Temabeskrivelse
Store dele af det danske idrætsliv har traditionelt været baseret på det lokale foreningsliv, og det er i et vist omfang fortsat tilfældet. Mange børn, unge og voksne dyrker sport eller idræt i den lokale fodbold-, håndbold-, tennis- eller badmintonklub eller gymnastikforening.
I de sidste årtier har det traditionelle foreningsliv imidlertid været under pres fra nye former for organisering af sport og idræt. Der er dels tale om kommercielle institutioner, som for eksempel fitnesscentre, dels nyere idrætsgrene som skateboarding og rulleskøjteløb, der ofte dyrkes udenfor organiserede rammer.
Samtidig er der i de senere år opstået fænomenet “e-sport”. Det er sport men ikke idræt, men der er alligevel nogle – måske overraskende – fællesnævnere med traditionelle sportsgrene, som inkluderer idræt.
Dette tema ser på nogle af de forandringer, som er sket og fortsat sker i forhold til at dyrke idræt og sport i Danmark. Formålet er, at gøre det muligt at reflektere over organiseringen af idræt og definitionen af “sport” i en periode, hvor begge disse områder er under forandring.
Temaet er beregnet til at kunne bruges i idræt.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i idræt, hvor det berører følgende område af kernestoffet:
- basale humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
Materialet bidrager til at opfylde følgende punkt i de faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
POV artikler
- Redegør for de vigtigste konklusioner i rapporten om 3-6 årige børns idrætsdeltagelse.
- Redegør for hvordan de 3 – 6 åriges idrætsdeltagelse adskiller sig fra situationen for de større børn. Diskutér hvorfor der er denne forskel. Inddrag eventuelt erfaringer fra dig selv og/eller dine venner/familie
- Resultaterne om de 3 – 6 åriges idrætsdeltagelse er en del af en større rapport fra oktober 2022 om danskernes idrætsdeltagelse. Du finder links til rapporten under “Supplerende links” nedenfor. Læs kapitel 1, s. 12 – 21. Redegør herefter for de vigtigste trends i idrætsdeltagelse blandt voksne siden 1964 og børn/unge siden 1998
- Redegør for hvordan idrætsfacilitterne i Danmark blev påvirket af Covid19-pandemien
- Nogle af idrætsfaciliteterne forsøgte sig med nye tiltag og innovation i forhold til de aktiviteter, som de tilbyder. Diskutér om disse tiltag har været en midlertidig foranstaltning eller om aktiviteterne er fortsat efter pandemien. Inddrag eksempler fra dig selv og/eller venner og familie
- Redegør for baggrunden for den japanske idrætsdag, og hvordan den forløber. Sammenlign den japanske idrætsdag med tilsvarende arrangementer i Danmark
- Analysér ligheder og forskelle i synet på idræt i henholdsvis Danmark og Japan
- Diskutér hvilke årsager der er til både forskelle og ligheder mellem de to lande
- Redegør for hvilke nye idrætsgrene der er dukket op i de seneste årtier, og på hvilken måde de adskiller sig fra mere traditionelle idrætsgrene som boldspil, atletik og gymnastik
- Redegør for journalistens problem med at forstå de nye sportsgrene. Disutér om du er enig eller uenig med ham
- E-sport er sport uden idræt. Diskutér hvorfor e-sport er blevet populært i de senere år og derfor er i stand til at tiltrække store sponsorater. Inddrag eksempler fra dig selv og/eller din omgangskreds på folk som dyrker e-sport
- Redegør for hvordan Kasper Hvidt bruger sin erfaring som håndboldmålmand i sit nuværende job som sportschef for et e-sports hold.
- Diskutér på den baggrund forskelle og ligheder mellem konkurrenceidræt og e-sport
Supplerende links
Rapporten “DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2020” fra Idrættens Analyseinstitut
Artiklen “Peter Falktoft: I har bare sovet i timen” fra POV international
og