SUNDHED // KLUMME – Det bliver næppe nogen folkesag for regeringen at reformere sundhedsvæsenet, skriver Bjarke Larsen. Opbakningen fra fagfolk kniber det også med, og oppositionen har meldt helt fra.
Et nærtstående familiemedlem brugte syv en halv time af 1. januar i et venteværelse hos lægevagten/akutmodtagelsen på et af Storkøbenhavns hospitaler. Sammen med sit syge barn på knap et år, der havde influenza, masser af slim i lungerne, tårnhøj feber og – viste det sig – mellemørebetændelse. Fra hun havde fået en tid midt på eftermiddagen (et par timer efter hun ringede), til hun langt ud på aftenen endelig kunne tage hjem igen.
Selvfølgelig skal man regne med ventetid, når man via 1813 bliver henvist til akutmodtagelsen, og 1. januar er en usædvanlig og travl dag. Men alligevel: Adskillige timers ventetid er desværre ikke usædvanligt, heller ikke med et ret sygt spædbarn.
Befolkningen dumper sundhedsvæsenet
Den udbredte utilfredshed med ventetiderne på akutmodtagelsen er en af grundene til, at danskerne ikke er voldsomt begejstrede for sundhedsvæsenet. Trods store milliardinvesteringer de seneste 10-20 år, trods behandlingsgarantier og ”pakker”, der sikrer et hurtigt behandlingsforløb ved f.eks. kræft, og på trods af, at arbejdsgange og rutiner er blevet effektiviseret i en grad, så der i dag udføres mange flere behandlinger for pengene end tidligere.
Arbejdet med sundhedsreformen vil formodentlig tage det meste af januar og sikkert også en pæn del af februar med. Det peger i retning af et valg, der tidligst kommer i marts måned
En stor undersøgelse, Mandag Morgen fik gennemført i 2016, viste således, at 53 pct. af befolkningen er overvejende enig eller helt enig i, at ”man bliver nødt til at insistere, hvis man vil have de rette behandlinger eller undersøgelser”, som et af spørgsmålene lød.
Samlet set gav danskerne sundhedsvæsenet 6,7 point ud af 10 mulige, når de skulle tage stilling til, om ”vi har et godt og velfungerende sundhedsvæsen i Danmark”. Det kalder ugebrevet for ”alarmerende lavt”.
De gamle indlægges igen og igen
Der er således nok for regeringen at se på, når den om få uger kommer med et udspil til en reform af sundhedsvæsenet.
Hovedlinjerne har længe været kendt på rygteplan og er de seneste dage blevet bekræftet i form af en række læk til de store medier: Kernen bliver 21 ”sundhedsfællesskaber”, der skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse og hver dække 4-5-6 kommuner. De skal dels sikre større nærhed, idet en række af de aktiviteter, der i dag foregår på sygehusene, såsom kontrol og små operationer, dels være et bindeled mellem opholdet på hospitalet og genoptræning mv., der foregår i kommunerne.
Det er endnu ikke besluttet, hvad der sker med de fem regioner, men de bliver efter alt at dømme nedlagt og erstattet af administrative planlægningsenheder
Sundhedsfællesskaberne skal således være et centralt omdrejningspunkt i at sikre en massiv udbygning af de primære sundhedssektor (kommunerne og de praktiserende læger). Lægerne skal således til at udføre en del af de ting, der i øjeblikket foregå på hospitalerne – blandt andet ved, at der tilføres penge og personale til sundhedsfællesskaberne.
”Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd,” som statsministeren sagde i sin nytårstale.
Farvel til regionerne
Det er endnu ikke besluttet, hvad der sker med de fem regioner, men de bliver efter alt at dømme nedlagt og erstattet af administrative planlægningsenheder, som ifølge Berlingske (artikel ikke på nettet) får en række veldefinerede opgaver med at finde ensartede løsninger inden for f.eks. IT, akutområdet, forskning og indkøb.
Det vil betyde et farvel til regionsrådene og de regionale politikere. Det ønsker De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og nogle i Venstre. Regionerne har – mener mange – aldrig fungeret ordentligt. Dels fordi de ikke kan udskrive skat men kun skal forvalte de penge, de får fra staten, og dels fordi regionalpolitikerne er så dårligt lønnede og sundhedsvæsenet så kompliceret at styre, at det reelt ofte er regionrådsformanden, formanden for sundhedsudvalget og enkelte ledende embedsmænd, der bestemmer det hele.
Venstre er dog stærkt splittet i sagen, og alene derfor bliver det ikke nemt for Løkke at gøre sundhedsvæsenet til en vindersag. Journalisterne vil svælge i at finde utilfredse Venstremedlemmer og -politikere, der er utilfredse. Flere har allerede været på banen.
Send hellere flere penge
Også de faglige organisationer i form af Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen vender sig imod reformerne:
”I stedet for at tegne nye organisationsdiagrammer bør regeringen forholde sig mere konkret til de store påtrængende problemer i sundhedsvæsenet: overbelægning, underfinansiering og en psykiatri, som lider,” som f.eks. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, har sagt til Jyllands-Posten.
Det er også her, oppositionen vil have mulighed for at sætte stød ind, der vil gøre ondt på regeringen: Der er ikke brug for strukturændringer men for flere penge og mere personale.
S vil ikke være med
Oppositionen har da også meldt helt fra. Så sent som 2. januar indrykkede Socialdemokratiet dobbelt-helsides annoncer i en række af de store medier. Det skete under overskriften ”tid til omsorg”, og partiet slår ikke mindst på, at der skal ansættes 1000 sygeplejersker ekstra, og at man vil have mere nærhed i sundhedssektoren.
Det er dog et budskab, det bliver svært at score vælgere på, for i sin nytårstale understregede Lars Løkke også, at der skal ansætte flere sygeplejersker, bl.a. ved at øge kapaciteten på sygeplejeskolerne og ved at åbne for at hyre udenlandsk arbejdskraft, hvilket man også tidligere har gjort. Og de fire partier bag den kommende reform vil selvfølgelig slå på, at de 21 sundhedsfællesskaber netop vil sikre større nærhed.
Kan man få De Radikale, der har et pragmatisk forhold til regionerne, med i forliget, vil det være en ekstra fjer i hatten
Når reformen skal sælges, vil forligspartierne også slå på, at den vil sætte en stopper for den regionale enegang, som f.eks. har udmøntet sig i det skandaleramte Sundhedsplatform, som Region Hovedstaden og Region Sjælland insisterede på at indkøbe i dyre domme i stedet for at tilslutte sig det velfungerende elektroniske patientjournalsystem, man har i Region Midtjylland. Det skete med den socialdemokratiske regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen som drivkraft.
Valg i det sene forår
Arbejdet med sundhedsreformen vil formodentlig tage det meste af januar og sikkert også en pæn del af februar med. Det peger i retning af et valg, der tidligst kommer i marts måned. Her gælder det imidlertid for Lars Løkke om at styre sig klar af Brexit den 29. marts (som dog muligvis bliver udskudt), og at tage højde for valget til EU-parlamentet den 26. maj.
Så et valg i første halvdel af marts eller sidste halvdel af april tegner pt til at være det mest sandsynlige. Med oprettelsen af de 21 lokale sundhedsfællesskaber som et tema, der vil markere en kant til rød blok. Og kan man få De Radikale, der har et pragmatisk forhold til regionerne, med i forliget, vil det være en ekstra fjer i hatten.
Topfoto: Pxhere
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
