Strid om Mellemøsten fører til ekstraordinært årsmøde i Enhedslisten. Årsagen er intern strid om, hvem medlemmer må støtte offentligt i forhold til Mellemøsten.
Hovedbestyrelsen besluttede søndag at foreslå en ændring af partiets vedtægter, så det bliver muligt at at ekskludere medlemmer, hvis de udtaler sig mod partilinjen i kontroversielle spørgsmål. Den endelig beslutning træffes på et ekstraordinært årsmøde den 14. december.
Baggrunden er længere tids strid om krigen i Mellemøsten. Medlemmer af Enhedslisten har ytret støtte til det palæstinensiske terrorangreb på Israel den 7. oktober sidste år. Angrebet kostede henved 1.200 livet, og flere hundrede blev taget som gidsler.
I indkaldelsen til det ekstraordinære årsmøde hedder det: ”Hvis man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile eller organisationer der har deltaget i krigsforbrydelser mod civile har man stillet sig i fundamental modsætning til Enhedslistens centrale principper, og så kan man ikke være medlem af Enhedslisten.”
Videre hedder det, at der skal være ”højt til loftet og langt til døren i Enhedslisten”, men ”medlemmer, der fremover i offentligheden forsvarer vold mod civile eller organisationer, der står bag vold mod civile, bør indstilles til udelukkelse af partiet.”
Som reglerne er i dag, skal 5/6 dele af hovedbestyrelsen være enige om at ekskludere medlemmer fra partiet. Fremover skal en eksklusion kunne vedtages med 2/3 flertal.
Parterne i striden er primært partiets leder Pelle Dragsted og hovedbestyrelsen på den ene side og en fraktion, som kalder sig Rødt Venstre, på den anden side.
Rødt Venstre har udtrykt støtte til den palæstinensiske gruppe Demokratiske Front for Befrielse af Palæstina, DFLP, som deltog i angrebet på Israel, mens partiledelsen med Pelle Dragsted i spidsen har taget klart afstand fra angrebet og DFLP.
Læs mere om årsmødet på Enhedslistens hjemmeside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her