Mindst 51 personer har mistet livet på grund af voldsomme oversvømmelser i Spanien. Det oplyser tv-kanalen TVE, ifølge Reuters. Det er det højeste dødstal som følge af regn i Europa siden 2021, hvor næsten 200 mennesker døde, primært i Tyskland.
En koldfront med voldsom regn, der tirsdag bevægede sig gennem Spaniens sydlige og østlige del, er årsagen til oversvømmelserne, som har ramt omkring Valencia og Alicante.
Vandmasserne har også ødelagt mange huse, afsporet tog og skyllet biler gennem gaderne. Det skriver Sky News.
Ifølge Reuters viser videoer, hvordan mennesker er fanget på grund af vandmængderne, og hvordan nogle sågar er klatret op i træer for at undgå at blive skyllet væk. Militæret er indkaldt til at hjælpe spanierne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver lørdag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her