USA’s præsident Donald Trump har i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, truet Rusland med skatter og sanktioner på alt, hvad Rusland ønsker at sælge til USA.
Donald Trump kalder krigen i Ukraine for ”latterlig”. Hvis Rusland ikke stopper krigen, vil landet blive ramt af meget høje skatter og sanktioner. Trump skriver, at Ruslands økonomi er i forfald, og at han gør Rusland og præsident Putin en ”meget stor tjeneste” ved at presse på for en aftale, der kan stoppe krigen. ”Vi kan gøre det på den lette måde eller den svære måde,” skriver Trump.
Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, siger til TV 2, at der har været stor usikkerhed omkring Donald Trumps støtte til Ukraine, og derfor er præsidentens trussel mod Rusland “interessant”.
”Det er interessant, fordi han nu er blevet præsident. Nu begynder vi at se, hvad han gør,” forklarer Anders Puck Nielsen og tilføjer: ”Jeg tror, at russerne har været meget usikre på, hvordan han vil reagere, når han kom til. Trumps retorik har helt klart været mere truende mod Rusland og mere støttende over for Ukraine, og det er interessant.”
Ruslands viceambassadør ved FN, Dmitry Polyanski, har ifølge The Guardian givet et forsigtigt svar på Trumps kommentar: ”Det er ikke kun et spørgsmål om at afslutte krigen. Det er først og fremmest et spørgsmål om at adressere de grundlæggende årsager til den ukrainske krise. Så vi er nødt til at se, hvad en aftale betyder i præsident Trumps forståelse.”
- Læs mere på BBC
- Læs mere på The Guardian.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her