Den amerikanske Trump-administrations bestræbelser på at erhverve Grønland fra Danmark – enten gennem forhandling eller potentielt med magt – er led i en vision om at omdanne øen til en såkaldt “Freedom City”. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Som libertariansk samfund ville dette Grønland have minimal regulering og fungere som et centrum for avancerede teknologier såsom kunstig intelligens, autonome køretøjer, rumopsendelser og mikrokernereaktorer.
Ken Howery, som Donald Trump har nomineret som ambassadør til Danmark og medstifter af en venturekapitalvirksomhed med Peter Thiel, er i følge Reuters rapport en central person i den vision, der støttes af prominente Silicon Valley-investorer med forbindelser til Elon Musk og Thiel. Peter Thiel er en nær allieret af den amerikanske vicepræsident JD Vance.
Howery, der er en mangeårig ven af Musk, forventes at skulle lede forhandlingerne om erhvervelse af Grønland, hvis Kongressen godkender hans udnævnelse.
Donald Trumps ønske om en annektering af det selvstyrende territorie i Kongeriget Danmark møder som bekendt modstand fra både grønlandske og danske embedsmænd.
Kritikere ser “Freedom City-visionen” som en moderne udgave af “Manifest Destiny”, en 1800-tals filosofi om amerikansk ekspansion. Tech-investorer som Shervin Pishevar har udtalt, at udvidelsen til Grønland kan være begyndelsen på en ny æra af amerikansk ekspansion.
Grønland, der er tre gange større end Texas med en befolkning på omkring 57.000, har strategisk betydning for USA på grund af dets militærbase og betydelige mineralforekomster, herunder sjældne jordarter.
- Læs mere hos Reuters
- Læs Morten Skovgaards artikel “Opløsningstiden – kampen om demokratiet i USA” i POV
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og