TEKNOLOGI // ESSAY – Alt ligner sig selv i verden omkring os, men er der en kamp på vej mellem maskine og menneske, måske også mellem det rationelle og det irrationelle? AGI er en forkortelse for Artificial General Intelligence og betegner det stadie, hvor kunstig intelligens kan udføre enhver intellektuel gerning så godt som mennesker. AGI er måske allerede en realitet i slutningen af 2023.
Der er noget bizart ved at følge med i den udvikling, som kunstig intelligens (AI) gennemgår i denne tid. Som humanist er jeg kommet sent til festen, men jeg har forstået, at der sker noget nu, som er ekstraordinært.
Det lader til, at holdningsgrøfterne vedrørende de kunstige muligheder kun bliver dybere i øjeblikket: Enten ser man AI som en gave, eller også er man på det hold, der håber at al opstandelsen går over igen. Jeg undlader bevidst dem, der forholder sig neutrale eller ikke interesserer sig for emnet, fordi jeg tror, at vi alle snart kommer til at tage stilling til og leve med AI i vores dagligdag, hvad enten vi vil eller ej.
Jeg vil tillade mig at stille noget af det, som humaniora og kunsten kan, op som et muligt modbillede til den kunstige intelligens’ frembusen
AI er født ud af de forskningsområder, som man kalder STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics). På de amerikanske universiteter har STEM længe buldret frem, mens humanioras status derimod har været udfordret i årtier – for nylig læste jeg ligefrem i The New Yorker, at åndsvidenskaberne i USA er ved at dø.
Alligevel vil jeg tillade mig at stille noget af det, som humaniora og kunsten kan, op som et muligt modbillede til den kunstige intelligens’ frembusen.
At se bagud eller fremad
Efter at have eksperimenteret med specielt et af de mest udbredte AI-værktøjer, ChatGPT, i nogle måneder, må jeg sige, at det er ret utroligt, hvad den kan. Vi er mange, der for eksempel har fået hjælp til research og til at forstå sammenhænge på sekunder, som det ellers ville have taget timer at få styr på.
Det kniber lidt mere med den digitale selvrefleksion. Når man spørger botten om, hvad kunstig intelligens er for en størrelse, svarer den selv, at AI omfatter en bred vifte af teknologier, og at disse bruger algoritmer og data for at ”lære” og forbedre sig selv over tid – dette er et citat, selv om ChatGPT-citater ikke rigtig giver mening, da AI’s svar altid afhænger af, hvor godt man prompter, dvs. hvor gode menneskets input – eller måske skulle man sige opdrag – er.
Det er dog interessant, at den selv satte ”lære” i anførselstegn. Præcis denne del, altså at AI kontinuerligt justerer og oplærer sig selv, er noget af det, der kan skræmme kritikerne mest.
Når 5’eren kommer, inden året er omme, så er den måske et fuldvoksent, hyperintelligent selvudviklende uendelighedsvæsen
Indimellem får jeg følelsen af, at udviklingen er accelereret så voldsomt, at AI-toget simpelthen er kørt. Det er overvældende, hvad der på kort tid er kommet af forskellige værktøjer og plug-ins og ja, hvor meget man egentlig kan.
På plus-siden giver det utallige, oplagte automatiserings- og aflastningspotentialer, men på den anden side fik vi ChatGPT 3 i efteråret, der for alvor udbredte både kendskab og anvendelse. Den blev for nylig opgraderet til version 4, og når 5’eren kommer, inden året er omme, så er den måske et fuldvoksent, hyperintelligent selvudviklende uendelighedsvæsen.
Nå, der var jeg ved at blive trukket ned i panikmalstrømmen – det nytter bare ikke. Man skal også huske, at uanset hvordan man vender og drejer metoderne, som AI anvender, er der tale om, at de arbejder ud fra eksisterende viden.
AI-værktøjerne kigger bagud, godt nok i enorme datamængder, men alligevel: De skaber nye forbindelser ud fra kendte forbindelser.
Irrationalitet + uforudsigelighed = Kunst?!
Nobelpristageren Daniel Kahneman blev med bogen At tænke – hurtigt og langsomt berømt for at popularisere, hvor irrationelle vi mennesker er. Langt flere beslutninger, end vi vil være ved, træffes på baggrund af impulser, der ikke er gennemtænkte. Man kan ikke sige, at dét, at vi er irrationelle, gør os til mennesker, men det er en væsentlig del af os.
Jeg har fået den tanke, at vi muligvis skal anse det irrationelle som et gode. Nogle ville sige en konkurrencefordel.
Som denne artikel fra The Guardian påpeger, kan vi mennesker skabe kunst, der fungerer på helt andre præmisser end dem, der gælder inden for de rationelle systemer, som den kunstige intelligens er funderet på.
Måske kan vi med kunsten finde ind til, hvad det egentlig er, der er særegent for os mennesker
En oplagt AI-modtese er derfor, at kunstig intelligens kan være en gave for kunst, kultur, humaniora m.m. For nu bare at begynde med litteraturen, så kan Per Højholt, Glenn Bech eller Solvej Balles tekster umuligt være skabt af en bot. Det giver da håb. Måske endda mere end det. Måske kan vi med kunsten finde ind til, hvad det egentlig er, der er særegent for os mennesker.
Uden at blive akademisk tør jeg godt hævde, at stor kunst altid har elementer af irrationalitet og uforudsigelighed i sig:
Hvordan man omgåes æg er vanskeligt
som om vinteren når det sner på ens mund
goplens lange hyl gennem oceanet
Dette korte Per Højholt-digt illustrerer forhåbentlig min pointe. Sådan en tekst kan en maskine da ikke skrive. Forhåbentlig vil den aldrig blive i stand til det. Den store kunst unddrager sig rammerne, og derfor kan den noget særligt. Noget særligt menneskeligt?
Et dumt svar til læreren
Kan og skal vi lære os selv at blive mere irrationelle?
Det er nok at stille det forkert op, men det er tankevækkende, at uddannelsessystemet allerede er dybt udfordret af AI. Adskillige elever og studerende har spurgt sig selv, hvorfor man skal skrive lange opgaver, når man kan få topkvalificeret maskinehjælp. Og har valgt at snyde.
Tilsvarende er der urolige stemmer, der råber op om, at der skal langt flere mundtlige eksamener på alle uddannelsestrin, ganske enkelt for at eliminere brugen af ikke-menneskelig intelligens.
I 2014 sad jeg på en alt for lille stol i et klasselokale, fordi min datter begyndte i børnehaveklasse. Som afslutning på en introduktionstime for forældrene spurgte hendes lærer dengang: ”Og hvad vil I så gerne have, at skolen skal lære jeres børn?” Der kom svar om værdier, tolerance m.m. Jeg rakte fingeren op, og sagde: ”Noget, der sikrer, at robotter ikke tager deres jobs.” Så dum var jeg. For nu er robotterne (måske) ved at tage forældregenerationens jobs. Datteren er kun nået til ottende klasse!
Det kan meget vel være, at min datter (og den lidt ældre søn) slet ikke forstår min generations usikkerhed
Om mundtlige eksaminationer i lange baner er svaret, tvivler jeg på. Jeg er dog ret sikker på, at der skal gentænkning af vores uddannelser til. Tænk, hvis det førte til mere fokus på litteratur, billedkunst osv.
Det er samtidig værd at huske, at meget udvikling sker i spring. Måske virker det hop fremad, som AI tilsyneladende er i færd med, ekstra voldsomt lige nu. Fordi vi er midt i bevægelsen, og der ikke er fast grund under fødderne.
Det kan meget vel være, at min datter (og den lidt ældre søn) slet ikke forstår min generations usikkerhed. Måske kommer de til at indoptage de nye muligheder og derved udvikle sig med den nye teknologi. Måske …
Regler og rammer gør det næppe alene
En række bekymrede forskere og tech-personer, bl.a. Elon Musk og en af Apples grundlæggere, Steve Wozniak, har lavet en underskriftindsamling, der advarer om og ønsker at bremse AI-udviklingen.
Det er én vej at gå, og det bliver spændende at følge, om de enorme investeringer, der allerede er foretaget i området, kommer til at vinde, hvilket sandsynligvis vil betyde nul regulering
Der er ligeledes diskussioner i gang vedrørende lovligheden af at anvende data, som ChatGPT gør. I Italien har man fra slutningen af marts forsøgt sig med at forbyde tjenesten pga. rettighedsproblemer. Det er nok tvivlsomt, om et land kan lykkes med at gå enegang på den vis.
Omvendt skal man selvfølgelig respektere andres ophavsret, det siger maskinen selv – jeg har spurgt.
Her kommer jeg igen til at tænke på, om vores sædvanlige langsomme, rationelle, menneskelige måde at agere på simpelthen er dømt til at komme til kort. Hvorfor insisterer vi ikke i højere grad på det, som vi kan? Tag poesien: Den forener følelser, sansninger, sprog og tanker, der muligvis ikke engang var tænkt, før de blev til ord, i en tekst, og dermed er digtning unikt, men også noget, der ikke kan opstå ved hjælp af AI.
Man kan både tænke med sprog og AI
Den kunstige intelligens i sine mange afskygninger er en fascinerende realitet, og vi er nødt til at bruge den bedst muligt. Vi bør også huske på, at noget af det allervigtigste for os mennesker er evnen til at tænke.
Det er nok i virkeligheden den helt afgørende menneskelige evne, som vi skal passe mest på. Det må også være et af de bedste argumenter mod, at børn og unge i uddannelsessystemet udliciterer deres evne til at tænke til noget digitalt, selv om der sikkert nok er en forælder eller to derude, der vil hævde, at dét løb er kørt.
Vi ved, at sproget ofte hjælper og former tanker. Man kan selvfølgelig også opleve, at sproget ikke slår til, når man skal råbe en sviner efter ham, der snupper den sidste parkeringsplads ved storcenteret lørdag formiddag.
Kan vi med tiden opbygge en form for kunstnerisk forståelse eller poetisk intelligens, som måske kan blive en modvægt til AI?
Det var nok ikke det, som Ludvig Wittgenstein tænkte på, da han sagde, at hvorom man ikke kan tale, om det bør man tie. Hvilket bare ikke dur nu. Vi skal tænke med og mod og tale rundt og rundt om alt det, den kunstige intelligens kan, skal og ikke skal.
Balancen mellem at tænke selv og tænke sammen med AI må blive afgørende vigtig i den kommende tid. Heldigvis kan poesi, noveller, romaner og anden kunst åbne for nye erkendelser, tanker og verdener. Men kan vi med tiden opbygge en form for kunstnerisk forståelse eller poetisk intelligens, som måske kan blive en modvægt til AI. Det lyder måske crazy og utopisk, men det gør AGI altså også, i hvert fald crazy, måske knap så utopisk.
Men hvordan?
At forsøge at begribe, hvor meget AI allerede kan, er dømt til at mislykkes for en enkelt menneskehjerne. Det er hinsides de flestes fatteevne. Og hvis vi erkender, at regnekraft og rå rationalitet er på vej til at blive automatiseret og maskinificeret, hvilket naturligvis ikke er ensbetydende med, at vi skal opgive at tænke logisk og rationelt, når det er nødvendigt, hvorfor så ikke benytte chancen til at træde et skridt til side?
Lad os forholde os kreativt, skabende og ja, forsøgsvist irrationelt til styrkeforholdet mellem menneske og maskine. Det kunne være ved at fokusere på det dét, som vi mennesker kan – tænke med og i sproget, skabe helt nye og komplekse, uforudsigelige og kunstneriske koblinger m.m. Bruge vores menneskelighed simpelthen, i stedet for at halse efter AI.
Man kan sige, at STEM-uddannelserne har skabt den kunstige intelligens. Men de skal jo ikke monopolisere den. Især ikke, hvis vi er tilstrækkeligt mange, der vil have noget at skulle have sagt i forbindelse med AI-udviklingen.
Der er meget andet at spørge sig selv og andre – og ikke ChatGPT – om
Derfor bør vi ikke kun nøjes med de åbenlyse spørgsmål her i foråret 2023 som: Hvordan kommer værktøjerne til at udvikle sig? Hvor hurtigt går det?
Lad os også huske, at der findes sådan noget som hvorfor? Uden at nøjes med svar om effektivitet og økonomi. Lad os stille mere grundlæggende og krævende, kritiske spørgsmål.
Hvorfor skal de hjælpe os, hvad kommer de til at betyde for os som mennesker, hvad med vores evne til at tænke selvstændigt, hvordan med vores selvforståelse som menneskelige væsener, hvad med vores kunst? Ja, der er meget andet at spørge sig selv og andre, og ikke ChatGPT, om.
Det er tricky at afslutte, når man står midt i dét, som man forsøger at beskrive og kommentere. Så derfor får kunsten de sidste ord i form af et digt af den polske nobelpristager Wislawa Szymborska, der er skrevet som poetisk hyldest og håbefuld, medmenneskelig kommentar til et maleri:
Vermeer
Så længe den kvinde på Rijksmuseum
i malet fred og ro
dag efter dag bliver ved med at hælde mælk
fra kanden i skålen
har verden ikke fortjent at gå under.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
