Omkring 4000 illegale minearbejdere har i en måned gemt sig under jorden. Regeringen har lukket af for mad og vand i håb om at ”ryge dem ud”.
Debatten om de illegale minearbejderes skæbne deler sydafrikanerne.
Menneskerettighedsorganisationer betvivler lovligheden i myndighedernes strategi, men den får opbakning fra 80 procent i en læserafstemning i avisen Times Live.
Minearbejderne kommer ifølge BBC fra nabolande som Lesotho og Mozambique, og de opholder sig ulovligt i Sydafrika. De er bange for at blive anholdt og deporteret, hvis de forlader minen i Stilfontein.
De illegale minearbejdere bliver i Sydafrika omtalt som ’zama zama’, som er zulu for ’tag chancen’. De bor typisk i forladte miner, hvor de graver guld eller andre mineraler, som de sælger på det sorte marked. Ifølge BBC er den illegale minedrift styret af kriminelle bander.
Sydafrikas regering har som led i operationen ’Luk hullet’ på det seneste sat hårdt ind mod de illegale. Så nu står der politi og militær uden for minen, og myndighederne har blokeret for forsyningerne. Den seneste uge er 1000 mænd kommet op og er blevet anholdt. Der er også hejst et lig og flere svært forkomne mænd op fra dybet, og der stinker ifølge BBC af lig i forrådnelse.
Følg historien i Sydafrikas største avis, Daily Sun.
Læs BBC’s beretning om de illegale minearbejdere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her