Jo, isen smelter faktisk: 5.000 milliarder ton is er forsvundet i Grønland på 20 år

Et angiveligt satellitfoto bruges vidt og bredt på sociale medier som belæg for, at den grønlandske indlandsis ikke er ved at smelte og tværtimod blevet tykkere. Men billedet er slet ikke et foto fra rummet. Det stammer fra en syv år gammel NASA-video og er et tegnet modelfoto. Foto: NASA

TjekDet 15.11.2022

I flere enslydende facebookopslag hævdes det, at den grønlandske indlandsis ikke er ved at smelte, men derimod bliver større – stik modsat den gængse opfattelse hos verdens klimaeksperter
Ifølge opslagene har øget nedbør gjort iskappen tykkere
Men det er ikke korrekt. Statistikkerne slår faktisk fast, at isen i Grønland svinder ind. Over de seneste 20 år er 5.000 gigaton is forsvundet.
Smeltningen vil desuden kun accelerere i fremtiden, siger forskerne

Den grønlandske indlandsis er slet ikke ved at smelte. Tværtimod er den blevet tykkere de seneste år.

Sådan kan man læse i flere enslydende opslag, der i øjeblikket florerer på Facebook.

Budskabet er opsigtsvækkende, fordi de fleste af verdens klimaeksperter gennem mange år har advaret om, at temperaturstigningerne, der følger af klimaforandringerne, får indlandsisen til gradvist at svinde ind.

Men ifølge facebookopslagene er der altså ikke grund til bekymring. Brugerne bag skriver nemlig, at en stigende mængde nedbør siden 2019 har gjort iskappen tykkere.

“Således er den vokset med 12% mere end normalt siden 2019. I september og oktober 2022 endda med 35% mere end normalt,” står der i opslagene.

Men det passer ikke, at indlandsisen vokser. Den bliver mindre år for år, og forskerne konstaterer sågar, at afsmeltningen accelererer i fremtiden.

Et af de virale facebookopslag der hævder, at den grønlandske indlandsis ikke er ved at smelte, men derimod vokse sig større. Påstanden går stik imod den gængse videnskabelige dokumentation. Foto: Skærmbillede af facebookopslag/TjekDet

Mere afsmeltning end sne

Overordnet er der to parametre, man skal holde sig for øje, når man vil undersøge, om indlandsisen svinder ind – nemlig overflademassebalancen og det dynamiske massetab. Det fortæller Peter L. Langen, der forsker i klimamodeller og arktiske forhold ved Aarhus Universitet.

Overflademassebalancen er en betegnelse for forholdet mellem mængden af is, der dannes på overfladen af indlandsisen hvert år som følge af nedbør, og hvor meget af den der smelter igen.

Og ifølge Peter L. Langen er der ikke noget underligt i, at indlandsisen vokser i september og oktober, sådan som det beskrives i opslagene. Det ser bare anderledes ud, når man får hele billedet med.

“Indlandsisen fungerer sådan, at det sner på den nærmest fra september til maj, og i juni, juli og august, smelter overfladen så. Det sker hvert år,” siger han.

Det bliver hvert år varmere i Grønlands kystområder. Varmen øger afsmeltningen af isen, og isen kan ikke gendanne sig, advarer forskerhold over for nyhedsbureauet Ritzau den 18. august 2020.Foto: Hannes Grobe/Wikimedia Commons

Det er forskelligt fra år til år, både hvor meget sne der falder, og hvor meget is der i sommermånederne smelter af igen. Men de fleste år vil overflademassebalancen være positiv forstået på den måde, at der falder mere sne, end der smelter af igen.

“Så kan man spørge, om det så ikke betyder, at indlandsisen bliver større. Men det gør det ikke,” siger Peter L. Langen.

Og her kommer det såkaldte dynamiske massetab ind i billedet. Der forsvinder nemlig også is, når isbjergene kælver – det vil sige, når der knækker stykker af dem.

“Og så er der flydende gletsjere, der smelter i mødet med det varmere havvand. Den smeltede is, der løber ud i havet både via gletsjerne og de kælvende isbjerge, kaldes det dynamiske massetab,” siger Peter L. Langen.

Som begrebet antyder, er der i alle tilfælde tale om et tab. De fleste år er det tab større end den positive overflademassebalance, og det betyder i sidste ende, at indlandsisen samlet set bliver mindre.

Tabet sker først og fremmest i randområderne – det vil sige i kanterne af isdækket, forklarer Christine Schøtt Hvidberg, der forsker i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet.

Hun påpeger, at et øget snefald godt kan have gjort, at isen er blevet en smule tykkere på midten af indlandsisen.

“Men det er meget lidt, og det er heller ikke over det hele. Det opvejer ikke massetabet ved kysten,” siger hun.

“Det kan godt være, at det har sneet mere i Grønland, som der står i oplagene, men det er underordnet, når massetabet stadig er større.”

Hvis indlandsisen var sund, ville den overskydende is fra overflademassebalancen og den afsmeltede is fra det dynamiske massetab gå i nul, sådan at mængden af is forblev stabil år efter år, forklarer Peter L. Langen. Sådan har det været nogle enkelte år de seneste årtier.

Men siden 2002 er der i langt de fleste år smeltet mere is bort, end der er kommet til. 2019, som nævnes i opslaget, var et af de år, hvor der var et massetab, siger Christine Schøtt Hvidbjerg.

“Det varierer meget fra år til år, men i runde tal er det sådan, at indlandsisen de sidste par årtier har haft en positiv overflademassebalance på cirka 300 gigaton og et dynamisk massetab på minus 500 gigaton. Det vil totalt sige cirka minus 200 gigaton om året,” siger Peter L. Langen og henviser til opgørelser på hjemmesiden polarportal.dk, som han selv driver sammen med en gruppe andre forskere.

Et gigaton er en milliard ton.

Ikke et satellitbillede

Som bevis for påstandene deler brugerne bag facebookopslagene også et billede af Grønland. Ifølge opslagene er det et satellitbillede, der er udgivet af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

Billedet er rigtignok udgivet af NASA, men det er ikke et satellitbillede. I stedet er der tale om et modelfoto fra 2015, hvor rumfartsorganisationen for første gang lavede et 3D-kort over islagene på Grønland.

Og da billedet er fra 2015, kan det af gode grunde ikke illustrere, hvordan det har stået til med indlandsisen siden 2019, som der står i opslaget.

Men ifølge Peter L. Langen er det også ligegyldigt – både hvornår billedet er fra, og om der er tale om et satellitbillede eller ej. Uanset hvad beviser det nemlig ingenting, siger han.

“Du kan ikke se de her ændringer med det blotte øje på sådan et overbliksbillede. Det her billede siger intet om udviklingen. Selv hvis det var et nyere satellitbillede, ville det ikke kunne sige noget i sig selv,” siger han.

Store konsekvenser

Ifølge Peter L. Langen er det altså slet ikke til diskussion, at isen på Grønland svinder ind. Hvis afsmeltningen fortsætter med den hastighed, den har nu, kommer det til at tage mange tusinde år, før isen er helt væk. Noget i retning af 10.000 år, siger han.

Men der er flere grunde til at tro, at afsmeltningen vil accelerere i fremtiden. Dels tyder alt på, at de globale temperaturer fortsat vil stige. Det vil øge smeltningens hastighed. Og så vil indlandsisens placering i atmosfæren også ændre sig.

“Man kan tænke på indlandsisen som et bjerg, hvor noget af isen befinder sig nede nær havoverfladen, og noget af det befinder sig højere oppe. Deroppe er der køligt, og isen bliver ligesom vedligeholdt. Men i takt med, at mere og mere af isen smelter, er der større dele af den, der bevæger sig ned i lunere dele af atmosfæren. Og derfor vil smeltningen også gå hurtigere og hurtigere,” siger Peter L. Langen.

Og der er altså grund til at være bekymret over den udvikling, fremhæver både Peter L. Langen og Christine Schøtt Hvidbjerg.

For afsmeltningen af Grønlands indlandsis er den største bidragsyder til et stigende havniveau. Og det kan påvirke vejret i Europa, fordi havcirkulationen ændrer sig, siger Christine Schøtt Hvidberg.

“Ferskvandet fra den smeltede is er koldt og lettere end det øvrige vand i havet, fordi der ikke er salt i. Så lægger det sig som et låg. Det frygter vi rigtig meget, fordi det kan forårsage fastlåste vejrsituationer, hvor vi kan få regnvejr hele vinteren og solskin hele sommeren,” siger hun og påpeger, at det blandt andet kan resultere i tørke.

Over de seneste 20 år er indlandsisens størrelse skrumpet knap 5.000 gigaton. Det svarer til cirka en centimeter global havniveaustigning, viser tal fra polarportal.dk.

Spår aldrig om fremtiden

Teksten i de forskellige facebookopslag stammer tilsyneladende alle fra samme sted – nemlig et opslag fra 30. oktober, hvor en facebookbruger ved navn Bjarne Brønserud langer ud efter den gængse fortælling om en smeltende indlandsis.

Til TjekDet fortæller han, at hensigten med opslaget er at vise, at det ikke står så slemt til med indlandsisen i Grønland, som mange måske tror. Derfor mener han, at politikerne går for vidt, når de for eksempel vil nedlægge dele af landbruget som led i klimapolitikken.

“Der har jo været mange diskussioner om, hvordan vi skal nå de 70 procents reduktion i forhold til 1990. Og nu er man endt der, at det bedste måske er at nedlægge landbruget, fordi vi så kan transportere os og opvarme os, som vi plejer,” siger han og fortsætter:

“Og jeg er jo selv landmand, så for at sige det rent ud, er jeg også berørt. Men jeg er jo over pensionsalderen, så for mit vedkommende er det en begrænset skadevirkning.”

Han er først og fremmest bekymret for de mennesker, landbruget beskæftiger, som ifølge ham vil blive berørt af klimatiltagene.

Han fortæller, at informationerne i opslaget stammer fra DMI og polarportal.dk. Tallene, han henviser til, angår dog alene overflademassebalancen, der som tidligere nævnt som oftest vil være positiv.

Forelagt forskernes pointe om, at også det dynamiske massetab skal tages i betragtning, anerkender Bjarne Brønserud, at indlandsisen gradvist svinder ind. Men han fremhæver – ligesom forskerne – at det vil tage op mod 10.000 år, før isen forsvinder helt, hvis smeltningen fortsætter med den hastighed, den har nu.

Han anerkender ikke forskernes pointe om, at indlandsisens afsmeltning accelererer, fordi det tager udgangspunkt i forudsigelser – noget som han grundlæggende er modstander af.

“Jeg spår aldrig om fremtiden. Jeg kan ikke spå om, hvad jeg kan avle på mine marker. Naturen er så stærk og så uforudsigelig, at ikke engang meteorologerne kan forudsige vejret 10 dage ud i fremtiden,“ siger han.

Denne artikel er oprindelig bragt hos TjekDet og bringes her efter aftale med TjekDet. TjekDet er et uafhængigt dansk faktatjekmedie, der korrigerer og nuancerer påstande i den offentlige debat.

Læs mere fra TjekDet på POV her.