Temabeskrivelse
Det startede i lande som Canada, USA og Storbritannien, hvor svært kriminelle mænd erklærede, at de nu identificerede sig som kvinder og ønskede at afsone deres straffe i kvindefængsler. Ny lovgivning havde åbnet for den mulighed, og den officielle begrundelse til overflytning er, at de er i fare i mandefængsler.
I Danmark fandt den første retssag med et sådant krav sted i 2021, og transkvindens advokat har jævnfør Politiken yderligere tre kriminelle transkvinder som klienter. Transkvinders krav om afsoning i kvindefængsel støttes af LGBT+organisationer, Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer. Forud for lovændringer og reguleringer har de indsatte kvinder, hvoraf majoriteten i forvejen har haft udsatte livsvilkår, imidlertid ikke haft en stemme.
Blandt dømte er de, som selvidentificerer sig som kvinder, i øvrigt overrepræsenteret, hvad angår domme for overgreb på kvinder og børn, og der er sket overgreb i kvindefængsler.
Temaet diskuterer denne problematik med udgangspunkt i en konkret sag fra 2021, og inddrager også menneskerettighedsperspektiver.
Temaet kan anvendes i samfundsfag, historie, filosofi og i undervisningen i sex og sexualitet.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med temaet om “Transkvinder og sport”.
Faglig anvendelse
Indenfor samfundsfag berører temaet følgende områder af kernestoffet indenfor sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til historie berører temaet følgende del af kernestoffet:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til filosofi berører temaet følgende område af kernestoffet:
- grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til forholdene mellem menneske, samfund, teknologi og natur
Indenfor filosofi bidrager temaet til at opfylde følgende faglige mål:
- genkende, redegøre for og analysere filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk, samfundsmæssig eller hverdagsagtig karakter
- behandle og diskutere filosofiske problemstillinger eller cases belyst ved materiale fra nyeste tid (seneste 20 år)
- redegøre for og vurdere etiske aspekter ved personlige, sociale og videnskabelige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
- Redegør for problemstillingen om transkvinden, som ønsker at afsone i et kvindefængsel. Inddrag hvilke interessenter, der er i sagen, og hvilke argumenter parterne anvender.
- Læs dommene fra Byretten og Landsretten i sagen om transkvinden, der ønsker at afsone i et kvindefængsel, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Redegør for hvorfor dommen faldt ud som den gjorde
- Redegør for, hvorfor Danmark opgav blandede fængsler og samlede alle kvinder i Jyderup
- Læs afsnittet om juridisk kønsskifte i Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Redegør for forudsætningerne og processen for at få foretaget et juridisk kønsskifte
- Debatér hvilke motiver der kan være til, at kriminelle med lange straffe skifter køn under afsoning
- Debatér om kriminaliteten, som transkvinden har dom/domme for, skal påvirke, hvor vedkommende skal afsone
- Læs kapitel 4 (s. 11- 15) fra rapporten Kønsminoriteters rettigheder i fængslerne fra Institut for Menneskerettigheder, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskuter med udgangspunkt i denne tekst om der findes løsninger på kriminelle transkvinders ønske om at afsone i kvindefængsler, som tilgodeser alles behov for tryghed
Supplerende links
Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister fra www.retsinformation.dk
Dom i sag om afsoners juridiske kønsskifte i Københavns Byret fra www.domstol.dk
Dom i sag om afsoningsvilkår efter juridisk kønsskifte fra Østre Landsret fra www.domstol.dk
Rapporten Kønsmoniriteters rettigheder i fængslerne fra Institut for Menneskerettigheder
Artiklen Isla Bryson: Transgender rapist jailed for eight years fra www.bbc.com




og