USA’s kommende præsident har sendt sin søn til Grønland, hvor han ifølge grønlandsk medie skal mødes med formanden for regeringspartiet.
Erik Jensen, der er formand for det grønlandske regeringsparti Siumut, inviterede kort før jul USA’s kommende præsident Trump til Grønland. Nu har Trump tilsyneladende sendt sin søn Donald Trump Jr. som stedfortræder til mødet. En kilde i partiet bekræfter overfor grønlandsk radio KNR, at Jensen og Trump Jr. skal mødes.
Allerede i sin første præsidentperiode udtrykte Trump ønske om, at Grønland blev en del af USA. De seneste uger har han forstærket sine udtalelser. Erik Jensen har udtalt, at ”selvom Trump ved, at Grønland ikke er til salg, vil vi understrege, at Trump er mere end velkommen til at besøge Grønland.”
Formanden for det grønlandske selvstyre, Múte B. Egede, har ikke kommenteret besøget af præsidentens søn, men har aflyst et besøg hos den danske konge, der var planlagt til at finde sted i morgen. De første af Donald Trump Jr.’s medarbejdere kom til Grønland i går, og den kommende præsident skrev i et opslag på sit sociale medie, at ”Grønland er et fantastisk sted, og dets folk kommer til at drage stor fordel af det, hvis og når det bliver en del af vores land.”
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her