Temabeskrivelse
Når der er krige eller kriser kæmper de involverede ikke alene om at håndtere virkeligheden, men i høj grad også om den folkelige opinion.
I starten af det 21. århundrede har udbredelsen af internettet generelt og sociale medier specifikt skabt en række nye kommunikationskanaler. Dermed kan budskaber hurtigt nå millioner af mennesker, og samtidig kan det være svært at gennemskue, hvem der er de egentlige afsendere af budskaberne. Det skaber helt nye muligheder for effektivt at distribuere konspirationsteorier, “fake news”, desinformation og propaganda. Det stiller helt nye krav til mediebrugere om, at de skal kunne gennemskue, hvilke virkemidler der bliver brugt.
Dette tema fokuserer på konspirationsteorier, desinformation, “fake news” og propaganda. Casen er det spændte forhold mellem Rusland, Ukraine og Europa som – indtil videre – er kulmineret med den russiske invasion af Ukraine i februar 2022.
Her er der en række veldefinerede aktører inklusiv Rusland, Ukraine, FN og EU – som alle kæmper om at definere den autoritative fortælling om forholdet mellem parterne og ikke mindst den russiske invasion. Situationen minder på den måde, om det vi kender fra Den Kolde Krig, hvor der ligeledes var en kamp om narrativet om de politiske og militære konflikter mellem den daværende Østblok og Vesten.
Temaet trækker desuden spor til konspirationsteorier, som opstod i relation til Covid19-pandemien.
Temaet kan bruges i samfundsfag, dansk og historie samt i tværgående forløb. Temaet kan eventuelt bruges i sammenhæng med følgende andre POV Study temaer:
- “Konspirationsteorier generelt og i forhold til Covid19-pandemien”
- “”Jeg har selv set det online” – om medier, fake news og demokrati”
- “Ruslands krig i Ukraine”
- “Identitetsdannelse og socialiering i relation til krigen i Ukraine”
Faglig anvendelse
I forhold til samfundsfag B berører det følgende områder af kernestoffet:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Materialet bidrager til at opfylde følgende punkter i de faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
I forhold til dansk kan temaet bruges som supplerende materiale i forhold til følgende områder af kernestoffet:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Materialet er relevant i forhold til følgende punkter i de faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
I forhold til historie berører det følgende områder af kernestoffet:
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundede
Materialet bidrager til at opfylde følgende punkter i de faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
Indledende arbejdsspørgsmål:
- Alle kender begrebet konspiration, konspirationsteori og konspirationsteoretiker men hvad dækker begreberne egentlig over? Læs afsnittet “Introduktion” i hvidbogen Konspirationsteorier under COVID-19-pandemien i Danmark , som du finder under “Supplerende links” nedenfor, og redegør for indholdet af de tre begreber. Diskutér om du er enig i definitionerne
- Redegør for forfatterens definition af begrebet “desinformation”
- Redegør for forskellen mellem konspirationsteorier og desinformation
- Redegør for hvordan desinformation blev anvendt under Den Kolde Krig, samt hvilke ligheder og forskelle der er på desinformation under Den Kolde Krig og i dag
- Artiklen er fra 2017 – mere end fem år før den russiske invasion af Ukraine i starten af 2022. Diskutér om den russiske invasion af Ukraine har påvirket synet på Rusland i den europæiske offentlighed
- Redegør for hvad EUs East StratCom er, og hvorfor det blev oprettet
- Læs punktet “How does the team define disinformation?” fra East StratCom, og redegør for organisationens definition af “Desinformation”. Diskutér om du er enig i definitionen?
- Redegør for hvordan Thomas Elkjer Nissen og Carsten Bagge Laustsen siger, at desinformation og propaganda laves, og hvad formålet er
- Diskutér hvad forskellene er mellem “Fake news”, propaganda og politisk satire
- Redegør for hvordan Thomas Elkjer Nissen og Martin Lidegaard siger, at der foregår russisk påvirkning i Danmark
- Læs debatlindlægget 28 kommentatorer … som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskutér på baggrund af dette og artiklen Truslen fra øst…, hvad du synes om East StratCom
- Redegør for de to forklaringer på cyberangrebet på dansk infrastruktur i sommeren 2023, som fremgår af artiklen. Analysér hvorfor den falske forklaring fremstod så troværdig, at flere medier troede på den i første omgang
- Redegør for hvorfor DR faldt i fælden. Diskutér om dette er forståeligt eller en fejl, som ikke bør ske
- Redegør for den hypotese, der fremsættes i artiklen, hvor Rasmus Paludans koranafbrænding, Sveriges eventuelle medlemskab af NATO, og Ruslands invasion af Ukraine kobles sammen. Diskutér om hypotesen er sandsynlig eller har karakter af en konspirationsteori
- Redegør for begrebet “Sleeper effekten”
- Redegør for nogle af de mekanismer der omtales i artiklen, som bruges til at sprede “fake news” på almindelige medier og sociale medier. Diskutér hvordan man som mediebruger kan gennemskue, at der er tale om “fake news”
- Redegør for hvad der ligger i begrebet “Deep fakes”
- Diskutér konsekvensen af “Deep fakes” for traditionelle mediers og sociale mediers troværdighed
- Redegør for artiklens beskrivelse af konspirationsteorierne om Covid19-pandemien og den russiske invasion af Ukraine i 2022
- Redegør for forskernes forklaring på at der er et delvist personsammenfald mellem folk, som tror på konspirationsteorier om de to fænomener. Diskuter om du er enig i forskernes synspunkt
Supplerende links
Artikel fra Zetland Informationskrigen under lup: Sådan spreder Ruslands dagsorden sig i Danmark
Artikel fra Mandag Morgen Rusland fører informationskrig mod Vesten
Artikel fra Dagbladet Information Sådan fører Kreml informationskrig mod Vesten
Artiklen Dansk organisation bekæmper censur i Putins Rusland fra POV International
og