Dansk identitet, kultur og samfundsorganisering

Temabeskrivelse

I de seneste årtier har diskussionerne om indvandring, integration, assimilering, danske værdier og hvad det egentlig vil sige at være dansk været et de mest konfliktfyldte politik- og debatemner i Danmark. Emnet, eller rettere emnekredsen, er kompleks, og omfatter politiske, sociale, religiøse og kulturelle aspekter. Diskussionen er imidlertid ikke ny. Historiske kulturelle fyrtårne som Holberg og Grundtvig diskuterede også, hvad det ville sige at “være dansk”

Men hvad ligger der egentlig i begrebet “dansk identitet”? Over årene har der været flere forsøg på at definere “dansk identitet” ud fra en kulturel og samfundsmæssig synsvinkel. Dette tema dykker ned i nogle af disse forsøg, hvilket både omfatter at vende blikket mod Holberg og Grundtvig og se på nyere forslag på definitioner.

Ved at sammenligne de forskellige forslag, bliver det muligt at analysere ligheder og forskelle i de respektive definitioner. Det giver igen en baggrund for at diskutere, om det overhovedet er muligt entydigt at definere “dansk identitet” ud fra en kulturel og/eller samfundsmæssig synsvinkel. Temaet giver dermed eleverne et grundlag for at forholde sig kritisk til de politiske og kulturelle debatter relateret til dette emne.

Temaet er beregnet til at blive brugt i samfundsfag og dansk og i flerfaglige forløb på tværs af de to fag. Temaet kan eventuelt anvendes sammen med de relaterede temaer om “Dansk identitet set fra udlandet” og “Hvornår er en person dansk?”.

Faglig anvendelse

Temaet kan anvendes i samfundsfag og dansk.

I forhold til samfundsfag berører det følgende dele af kernestoffet:

identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle

Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale-typer til at dokumentere faglige sammenhænge
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

I forhold til dansk fungerer det som supplerende materiale til følgende dele af kernestoffet:

læsning af forfattere i dansk litteraturs kanon med litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

POV artikler

Fælles arbejdsspørgsmål på tværs af artiklerne.

Du bliver i det følgende præsenteret for en række historiske og nutidige forslag til hvad der definerer dansk identitet, kultur og samfundsorganisering.

Diskutér hvorfor der i de seneste årtier har været et stort fokus på emnet både blandt politikere og i befolkningen som helhed
Diskutér om historiske bud på hvad der udgør dansk identitet – som man for eksempel finder dem hos Grundtvig og Holberg – har relevans for diskussionen i dag

Skrevet af Ingrid Ank

Hvad er en dansker? Grundtvig og identitetspolitik

Redegør kort for de to hovedkonflikter i Grundtvigs samtid i midten af 1800-tallet, og hvordan det påvirkede diskussionen af, hvad der definerer “dansk identitet”
Redegør for Grundtvigs to hovedfortolkninger af, hvad det er at være “dansk”. Relatér herefter de to fortolkningen til nutidens diskussion om hvad det vil sige “at være dansk”. Argumentér for hvilken fortolkning du er mest enig i

Skrevet af Jakob Brønnum

POV TEMA: Hvad i alverden vil det sige at være dansk?

Redegør overordnet for forfatterens opstilling af hvilke tre måder man i princippet kan bruge til at definere, at nogen er “dansk”
Redegør detaljeret for forfatterens diskussion af muligheden for at definere danskhed som “et kulturelt fænomen”
Analysér hvilke forskelle og ligheder der er mellem på den ene side forfatterens definition af danskhed som “et kulturelt fænomen” og på den anden side Grundtvigs begreb om “folkelighed”
Diskutér om du er enig med forfatteren i hans definition af danskhed

Skrevet af Mette Bærbach Bas

Hverdagsdansk: Hvad er danskhed egentlig?

Redegør for de syv områder, hvor dansk kultur i følge forskerne har specifikke træk i forhold til andre kulturer
Analysér hvilke forskelle og ligheder der er mellem henholdsvis de syv områder som kendetegner dansk kultur, henholdsvis synspunkterne hos Grundtvig og Brønnum i de to artikler ovenfor
Over 300.000 danskere stemte i 2016 om hvilke 10 værdier, der bedst kendetegnede Danmark. Resultatet blev den såkaldte “Danmarkskanon”, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Analysér hvilke forskelle og ligheder der er mellem disse 10 værdier og de syv områder, hvor dansk kultur ifølge forskerne har specifikke træk i forhold til andre kulturer

Skrevet af Susanne Sayers

Holberg og kærligheden til fædrelandet

Redegør for hovedpunkterne i Holbergs epistel 119. Tag udgangspunkt i artiklen men læs også hele epistlen, som fremgår af “Supplerende links” nedenfor.
Sammenlign synspunktet hos Holberg med hovedsynspunkterne hos Grundtvig. Analysér hvad der er de primære ligheder og forskelle mellem de to forfattere

Skrevet af Thomas Milsted

Menneskelighed frem for danskhed

Redegør for forfatterens hovedsynspunkter om begrebet “danskhed”
Sammenlign forfatterens holdning med en eller flere af de foregående artikler efter eget valg
Diskutér om du er enig eller uenig med forfatteren