De konservative i Østrig vil forhandle med det stærkt højreorienterede Frihedspartiet om en koalitionsregering.
Lederen af det konservative folkeparti, Karl Nehammer, trådte fredag tilbage som kansler og partileder efter flere måneders forgæves forsøg på at danne regering med socialdemokraterne. Nu siger de konservatives nye leder, Christian Stocker, at han er parat til at gå i koalition med Frihedspartiet på den yderste højrefløj, skriver det østrigske medie The Local.
De konservative har ellers tidligere afvist en regering med Frihedspartiet, som er kendt for prorussiske holdninger. Frihedspartiet fik 29 procent af stemmerne og blev størst ved parlamentsvalget i september. Lige nu står partiet til at få henved 35 procent af stemmener, hvis der var valg i dag, men hidtil har ingen andre partier villet samarbejdet med det.
De kritiske stemmer er dog til en vis grad forstummet, siger Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, ifølge the Guardian. Præsidenten har derfor aftalt et møde med Frihedspartiets formand, Herbert Kickl, i dag. Her skal de drøfte, hvad der videre skal ske for at få dannet en ny regering.
Frihedspartiet blev dannet i 1950’erne og blev i begyndelsen ledet af en tidligere SS-officerer. Partiet er senest blev kendt for sin politik om ’remigration’, som kræver, at indvandrere bliver hjemsendt, om nødvendigt med magt. Desuden kræver partiet, at vesten indstiller støtten til Ukraine og ophæver sanktionerne mod Rusland, skriver the Guardian.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her