på barometeret for mig. Og for alle de kvinder, jeg kender.
Visheden om at ens partner elsker en nok til at ikke bare at tilbyde en skulder at græde ud ved, men også helt konkret og lavpraktisk vil hjælpe med at udbedre de skader, man måtte have rodet sig ud i, tæller mere end mange tror. Eller vil være der, hvis man bliver syg eller går fallit.
Så kære mænd: kvinder vil have en mand, de kan læne sig op ad (og ja – det gælder også for os. Så er din mand på spanden, skal han kunne regne med dig)
Det er ikke noget, mange taler om, når de møder hinanden eller diskuterer, før de f.eks. gifter sig. Men hold op, hvor har jeg set mange skilsmisser og brudte parforhold, der er strandet på den konto. Fordi den ene ikke er der for den anden.
Så kære mænd: kvinder vil have en mand, de kan læne sig op ad (og ja – det gælder også for os. Så er din mand på spanden, skal han kunne regne med dig).
I øvrigt gælder det også i småtingsafdelingen – soliditet er i min bog også en mand, der holder, hvad han lover og overholder aftaler eller ændrer dem i god tid. Det handler om at tage ansvar – det gør en rigtig mand (og det gælder især, hvis man gerne vil kaldes for en ”alfahan”- han passer på sin flok, som en af vores gæsteskribenter også skrev om her på POV for en uge siden. Han passer på de svageste, han udnytter dem ikke).
5. Og heraf følger så punkt fem, hvis du ellers har børn med din mand: En god mand er en god far. Han skal være der for børnene.
Jeg tror på, at mor og far kan nogle forskellige ting, og i konteksten ‘hvad vil kvinder ha’, så er en god mand og en tiltrækkende mand en, der ikke svigter sine børn.
Jeg bliver glad, og jeg føler mig sikker, når jeg ser, hvor meget vores fire børn regner med deres far og hvor meget de stoler på, at han vil dem det allerbedste
Men en god far er efter min mening noget andet end en god mor. Børn har ikke godt af ”to mødre” – og igen taler vi her om den klassiske heteroseksuelle familie, uanset om far og mor lever sammen eller ej; jeg ved at mange børn lever med en forælder eller to af samme køn og det er også fint, så længe der er masser af kærlighed, men det er ikke det, jeg skriver om her.
Når jeg ser på, hvor meget min mand både har ofret (i form af grotesk lange arbejdstider og omvendt intense stunder, tidsforbrug og koncentration med vores børn, når han er hjemme) bliver jeg forelsket igen og igen. Jeg bliver glad, og jeg føler mig sikker, når jeg ser, hvor meget vores fire børn regner med deres far, og hvor meget de stoler på, at han vil dem det allerbedste.
6. Som det sidste punkt på min liste vil jeg også gerne sige noget om, hvad en mand efter min bedste overbevisning ikke behøver at være: for det første skal ens mand ikke være ens veninde.
Han kan sagtens være tæt på at være ens bedste ven – uden at det behøver at betyde, at man taber den fysiske tiltrækning. Men han må gerne forblive noget, man ikke helt forstår. Igen tror jeg, det går begge veje. Min mand siger ofte – efter 21 års ægteskab – at han grundlæggende ikke helt fatter, hvad jeg er for en størrelse. Han ler, når han siger det. Han siger også ofte, at han ikke forstår mig. Også med et smil.
Og det tror jeg, er en stor fordel for ethvert parforhold. Man behøver ikke vende hver en sten og tale om alt. Det er en lettelse for mange mænd, at deres hustruer taler med deres veninder om en masse ting, der interesserer dem, ligesom mange mænd har nogle fortrolige kønsfæller. Det er godt. Forudsigelighed er en dræber for mange parforhold, og igen tror jeg, at vi her ser en grund til myten om ”the bad boy”. For han er jo per definition spændende og ”sig selv”, man kan ikke kontrollere ham.
En god mand er gavmild (nærighed er et andet træk, der kan dræbe et parforhold i det små), men den generøsitet kommer fra et overskud og en hvilen i sig selv
Og nej, det kan man heller ikke i et godt ægteskab – kontrollere hinanden altså. Igen er ”en blød mand” faktisk alt det, man ikke ønsker sig.
Det er mig i den kontekst i øvrigt pløkumuligt for mig at bestemme min mands præferencer. Han er en voksen mand – han bestemmer selv, hvad han vil og ikke vil. Af og til gør han noget for at glæde mig: inviterer mig ud, køber en gave, holder en dør (OK – lige det gør britiske gentlemen bare, og det er jeg glad for) eller ser en film, fordi jeg gerne vil se den. Han er gavmild (nærighed er et andet træk, der kan dræbe et parforhold i det små), men den generøsitet kommer fra et overskud og en hvilen i sig selv.
Bonusinfo: Det lykkelige ægteskab som den evige samtale
Min ven Søren Pind – ja ham politikeren – citerer ofte Lise Nørgaard, der ifølge ham sagde om sin anden mand, at da hun mødte ham, begyndte de at tale. Og den samtale sluttede først, da han døde. ”Der må gerne være stilhed, men ikke tavshed”.
Søren har udtalt til flere medier, at ”en kvinde, man kan have det sådan med, må være den ultimative kvinde.” Hertil kan jeg bare sige: ”Amen”.
Sådan har jeg det også. Jeg har aldrig endnu oplevet en dag, hvor jeg ikke har glædet mig til at se min bedre halvdel træde ind ad døren. Jeg har aldrig siddet med ham ved et bord og ikke anet, hvad jeg skulle sige. Og om end mine kritikere – hvoraf der er mange – syrligt vil kunne tilføje, at jeg heller ikke just hører til den stille type, så kan jeg blot svare: ”tro mig, der findes en del mennesker i hvis selskab, jeg keder mig”.
Et PS om ‘tabermanden’
PS: I denne klumme befinder sig kimen til en anden vigtig diskussion om mænd. Nemlig den, der handler om, hvorvidt den moderne mand er i krise; ja, det er diskussionen om ’tabermanden’, om hvorfor mændene boner ud i statistikkerne over druk, selvmord, ensomhed, vold og kriminalitet.
Om hvorfor de unge mænd føler sig pressede af de ”dygtige piger”. Om hvorvidt det moderne vidensamfund favoriserer de unge kvinders færdigheder, om hvorfor universitetsverdenen bugner med kvinder og om hvorvidt mændene er på vej ned i PlayStation- og gamer-helvedet på vej mod arbejdsløshed, mens kvinderne overtager bestyrelseslokalerne og chefstolene.
Den tager vi en anden gang. Den diskussion er for det første proppet med faldgruber og fordomme (om end ikke blottet for mening og realitet). For det andet lider den under at udspille sig i fremtiden – hvide, ældre og veluddannede mænd sidder fortsat tungt på Fortune 500-indekset, om end deres lavtuddannede, yngre kønsfæller ikke kan bruge det faktum til særlig meget. Det problem vender jeg tilbage til snart.
POV betaler ikke sine skrivende eller sine redaktører – endnu. Men hvis du synes om Annegrethe Rasmussen arbejde og gerne vil donere til hendes arbejde på POV International – som skribent og som chefredaktør – kan du gøre det direkte på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85. Hun læser alle beskeder online, men kan ikke svare, da telefonen – modsat hende – befinder sig i Danmark.
Topillustration og alle indsatte billeder fra Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
