USA’s KLIMAPOLITIK // ANALYSE – Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, vil fjerne en rapport fra 2009 om, at drivhusgasser er farlige for folkesundheden. Skridtet vil undergrave fundamentet for USA’s nuværende klimalove. Eksperter advarer om en juridisk lavine til fordel for olie- og kulindustrien. Industrien er selv splittet, mens demokrater og miljøorganisationer er rasende. Hvis ændringen gennemføres, baner den vejen for den mest omfattende tilbagerulning af klimalovene i USA’s historie.
Tirsdag i sidste uge er en dag, som de fleste mennesker, der går op i klimaforandringer og klodens miljø, formentlig vil huske. Og ikke kun fordi over 11 millioner amerikanere netop den tirsdag modtog en advarsel fra The National Weather Service om, at de levede under en såkaldt rare extreme heat warning.
16 års usikkerhed og ørkenvandring for USA’s bilindustri er endelig overstået – Lee Zeldin, EPA’s direktør
Den 29. juli foreslog direktøren for USA’s svar på miljøstyrelsen, EPA (The Environmental Protection Agency), nemlig at ophæve en videnskabelig rapport, der siden 2009 har fungeret som det centrale videnskabelige grundlag for USA’s indsats, når det drejer sig som at regulere udledningen af drivhusgasser og dermed bekæmpe klimaforandringerne.
”16 års usikkerhed og ørkenvandring for USA’s bilindustri er endelig overstået,” lød det fra EPA’s direktør Lee Zeldin, da han sammen med blandt andre energiminister Chris Wright, Indianas guvernør Mike Braun og the Indiana Motor Truck Association glad offentliggjorde tiltaget ved et møde hos en stor lokal bilforhandler i byen Indianapolis.
Bestræbelsen på at gøre det af med rapporten, der går under navnet Endangerment Finding, er blot det seneste skridt på vejen mod indfrielsen af præsident Trumps løfte og valgslogan Drill, baby, drill.
Rapporten slår fast, at kuldioxid og andre drivhusgasser udgør en fare for folkesundheden og velfærden, og den udgør samtidig det juridiske fundament for en række klimaregler under loven The Clean Air Act, som regulerer motorkøretøjer, kraftværker og andre forureningskilder, der varmer kloden op.
”Miljøregler og klimalove har reguleret vores økonomi til døde”
Ophævelsen af det videnskabelige grundlag for klimapolitikken vil ifølge Zeldin være den største deregulering i USA’s historie og et hårdt tiltrængt opgør med Obama-æraens utidige politisering af klimaet. The Endangerment Finding har ført til indførelsen af alle de regler for biler, fly og stationære anlæg, som i praksis har reguleret store dele af vores økonomi til døde. Og det har kostet amerikanerne enorme summer, lyder det.
Zeldin, der også er i gang med at reducere miljøagenturets budget med 65 %, og som har fyret store dele af staben, kaldte i en tale i EPA sidste uge forslaget om at fjerne rapporten for en ”kniv i hjertet på klimaforandringernes religion” – og det er selvsagt positivt ment. Selv har han tilsyneladende radikalt ændret holdning til klimaforandringerne, siden han var kandidat til Kongressen i New York i 2016, hvor han talte om farerne ved den øgede brug af fossile brændstoffer.
Til den konservative podcast Ruthless har han for nylig kritiseret ”de folk, som i klimaets navn er villige til at ruinere landet”:
Forslaget er blevet rost af The American Petroleum Institute og American Trucking Associations, der længe har ønsket en opblødning af USA’s love om udledning af drivhusgasser. Konservative organisationer som The Heartland Institute har også rost tiltaget, som de siger vil genskabe Kongressens magt og give lovgiverne den magt tilbage, som ”klimafolket” har tilranet sig.
Globale energifirmaer er ikke udelt henrykte – usikkerhed om lovgivning truer
Det er dog ikke hele industrien, som er udelt begejstret, skriver Reuters, fordi tiltaget også skaber politisk usikkerhed om, hvad der vil følge, når Kongressen skal udmønte ny lovgivning til erstatning for fx The Clean Air Act, der for store deles vedkommende bygger på rapporten fra 2009.
Store virksomheder som ExxonMobil og Chevron, der klassisk kontrollerer hele værdikæden, har fx ikke reageret, men har udtrykt reservationer i kulissen, og flere forsyningsselskaber og bilproducenter synes utrygge ved at omgøre årtiers langsigtede investeringer i emissionsreduktion og elbiler – samt ikke mindst den tilhørende infrastruktur.
Nogle energivirksomheder har givet udtryk for tilfredshed, mens andre har anført, at de globale markedskræfter og reguleringen på statsniveau sandsynligvis vil opretholde momentum hen imod dekarbonisering uanset hvad
Firmaerne er med andre ord bekymrede over, hvad de ser som lovgivningsmæssig ustabilitet.
Flere globale markedsaktører inden for energisektoren er også splittede, nogle har givet udtryk for tilfredshed, mens andre har anført, at de globale markedskræfter og reguleringen på statsniveau sandsynligvis vil opretholde momentum hen imod dekarbonisering uanset hvad. ”Forvirring” dækker bedst reaktionen, skrev TIME Magazine.
Juridiske analytikere i USA har advaret om, at ophævelse af reguleringer kan undergrave markedets tillid til den private sektors leverandører af grøn energi og innovation inden for køretøjer. Der kan også komme modreaktioner fra firmaernes aktionærer.
Kritikerne ser også – som visse af de bekymrede virksomheder – tiltaget som en forberedelse til et politisk limbo eller et vakuum for klimalovgivning og miljøpolitik i det hele taget.
Hvis beslutningen tages og opretholdes, kan den hæmme fremtidige regeringers muligheder for at regulere drivhusgasser, medmindre Kongressen vedtager ny klimalovgivning.
”En løgn fortalt til det amerikanske folk”
Fra den demokratiske opposition og USA’s miljøorganisationer var ramaskriget som forventet til at tage og føle på. The Natural Resources Defense Council og The Sierra Club advarer i stærke vendinger (se de to links ovenfor) om, at tiltaget ignorerer årtiers klimavidenskab og vil underminere folkesundheden.
At hævde, at drivhusgasudledninger ikke sætter os i fare ved at forårsage klimaforandringer, svarer til at sige, at en tændt tændstik ikke kan udgøre en fare, fordi den kan brænde huset ned – senator Edward Markey
Den fremtrædende demokrat og senator Edward Markey fra Massachusetts lagde heller ikke fingrene imellem:
”Dette angreb på Endangerment Finding er ikke andet end en løgn fortalt til det amerikanske folk. At hævde, at drivhusgasudledninger ikke sætter os i fare ved at forårsage klimaforandringer, svarer til at sige, at en tændt tændstik ikke kan udgøre en fare, fordi den kan brænde huset ned … Det handler alene om at sælge ud af amerikanernes sikkerhed og fremtid for at gøre livet lettere for forurenerne. Trump, Zeldin og hele deres forurenings-komplot bør skamme sig.”
Sådan lød det i sidste uge fra Markey, der er medlem af Senatets udvalg for miljø og offentlige arbejder. Her ses senatoren i en pressekonference fra onsdag i sidste uge:
På universiteterne, der i forvejen er hårdt pressede af præsident Trumps opgør med, hvad han kalder for ”wokeness og antisemitisme”, og hvor han har skåret dybt i eller helt fjernet bevillinger til nogle af USA’s førende natur- og sundhedsvidenskabelige laboratorier, er et stort flertal af forskere også kritiske over for tiltaget.
De ser fjernelsen af rapporten som et skarpt brud med årtiers evidensbaseret politik samt regeringens tilbagetog som sådan fra videnskabsdrevet lovgivning og beslutninger.
Lee Zeldin peger på Kongressen som regulator af CO2-udslip
I sidste uge hævdede Zeldin ydermere, at reguleringen af drivhusgasser slet ikke falder ind under The Clean Air Act, fordi disse gasser ”primært forårsager diffuse og globale skader”, men da han blev interviewet søndag i CNN’s State of the Union, flyttede han fokus til Kongressen og anførte, at det ”ikke er EPA’s opgave at fastslå sundhedsrisici – det ansvar ligger hos lovgiverne”. I 2007 besluttede USA’s Højesteret dog i sagen Massachusetts v. EPA, at miljøagenturet netop skal regulere udledningen af drivhusgasser, hvis disse udgør en sundhedsrisiko. Og den afgørelse er netop en del af The Endangerment Finding, der fulgte to år senere.
Her uddyber Seldin sin anbefaling om at fjerne rapporten fra 2009 i et andet interview med ABC:
Forslaget om at afskaffe grundlaget for klimalovgivningen er nu underlagt en første indsigelsesperiode på 45 dage, hvor offentligheden har ret til komme med kommentarer eller indsigelser. Mange iagttagere regner med, at der i den periode vil blive anlagt retssager for at stoppe ophævelsen, og at de sager sandsynligvis vil ende i Højesteret, der sandsynligvis ikke vil blande sig i agenturets beslutninger.
Højesteret eller ej. Tiltaget går en virkelig tung juridisk fremtid i møde. Rapporten hører nemlig under The Administrative Procedure Act – en særlig snørklet indsigelsesprocedure
Højesteret eller ej. Tiltaget går under alle omstændigheder en virkelig tung juridisk fremtid i møde. Rapporten hører nemlig under The Administrative Procedure Act – en særlig snørklet indsigelsesprocedure, der er for tung og lang til at beskrive for et dansk publikum, men processen går langt videre end blot høringer og retssager. For de særligt interesserede kan man læse en gennemgang her i det juridiske tidsskrift The Regulatory Review.
Men før miljøforkæmpere, i det danske som i USA, bliver alt for glade for udsigten til en juridisk ørkenvandring for Trumps miljøstyrelse, er det klart, at ny lovgivning og andre administrative vedtagelser, helt i takt med Trumps valgløfter, fortsat har det som en klar prioritering at styrke kul- og olieindustrien på så mange måder som muligt, med eller uden klimalovene. Og her kan Det Hvide Hus gennemføre en del sammen med det republikanske flertal i Kongressens to kamre.
Et ægte overraskende juridisk paradoks
Endelig er der imidlertid et ægte juridisk paradoks ved tiltaget, der har gjort mange olie- og kulselskaber nervøse. En fjernelse af rapporten kan nemlig ikke blot destabilisere årtiers politikudformning, men også øge ansvaret for fossile brændstofselskaber i statslige og kommunale klimasager, hvis det føderale forsvar svækkes.
Det lyder nok mærkeligt, men hold tungen lige i munden:
Når EPA fjerner Endangerment Finding, er det godt nok tænkt som en gave til olie-, kul- og gasindustrien: på kort sigt vil virksomhederne selvsagt slippe for føderale krav om at begrænse deres CO2‑udslip. Men på længere sigt kan det give et gevaldigt tilbageslag. For uden de føderale regler mister selskaberne deres vigtigste juridiske beskyttelse i de mange klimaretssager, som amerikanske stater og byer har anlagt mod dem. Hidtil har olieselskaberne kunnet sige: ”I kan ikke sagsøge os. Vores niveau for udslip er allerede reguleret af EPA på føderalt niveau.”
Trumps tiltag vil svække klimabeskyttelsen på papiret, men samtidig kunne styrke miljøbevægelsens muligheder ved domstolene i USA
Men hvis den føderale regulering forsvinder, vil byernes og staternes sager med andre ord stå stærkere ved delstatsdomstolene, hvor juryer ofte er mere lydhøre over for lokale krav om erstatning for oversvømmelser, brande eller stigende havniveau. Med andre ord: Trumps tiltag vil svække klimabeskyttelsen på papiret, men samtidig kunne styrke miljøbevægelsens muligheder ved domstolene i USA.
Når man ser på amerikansk miljøpolitik til forskel fra fx den danske, er det værd at have in mente, at delstaterne spiller en enorm rolle i miljøpolitikken og i klimaindsatsen i USA. Mange demokratisk ledede stater – Californien, New York, Massachusetts m.fl. – har deres egne klimamål, emissionsstandarder og CO2-markeder, og de følger i praksis stadig Parisaftalen, selv om Trump har trukket USA ud. Det gjorde de også den første gang, det skete. De stater har også anlagt flere retssager mod den føderale regering under Trump for at beskytte klimareglerne – og de har ofte vundet.
Følg med i amerikansk politik i POV. Læs vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
Læs mere om miljø og klimakrise her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og