Det sejler, Danmark: Fem år uden it-ansvarlig minister

af

Danmark taber terræn, hvad angår digitalisering, og det vil koste landet dyrt. Lige siden ”hvid røg fra sort tårn” har it-ansvaret været hjemløst. Det kritiseres af to tidligere ministre af borgerlig observans, men Lars Løkke Rasmussen er godt tilfreds, skriver POV Internationals nye gæsteblogger, Dorte Toft.

”Hvordan kan vi tage politikerne alvorligt, når de ikke tager teknologien alvorligt?” Applausen bragede løs, lige efter mit spørgsmål til panelet, og den kom så meget bag på mig, at jeg forskrækket dukkede hovedet midt i havet af deltagere i Google-konferencen ”Digital Frontrunners” i sidste uge.

Mit spørgsmål var rettet til to politikere i panelet, uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) og it-ordfører Ida Auken (R). Spørgsmålet var indledt af en påmindelse om, at regeringen f.eks. finder det vigtigt med en kirkeminister og et kirkeudvalg til behandling af lovforslag, men der findes ingen minister med ansvar for it-området, og blandt Folketingets godt 30 udvalg ses intet it-udvalg.

Ulla Tørnæs skruede op for smilet, da hun efterfølgende fortalte om, hvor alvorligt regeringen tager teknologien, hvor langt fremme Danmark er, og hvor strålende det går. Svaret nåede aldrig tastaturet på min computer. Det var i mine øren i kategorien endnu en skåltale, fyldt med groteske forstørrelser af pluk hist og her fra.

Bizart svar

Svaret var især bizart i den sammenhæng, det faldt. Alle deltagere i den propfyldte sal hos Dansk Industri sad med en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), der fortalte det modsatte. Det går ikke strålende med digitaliseringen, og Danmark er i forvejen plaget af lav produktivitet og vækst.

Konsulenthuset, der havde fået opgaven af Google, anførte sort på hvidt, at Danmarks forspring i digitaliseringen er under hurtig udhuling, og pointerede, at det vil ramme landet hårdt, hvis der ikke ændres kurs og strammes op.  Ifølge konsulentrapporten kniber det imidlertid med, hvad der skal til for at ændre kurs.  Allerdårligst står det til med det politiske engagement. ”Not in Place” lyder dommen for punktet ”Cross political party responsibility and support” – et ud af fem afgørende punkter for kursskiftet.

Måske tog embedsmænd blandt deltagerne i salen alligevel ministerens ord for gode varer, måske nogle erhvervsfolk, men for reelt it-engagerede var det småpinligt. De vidste, at det politiske engagement i teknologi (til alt andet end besparelser) gik op i røg i de dage i september 2011, som huskes for Twitter-beskeden med ”hvid røg fra sort tårn”, afsendt af Margrethe Vestager, der sad i forhandlinger med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

Danmarks forspring i digitaliseringen er under hurtig udhuling. Det vil ramme landet hårdt, hvis der ikke ændres kurs og strammes op. Men det kniber imidlertid med, hvad der skal til for at ændre kurs.  Allerdårligst står det til med det politiske engagement. ”Not in Place” lyder dommen fra Boston Consulting Group.

Jeg har ingen anelse om, hvilken studehandel på Hotel Crowne Plaza, der førte til, at Danmark for første gang siden 1994 stod uden en ressortminister for it og har stået det lige siden. Vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland har alle placeret ministeransvar.

Chokeret minister

Charlotte Sahl-Madsen – den i 2011 afgående minister for videnskab, teknologi, udpeget af de Konservative – aner heller ikke, hvorfor det så vigtige område blev skrottet. Hun blev både overrasket og oprørt, da hun pludselig fik at vide, at IT- og telestyrelsen skulle – som hun siger – ”splittes til atomer”. Hendes efterfølger var Morten Østergaard, de Radikales it-ordfører, men Charlotte Sahl-Madsen måtte hastigt omskrive sin overdragelsestale. Hvis hun holdt sig til den tekst, der stod på talepapiret, lød hendes ord således:

”.. jeg er både rystet over og meget bekymret for den opsplitning, I laver på it og teleområdet.  Bliver ét tidligere samlet ressort stærkere af at blive spredt på hele 5 nye ministre? Hvem får ansvaret? På Danmarks, på borgernes, på IT- og teleerhvervets vegne, er jeg bekymret for om løsningen af ressortkabalen i det sorte tårn har vejet højere end hensynet til borgerne og erhvervslivet.”

Charlotte Sahl-Madsen fulgte op med et indlæg i Jyllands-Posten, hvor hun brugte endnu større ord, også fordi det rådgivende organ, Teknologirådet, der havde været hende en stor hjælp, var skrottet. En ”massakre på digitaliseringen” – ”nærmest samfundsskadeligt”, skrev hun. ”Men man kan rette nøjagtig samme kritik mod den nuværende regering,” siger lyder det i telefonen fra den tidligere minister, der valgte at forlade det politiske liv” Og videre: ”Hvis der ikke er én, der har det overordnede ansvar, har ingen ansvaret. Så sker der ingen – eller i hvert fald ikke en koordineret og prioriteret – indsats, og det taber alle ved”.

Spredt fægtning, masser af skandaler

Det er svært at være uenig med hende. Det vi havde, var ikke optimalt, men lige siden er det gået tilbage. Spredt fægtning fra ministerium til ministerium, afspejlende egne behov, egne blinde vinkler, mammutudbud, tvangsdigitalisering og masser af skandaler (Don’t mention the Skat).

Alt imens strømmer fakturaerne fra eksterne it-konsulenter ind, og millionerne ud. Ingen – absolut ingen – har ansvaret for helheden i en verden, der bliver mere og mere afhængig af teknologi.  Atomiseringen af it- og teleområdet er øget under den nuværende regering, og det betegnes som helt uholdbart af Jakob Willer, direktør for brancheorganisationen Telekommunikation:

”Der er ingen samling og retning,” skriver Willer i en mail til mig. Hans liste over ansvarsplacering illustrerer problemets omfang:

Digitalisering ligger i Finansministeriet. Sikkerhed for tele ligger i Forsvarsministeriet. Den sektorspecifikke konkurrenceregulering er hos Erhvervsstyrelsen. Logning ligger i Justitsministeriet. Den tekniske regulering, frekvenser, nummerforhold, masteforhold medvidere ligger hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Rammerne for kommunernes aktiviteter på teleområdet ligger delt mellem Indenrigsministeriet og Forsyningsministeriet.

Apati over for skadelige reformer

Willer er ikke engang sikker på, at han har alt med. Jeg kan også pege på undervisningsministeriet og uddannelsesministeriet, der begge er balsamerede i et ”mindset” fra den rent analoge tidsalder. Jeg tror såmænd, det ville ende som endnu en sær historie om Danmark i udlandets store medier, hvis de hørte om, hvor længe de danske politikere har ladet stå til over for de reformer (seminarie/gymnasie-reformerne), der fik unge menneskers interesse i naturvidenskab og tekniske videnskaber til at styrtdykke.

Udviklingen går baglæns. Spredt fægtning fra ministerium til ministerium afspejlende egne behov, egne blinde vinkler, mammutudbud, tvangsdigitalisering og masser af skandaler. Alt imens strømmer fakturaerne fra eksterne it-konsulenter ind, og millionerne ud. Ingen – absolut ingen – har ansvaret for helheden i en verden, der bliver mere og mere afhængig af teknologi.

På brancheforeningen Telekommunikations ønskeliste står det højt at få placeret it/teleansvaret hos én minister.

”Om det er statsministeren eller en anden stærk minister er nok ikke så afgørende. Og jo, det står også højt på ønskelisten, at der bliver oprettet et it-udvalg i Folketinget, der lige som andre udvalg kan præge lovbehandlingen,” siger Jakob Willer videre. Han tilføjer, at fraværet af et it-udvalg, har betydet, at der ingen status i it- og ordførerposten, hvorfor den i årtier har været præget af ekstremt gennemtræk og – for det meste – ret så begrænset viden.

Willer efterlyser et nyt teleforlig, der ”sætter retning og skaber den nødvendige forudsigelighed i rammerne”. Det nuværende teleforlig er fra 1999 – året, hvor kun to af tre danske familier havde en pc i hjemmet, året hvor Mogens Glistrup vendte tilbage til Folketinget.

Lovgivning er en barriere

Også i it-branchen efterlyses større klarhed, heriblandt ansvarsplacering af it-ressortområdet. ”Øverst på vores ønskeliste står, at statsministeren sætter sig i spidsen. Digitalisering skal tænkes ind også på tværs af ministerielle siloer,” siger Rikke Hvilshøj, direktør for brancheforeningen Dansk IT. Som mangeårig Venstrepolitiker og som integrationsminister i 2005-2007 kender hun problemerne indefra:

”Vores lovgivning udgør ofte en barriere for digitalisering. Hvis man for alvor skal få det til at rykke, skal der politisk pres til. Man kan ikke bare sige, at det er op til embedsmændene at få fjernet uhensigtsmæssigheder i lovgivningen og at få skabt ensartet definitioner på tværs af ministerier, for eksempel af, hvad en enlig er. Det vil lette digitalisering betydeligt, sikre en større gennemsigtighed for borgerne og en større retssikkerhed. Så skal effektiviseringen nok komme,” forudser hun.

Rikke Hvilshøj efterlyser et obligatorisk tjek af ny lovgivning vedrørende it-egnethed, lige som for miljøpåvirkning. En slags hensigtserklæring har ikke virket, og resultatet af digitaliseringstjekket skal stå anført på det lovforslag, som politikerne forelægges og skal træffe beslutning om, ledsaget af et bud på omkostningerne ved digitaliseringen.

”Så kan politikerne se, hvornår man er ude i det it-mæssigt meget komplekse – og måske for komplekse,” siger hun. Og nævner selv det berygtede skatteinddragelsessystem EFI som et grelt eksempel på, at der bare blev ”sat strøm” til papiret – til en alt for høj kompleksitet, i stedet for at stoppe op og tænke nyt.

Fremtidens vigtige teknologier

Men tilbage til Google-konferencen i Industriens Hus. Hovedattraktionen var talere fra det ret omtalte Singularity University. Det er ikke er et universitet, men en mellemting mellem en tænketank og en kursusvirksomhed, der især appellerer til topchefer og politikere. Organisationen, som også har stor medietække, har fokus på de nyeste teknologier og forskningsmæssige landvindinger i samspil med mennesket.

På programmet var perspektiverne inden for kunstig intelligens, robotter, fremtidens energiforsyning og effekten af eksponentiel udvikling, altså meget af det, der i sig selv rummer en masse løfter om øget vækst og produktivitet, vel at mærke hvis digitaliseringen håndteres rigtigt.

Lars Løkke Rasmussen slap ikke for mit spørgsmål om, hvorfor vi ikke har en minister med det samlede ansvar for it. ”Det er en styrke med en lille regering, for det letter samarbejdet,” svarede statsministeren … han tilføjede, at digitalisering også havde ”fangarme” nede så mange ministerier, at det ikke var relevant med en it-minister: ”Jeg tror ikke, man kan fremme noget, bare ved at have en minister. Jeg tror på, at man kan fremme noget ved at have en politik.”

Den danske vinkel på digitaliseringen blev indledt med paneldebatten. Ida Auken, kendt for jævnligt at drøfte problemer og muligheder med Tech-kyndige, efterlyste, at Lars Løkke Rasmussen sætter sig for bordenden som ansvarlig.  ”Og i dag fik jeg overbevist mit parti om, at statsministeren skal have en task force, der kan gå ind i ethvert ministerium, enhver styrelse og ”disrupte” den. Vi har lovgivning, der står i vejen for at gøre noget smartere, vi skal være mere eksperimentelle,” lød det.

Fra PokemonGo til robotter

Den så ombejlede Lars Løkke Rasmussen sluttede veloplagt dagen af med fokus på både PokemonGo, og på hvad Tørnæs tidligere havde remset op. Han bedyrede regeringens store engagement i digitaliseringen og fremhævede blandt andet ”Produktionspanel 4.0”, der har Danfoss-koncernchefen som formand. Panelets deltagere, der blev udpeget i juni, skal rådgive regeringen om, hvorledes den digitale omstilling skal optimeres.

Lars Løkke Rasmussen var også inde over robotterne. Struttende stolt fremhævede han Odense-firmaet Universal Robots for at have bevist, at selv robotproduktion kan finde sted i Danmark og skabe arbejdspladser. Han var tilmed på fornavn med stifterne. Gad vide om han også er på fornavn med direktionen i amerikanske Teradyne, der i sommer købte Universal Robots? Det køb nævnte Løkke ikke med et ord. Går det, som det plejer at gøre, så øger det ikke antallet af arbejdspladser i Danmark. Den nye ejer udvider – naturligt nok – der, hvor tekniske kompetencer ikke udgør en flaskehals.

Lars Løkke Rasmussen slap i øvrigt ikke for mit spørgsmål om, hvorfor vi ikke har en minister med det samlede ansvar for it. Ordstyreren stillede spørgsmålet.

”Det er en styrke med en lille regering, for det letter samarbejdet,” lød svaret.

Regeringen har med sine 17 medlemmer blot to færre, end da Løkke Rasmussen i 2009-11 stod i spidsen for en samlingsregering, og da han var i Anders Fogh Rasmussens regering. Men statsministeren tilføjede, at digitalisering også havde ”fangarme” nede så mange ministerier, at det ikke var relevant med en it-minister: ”Jeg tror ikke, man kan fremme noget, bare ved at have en minister. Jeg tror på, at man kan fremme noget ved at have en politik.”

Hvad er it-politikken?

Mon nogen kan oplyse, hvad regeringens overordnede it-politik er? En søgning på ordet ”it-politik” på den pæne, nyoprettede informationskanal, regeringen.dk, udløser svaret ”Ingen resultater”. Ligeså en søgning på ”digitalisering”. Ligesom med klima-fraværet i fremtidsplanerne kan det dog være, at der ligger lidt, der smager af det, hist og pist.

Gad vide, hvad holdningen hos Produktionspanelet 4.0 er. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne det private erhvervsliv direkte med, hvad vi ser i det offentlige, men et Danfoss uden en overordnet it-politik – uden en it-direktør? En Danfoss-koncernchef, der mener, at de forskellige selskaber selv ved bedst? Nej, den tanke har ingen gang på jorden, næppe heller hos Danish og Novozymes, der også er repræsenteret i panelet.

Situationen er grotesk, og hver dag bringer sit vidnesbyrd om galimatiassen, der koster milliarder i tabt arbejdstid og kroner, forkerte afgørelser, kassetænkning og meget andet …. Men måske er det bare en lokumskold afvejning af, hvad der giver stemmer, der gør, at politikerne svigter.

Boston Consulting Group, der havde set nærmere på digitaliseringen af Danmark, skrev følgende opfordring til regeringen i sit ”Executive Summary”:

There’s a clear need to prioritize digitization within the government as well as to take action on key policy areas, at national and international levels. To begin with, the Prime Minister should take the lead on developing an ambitious national vision and strategy for digitization across the economy, including: Appointing a senior minister to lead the digitization process across the government with a seat on the key economy and coordination committees.

Med andre ord. Få en vision for digitaliseringen, få lagt en strategi. Og få udnævnt en sværvægter blandt ministrene som ansvarlig for it-ressortområdet.

Daglige vidnesbyrd om problemerne

Amen. For situationen er grotesk, og hver dag bringer sit vidnesbyrd om galimatiassen, der koster milliarder i tabt arbejdstid og kroner, forkerte afgørelser, kassetænkning og meget andet. Alt imens politikerne tillader sig at plage borgerne med en tvangsdigitalisering, der ikke udgør en win-win, hvilket er utroligt i en moderne verden sprængfyldt med eksempler på, hvordan det gøres.

Men bag det hele ligger måske komplekser hos politikerne – angsten for at erkende, hvor lidt man fatter af udviklingen. Ulysten til at føle sig dum. Eller? Måske er det bare en lokumskold afvejning af, hvad der giver stemmer, der gør, at politikerne svigter.

POV-skribenterne arbejder for de penge, som læserne frivilligt betaler skribenterne. Bidrag gerne direkte til Dorte Toft via MobilePay på +45 31 21 07 30

Topfoto: Creative Commons – Pixabay.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Dorte Toft
Journalist og forfatter

Dorte Toft er journalist, forfatter og halvpensionist. Hun kan ikke helt slippe arbejdet, men fik et puf i sommeren 2016, da Berlingske Business som led i sidste sparerunde opsagde det ti år lange samarbejdet om bloggen Bizzen (it og business). Berlingske holder dog Bizzen-bloggen søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og it-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske , at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken, men han er langt fra alene om den uønskede opmærksomhed. Dorte Toft begyndte sit arbejdsliv som programmør, men efter godt syv år tog hun journalistuddannelsen i Århus, hvilket hun kun sjældent fortryder. På hendes CV står bl.a. Berlingske, DR, Udenrigsministeriet, KMD, Computerworld og Dagbladet Børsen. Hun er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen Magtkampens A-Z, skrevet under pseudonym,  er det også blevet til. Del gerne, hvis du finder det interessant nok. Og bidrag gerne via MobilePay på +45 31 21 07 30, hvis du finder det væsentligt nok.