Tegneserie om Marie Curie er en fest for øjnene

af i Viden

TEGNESERIE // ANMELDELSE – Det var jo egentlig kun et spørgsmål om tid, før vi fik en tegneserie om radioaktivitetens opfinder, Marie Curie. For når man skæver til nogle af tidens helt store debatemner – køn, videnskab, dannelse og offentlighed, så finder man faktisk samtlige komponenter i historien om den absurd intelligente unge kvinde, der med sjælden dedikation og stædighed tilkæmpede sig en vigtig plads i vores videnskabelige verdenshistorie.

Marie Curie, født Marya Sklodowska, kommer til verden i Polen i 1867 som den yngste af fem søskende. På det nære plan er Maryas barndom præget af moderens tuberkulose. På det politiske af det russiske overherredømme Polen på det tidspunkt befinder sig under.

Det er ikke noget nemt liv, den højt begavede lille pige tager hul på. Det polske sprog er forbudt, alle skilte er skrevet på russisk og i skolen må kun benyttes russisk godkendte lærebøger. Men i Maryas familie er man, som mange polakker i det skjulte, patrioter, og indenfor hjemmets fire vægge gør Maryas far, der er fysiklærer, sit bedste for at videregive polsk kultur og identitet til næste generation. Hjemme tales der polsk og læses højt af både polske og udenlandske forfattere. På trods af den store risiko dette indebærer.

Det er en historie om idealisme på trods, som ikke lader fiktionen noget tilbage at ønske

Siden knokler både Marya og hendes søster Bronya for at opnå deres drømme. Bronya vil til Paris for at uddannes til læge på Sorbonne, og Marya, der deler sin fars patriotiske håb om Polens befrielse, vil uddanne sig, så hun kan en dag kan undervise landets børn. Arbejdet som privatlærerinder kaster dog ikke nok af sig til, at de begge kan rejse, så som den ældste af de to, rejser Bronya først efter at have lovet Marya, at hun nok skal sørge for hende, når hun selv er færdig som læge.

I Polen når Marya at miste både sin mor og den mand, hun forelsker sig i, inden hun langt om længe kan vende næsen mod Paris og studierne. Og her er det, at hun møder den ligeså nørdede Pierre Curie, hvis hustru og arbejdspartner hun bliver.

Idealisme på trods

The rest is history, som man siger, og den historie udfoldes fornemt i Marie Curie – Et lys i mørket. Tegneserien er produktet af et samarbejde mellem Anja C. Andersen, professor i offentlighedens forståelse af videnskaben og forsker i stjernestøv (intet mindre!) Frances Andreasen Østerfelt, idékvinde og medforfatter, og den polske illustrator Anna Blaszczyk.

Det er en historie om idealisme på trods, som ikke lader fiktionen noget tilbage at ønske, for Marie må kæmpe sig vej igennem ikke bare de økonomiske vanskeligheder, studierne og sin forskning men også tidens syn på kvinder, før hun endelig bliver anerkendt for sit arbejde.

Anna Blaszczyks tegninger – der sender tankerne i retning af Georges Braque, Delunay og fransk kubisme – passer godt til historien

For som så mange andre af videnskabshistoriens foregangskvinder må også Marya præstere langt mere og hårdere end sine mandlige kolleger og får ikke i nærheden af den anerkendelse, hun fortjener, før til allersidst. Således var den ene af de to (!) Nobelpriser, hun nåede at modtage i sit liv (prisen for opdagelsen af radium), nær ved at gå til Henri Becquerel og gemalen Pierre Curie, selvom det var Marie Curie, der havde udført det tunge arbejde med at isolere stoffet og hende, der havde opfundet begrebet radioaktivitet.

Marie Curie – Et lys i mørket er en meget flot og stemningsfuld tegneserie, og Anna Blaszczyks tegninger – der sender tankerne i retning af Georges Braque, Delunay og fransk kubisme – passer godt til historien. Det er en tegneserie, man kan få meget ud af, hvad enten man er barn eller voksen, og som forhåbentlig kan anspore mange børns optagethed af både videnskab, historie og vigtigheden af lige muligheder for begge køn i samfundet.

Skal denne anmelder alligevel udpege et enkelt hår i suppen, så er det, at forfatterne måske nok har slået lidt større brød op, end det har været muligt at bage. At ville rumme ikke alene Marie Curies forskning og betydning for videnskaben i den historiske kontekst, men også historien om privatpersonen Marie og hendes idealisme, i én og samme fortælling er meget ambitiøst, og betyder da også, at tegneserien sætter sig lidt imellem de berømte to stole.

Således fanger fortællingen om hendes arbejde og søgen efter viden med det samme, mens skildringen af hendes person desværre virker noget stiv og – ironisk nok – lidt upersonlig.

Når det alligevel ikke gør så meget i det store billede, så er det fordi det i bund og grund er en virkelig god historie, og fordi den er så vanvittig fint illustreret.Det varmer at se en af videnskabens store kvindelige helte få den hyldest, hun har fortjent.

Illustrationer: Anna Blaszczyk/Forlaget Cobolt.

Amalie er freelancejournalist og videnskabsredaktør på POV International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad.

Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby.

Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468

Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.