USA // ANALYSE – ”The president has made it clear,” siger ministre og talsmænd, som var det oraklet fra Delfi, der havde udtalt sig. Det er vel også det billede, Trump har af sig selv. En mand, hvis ord er lov, og som kan tillade sig hvad som helst. Kan man forstå Trumps indimellem noget aparte og alternative måde at lede på gennem ledelsesteoretiske begreber, spørger Finn Wiedemann.
I 30’erne udviklede den tyske socialpsykolog Kurt Lewin sine klassiske ledelsesformer. Han skelnede mellem tre grundlæggende ledelsesformer; henholdsvis laissez faire, demokratisk og autoritær ledelse.
Trumps ledelsesstil er hverken laissez faire-orienteret eller demokratisk. Det giver mest mening at se ham som en autoritær leder. Den autoritære leder vil og kan selv. Han spørger ikke andre om råd. Han udstikker ordrer og sætter retningen. Vi er nødt til at have Grønland. Nu!
Den autoritære leder forventer lydighed, hvis medarbejdere og samarbejdspartnere ikke slår hælene i, bliver den autoritære leder vred, skælder ud og straffer. Danmark, og en række andre europæiske lande, skal have pålagt dummebøder eller straftold, fordi de ikke gør, som Trump siger, og giver ham Grønland. Canada skal have pålagt 100 % told, fordi de indgår en samarbejdsaftale med Kina.
Trump vil oprette et fredsråd, der skal erstatte eller supplere FN. Han skal selv sidde for bordenden i ubegrænset tid, have vetoret og dermed kontrol over nøglebeslutninger. Bestyrelsen består af gode, loyale venner.
Lewins pointe var, at autoritære ledelsesbeslutninger kunne give bedre produktivitet og sikre effektivitet på kort sigt, fordi beslutningsprocesserne var korte, men på længere sigt havde ledelsesformen en række sociale og psykologiske omkostninger. Ledelsesformen virker demotiverende og tillader ikke, at idéer fx udvikler sig nedefra. Desuden er arbejdsgruppen afhængig af lederen.
Transformations- og transaktionsledelse
En anden klassisk skelnen inden for ledelsesteorien er forskellen mellem transformationsledelse og transaktionsledelse.
Teorierne er udviklet af ledelsesforskerne James M. Burnes og Bernard M. Bass tilbage i 70’erne og 80’erne. Arbejder man med transformationsledelse, formulerer man visioner og værdier, der skaber mening, engagement og opbakning blandt medarbejderne. Lederen er en rollemodel, som formår at give medarbejderne oplevelsen af, at de bidrager og deltager.
Det er ikke svært at få øje på, hvad det er for en ledelsesstil, Trump benytter sig af … Han forhandler og lave gode aftaler. Noget for noget.
Transaktionsledelse ser ledelse som et bytteforhold. Lederen bruger straf og belønning som metode til at nå sine mål. Hvis medarbejderne gør, som lederen ønsker, vanker der ros eller bonus. Gør de ikke, som lederen siger, blive der tale om sanktioner eller i værste fald fyringer.
Det er ikke svært at få øje på, hvad det er for en ledelsesstil, Trump benytter sig af. Trump beskrives ofte som deal maker. Han forhandler og lave gode aftaler. Noget for noget.
Han vil have Grønland, og han har klare forventninger om, at fremtrædende republikanske politikere hjælper ham. Til gengæld får de magt og indflydelse. Trumps rige venner forventes at få adgang til lukrativ minedrift, ligesom de har fået skattelettelser. Til gengæld må de levere økonomisk støtte til Trumps valgkamp og hans mange personlige prestigeprojekter.
Vi har set, at de politikere, som ikke støtter Trump, bliver straffet, eventuelt også intimideret og retsforfulgt. Det gælder også lande. Schweiz bliver pålagt 39 % told, men så fik en Trump en guldbarre og et sjældent Rolex-ur, og så blev toldsatsen angiveligt sat ned til 15 %
Trump kan dog også siges at gøre brug af transformationsledelse. Trump har mange fortællinger, der appellerer til fødselsmæssigt engagement og moralsk opbakning. Visionen America First og Make America Great Again er visioner, der appellerer til basen og tilhængerne.
Trump har dog også mange visioner, som appellerer til konflikter, der fx handler om at bekæmpe statsligt bureaukrati og begrænse antallet af emigranter. Udrykket Drain the swamp er et velkendt eksempel på dette.
Transformationsledelse er en stærk drivkraft, men hvis resultaterne udebliver, er der en risiko for, at tilhængere falder fra. Det er måske det, vi er vidner til nu, hvor opbakningen til Trump i den amerikanske befolkning er vigende.
The Great Man
Historisk set har man inden for ledelsesforskningen været optaget af, om det krævede særlige egenskaber, hvis man skulle være en god leder. Er der nogle personlighedstræk, der er mere effektive end andre?
Nyere ledelsesforskning har peget på, at det i høj grad er kontekstuelt bestemt. En leder som Trump vil ikke have en chance i en skandinavisk kontekst med helt andre værdier. Selv om teorierne om lederens personlighed er reduktionistiske, er teorierne om ”The Great Man” svære at se helt bort fra. Ledelse har også noget med personlighed at gøre.
Trumps ledelsesstil kan karakteriseres som karismatisk. Var han ikke det, ville han aldrig have opnået den popularitet, han har. Mange tilhængere bakker ham op, som var han den nye Messias.
Hvis man forlader de klassiske ledelsesformer, giver det også mening at se Trumps ledelsesform som en slags dark leadership
”The president has made it clear,” siger ministre og talsmænd, som var det oraklet fra Delfi, der havde udtalt sig. Det er vel også det billede, Trump har af sig selv. En mand, hvis ord er lov, og som kan tillade sig hvad som helst. Når han fx i et berømt interview med New York Times siger, at det eneste, der kan holde ham tilbage, er hans egen samvittighed og ikke internationale love. Eller når han i sin tale i Davos kokkererer med, at man nogle gange har brug for en diktator.
Trumps ledelsesstil er også dominerende og impulsiv. Det gør ham effektiv, men også utilregnelig, og det medfører risiko for konflikter og usikkerhed. Især det sidstnævnte er tydeligt i forhold til spørgsmålet om Grønland.
Lige nu har vi bevæget os op ad konflikttrappen, efter Trumps gode ven Mark Rutte har blødgjort ham, men ingen ved, hvad det næste tweet på Truth Social indeholder.
Destruktiv ledelse
Hvis man forlader de klassiske ledelsesformer, giver det også mening at se Trumps ledelsesform som en slags dark leadership. Ledelsesforskningen har længe været optaget af at forsøge at forklare ledelsens mørke sider. Der findes populære bogtitler på ledelsesmarkedet som fx Psykopater i jakkesæt, Livsfarlig ledelse og Omgivet af dårlige chefer
Den norske professor i arbejds- og organisationspsykolog Ståle Einerson bruger bl.a. begrebet destruktiv ledelse. Den nævnte ledelsesform har både fokus på, hvordan medarbejderne og opgaverne eller virksomheden ledes.
Den mest radikale form for destruktiv eller negativ ledelse kaldes afsporet ledelse. Her har ledelsesstilen som konsekvens, at både medarbejder og virksomhed over tid lider skade.
Mentalt og kulturelt har Trumps ledelsesstil haft konsekvenser
Mobning, intimidering, ydmygelse og chikane er en del af Trumps ledelsesstil. Der findes shithole countries, og Danmark er utaknemmeligt og har ikke gjort andet for sikkerheden i Arktis end at tilføje en ekstra hundeslæde. Traditionelle samarbejdspartnere og alliancepartnere bliver stødt væk. Det gælder fx Canada og Danmark.
Trumps ledelsesstil skader USA’s forhold til omverdenen. Han drager tvivl om Nato-allliancen og den regelbaserede verdensorden, som vi har kendt til siden 2. verdenskrig. Europa er alene hjemme. Iagttagerne vurderer, at det kan tage mange år at genopbygge en tillidsfuld relation til USA, selv hvis magten skifter. Trumps ledelsesstil over for USA’s omverden er klart destruktiv.
Internt er virksomheden USA endnu ikke blevet ødelagt eller kørt i sænk, men priserne falder ikke, og toldsatserne hjælper næppe. Mentalt og kulturelt har Trumps ledelsesstil haft konsekvenser.
Stigende konflikter og polarisering internt i det amerikanske samfund er en af konsekvenserne. ICE dræber amerikanske borgere. Familier, der er uenige politisk, taler ikke med hinanden. Forskere og indflydelsesrige personer flytter til udlandet. Immigranter sender ikke deres børn i skole og er påpasselige med at gå ud.
Destruktiv ledelse foregår ikke i et tomrum
Forskningen er optaget af, at destruktiv ledelse foregår i en kontekst, i en virksomhed, et miljø og en bestemt historisk sammenhæng. Bestemte sociale, politiske og historiske forhold bidrager til, at en ledelsesform som destruktiv ledelse kan udvikle sig.
Stein Baggers ledelsesstil var destruktiv. Den udviklede sig i tiden op til finanskrisen. Dengang den entreprenante leder blev tilbedt som Gud, og hvor risikovillighed, bling-bling og en aggressiv ledelsesform var normen.
Særlige historiske vilkår har muliggjort, at en leder som Trump er kommet til. Globaliseringen, kulturelle ændringer, mistillid til den politiske elite og medieudviklingen er blandt de faktorer, som har skabt plads til en leder som Trump.
Traditionelle industriarbejdspladser, jobs og livsomstændigheder er fx forsvundet. I hele den vestlige verden nærer vi i stigende grad mistillid til vores politiske ledere. Kulturelt har der fundet et opbrud sted i de værdier og normer, som har domineret efterkrigstiden.
Familie, køn, traditionelle identitetsgivende fællesskaber og religiøse verdensbilleder har mistet terræn eller ændret sig. Det føles som en gevinst eller øget frihed for nogle borgere, mens det for andre borgere udgør et tryghedstab, der skaber identitetsmæssig usikkerhed.
Det ændrede medielandskab har medført, at folks virkelighedsbillede i mange tilfælde er blevet mere selektivt. Det har afløst det relativt homogene, fælles verdensbillede, vi tidligere havde adgang til. Resultatet er bl.a., at tilliden mellem mennesker og mellem mennesker og myndigheder eroderer.
Ledelse og magt
Ledelse foregår aldrig kun i et tomrum, men i en virkelighed præget af interesser og magtbaser, hvor bestemte grupper forsøger at opnå indflydelse. Trumps ledelsesstil bør også forstås i et magtperspektiv.
Det er kættersk, og måske også en smule ondskabsfuldt, men det bedste ville nok være, hvis virksomheden USA fik endnu større problemer
Store virksomheder, investorer og bestemte sektorer, fx tech- og olieindustrien, høster økonomiske fordele, mens nationalt konservative kredser vinder ideologisk frem. Så længe grupper og individer opnår ideologisk og økonomisk indflydelse, ser de igennem fingre med ledelsesstilen eller bakker op om den.
Hvis man anlægger et ledelsesteoretisk blik på Trump, kan han karakteriseres som en autoritær leder, som såvel er karismatisk, dominerende og impulsiv. Han er også en leder, der gør brug af såvel transformations- som transaktionsledelse. Især sidstnævnte ledelsesform har elementer af nepotisme og favoritisme, hvor han for at opnå sine mål helt åbenlyst belønner familie, venner og loyale støtter.
Trump udøver ligeledes destruktiv ledelse, men ikke over for alle. Selv om opbakningen til Trump er historisk lav i den amerikanske befolkning, har han tilsyneladende fortsat opbakning fra mange vælgere og ikke mindst fra politikerne i de to politiske kamre.
Det er kættersk og måske også en smule ondskabsfuldt, men det bedste ville nok være, hvis virksomheden USA fik endnu større problemer. Lav økonomisk vækst, stigende arbejdsløshed, reallønsnedgang og stigende priser kunne være en afgørende gamechanger i forhold til et systemskifte og en bevægelse væk fra den destruktive globale kamikazekurs, som Trumps ledelse har sat verden på.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og