Desværre er det ikke alle, der er lige gode til at spise frugt og grønt. Det er en skam, at det forholder sig således, da det gavner din krop på mange punkter.
Ville du ønske, at du var bedre til at spise det anbefalede daglige indtag af frugt og grønt, skal du fokusere på at gøre det lettere for dig selv. Det kan du f.eks. gøre ved at bestille frugtkasser, der bliver leveret direkte til din hoveddør.
Hvor meget frugt og grønt skal man spise?
Anbefalingen fra Hjerteforeningen lyder på, at man bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Deres anbefaling går desuden på, at mindst halvdelen af det bør være grøntsager – og gerne grove grøntsager såsom kål, rodfrugter og ærter.
Både de friske, frosne og tilberedte frugter og grøntsager tæller med. Sørger du blot for, at der serveres grøntsager til alle dine hovedmåltider, og at du spiser frugt og grønt som mellemmåltider, er det intet problem at nå 600 gram om dagen.
Hvorfor er det vigtigt at spise frugt og grønt?
Både frugter og grøntsager har et højt indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre. Fælles for alle disse er, at de er med til at beskytte dig mod hjerte-kar-sygdomme.
Derudover er der også en lang række andre sundhedsmæssige fordele forbundet med at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Husker du at spise det anbefalede frugt og grønt, vil det medføre, at du vil:
- Sænke dit kolesterol og LDL-kolesterol (LDL står for Low Density Lipoprotein)
- Sænke dit blodtryk
- Få en følelse af mæthed
- Forebygge overvægt
- Stabilisere dit blodsukker (her er især grove grøntsager gode)
- Øge din krops immunforsvar
Desuden er der flere studier, der har vist, at der er en direkte sammenhæng mellem et højt indtag af frugt og grønt, og en nedsat risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
De selvsamme studier har også vist, at et indtag af både frugt og grønt på helt op til 800 gram dagligt er beskyttende. Er du ikke god til at få dine grøntsager og frugter, er der i hvert fald incitament for at få lavet om på det hurtigst muligt.
Sådan spiser du mere frugt og grønt i hverdagen
Det er ikke alle, der har lige let ved at spise det anbefalede frugt og grønt i hverdagen. Er du én af dem, finder du herunder en række gode tips og tricks til, hvordan du kan spise mere frugt og grønt:
- Sørg for at spise frugt eller grønt til alle dagens måltider
- Spis dine grøntsager rå, som gnavegrønt eller salater. Du kan både bage, koge, dampe eller stege dem, for at gøre dem mere spændende
- Bland altid en eller flere grøntsager i din kød- eller wokret
- Gør det mere lækkert ved at vælge årstidens friske grønsager og frugter – det sikrer også et højt indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her