Kenya i brand tvinger præsidenten til indrømmelser
AFRIKA // BAGGRUND – Drabet på Albert Omondi Ojwang rammer Kenya som et chok, men også som en genkendelig sorg. Mange kenyanere kender alt for godt historien om en ung mand, der ender i politiets varetægt og aldrig kommer ud i live.
Allerede dagen efter breder vreden sig. Demonstrationerne spreder sig hurtigt i gaderne i Kenyas største byer – Nairobi, Mombasa og Kisumu – og andre byer landet over. Unge, især fra den digitale generation, går på gaden for at kræve retfærdighed og en ende på politibrutalitet og straffrihed. De bærer bannere med ordene ”Justice for Albert” og ”Stop killing us”. Lyden af trommer, råb og sange blander sig med tåregasgranater, der eksploderer i de smalle gader.
“For os i Danmark er hans død en påmindelse om, at menneskerettigheder og demokrati ikke kan reduceres til pæne ord i en strategi – de skal forsvares, også når det er ubehageligt”, skriver Carsten J. Le Blond Willersted.


og