På Limfjordsøen Fur er der dukket en flok mufloner op. Mufloner er bjergfår, der ikke hører hjemme i den danske natur.
Igen ved, hvordan muflonerne, der stammer fra det sydlige Europa, er kommet til Fur. John Brinch Bertelsen der er guide på Fur, siger til TV2s regionale station, TV Midtvest, at dyrene kan ses alle steder på øen.
På øen spekuleres der i, hvordan fårene er kommet til øen. Ingen tror fårene er svømmet til Fur, men snarere at nogen har bragt muflonerne til øen. Formanden for Fur Jagtforening tror ikke nogen fra øen har gjort det, for det ville ikke kunne holdes hemmeligt, fortæller Peter Nørhave Riis Madsen til tv-stationen.
Vildtbiolog Niels Kanstrup siger til TV Midtvest, at mufloner ikke er en hjemmehørende art, så det er forbudt at sætte dem ud i den danske natur – det kaldes faunaforurening.
Nu ser det ud til, at Vildtforvaltningsrådet skal kigge på sagen, og Danmarks Naturfredningsforening mener det er tiltrængt med en principiel diskussion om, hvordan der skal reageres, når der sættes fremmede arter ud i den danske natur.
”Man kan ikke bare gå og sætte dyr ud i naturen uden at spørge myndighederne om lov. De her mufloner går jo rundt på andre folks jord, og alene det gør, at der bør være en snak om det. Samtidig kan de have en påvirkning af naturen. De kan bide noget af den botanik, som man gerne vil beskytte, helt ned, siger biolog Bo Håkansson i Danmarks Naturfredningsforening til TV Midtvest.
Læse mere på TV2.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her