Hen over pinsen er optøjerne i USA’s næststørste by, Los Angeles, eskaleret. Præsidenten har indsat soldater fra Nationalgarden og 700 marineinfanterister for at stoppe protesterne mod jagten på migranter.
Donald Trump har truet med at anholde Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, for at modsætte sig tilbageholdelse af migranter, blandt andet på tekstilfabrikker, restauranter og løst ansatte bygningsarbejdere. Flere medier beskriver jagten som brutal, og pårørende kan ikke få kontakt med tilbageholdte familiemedlemmer.
Newsom og andre af delstatens ledere kalder Trumps adfærd for “autoritær”, og Californien har anlagt sag mod regeringen for at stoppe udstationeringen af soldater. I følge POV’s USA-korrespondent, chefredaktør Annegrethe Rasmussen, er striden mellem Det Hvide Hus og Californiens guvernør et forfatningsmæssigt opgør, som kan få konsekvenser for hele USA. Læs hendes analyse her.
Omkring halvdelen af de 4.000 udkommanderede tropper er ankommet til Los Angeles, og 700 marineinfanterister, som i forvejen var i Californien, er sendt til Los Angeles for at genoprette ro og orden. Flere medier viser billeder af soldater, der ligger direkte på gulvet og sover, og de skriver, at soldaterne heller ikke har mad eller andre forsyninger med sig.
Den demokratiske senator Jack Reed har ifølge The Guardian sagt, at han er “alvorligt bekymret”, og at præsidenten underminerer delstatens guvernør og byens borgmester. Siden USA blev grundlagt, har befolkningens holdning været klar: “Militæret skal ikke bruges til at håndhæve loven.” Guvernør Newsom skriver på X, at det er ”moralsk forkasteligt” at true en befolkning med sit eget militær.
Los Angeles’ borgmester, Karen Bass, afviser på X, at byen er blevet invaderet af kriminelle og illegale indvandrere. Hun mener, at indsættelse af soldater har gjort fredelige demonstrationer voldelige, og på et pressemøde, som blev vist på CNN, sagde hun, at Trump bruger Los Angeles til at teste, hvor langt den kan gå i sin magtudøvelse.
- Læs mere på CNN
- Læs mere på AP
- Læs mere på The Guardian
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.