Mark Zuckerberg, Metas grundlægger, vil have USA’s kommende præsident til at stoppe, hvad han kalder EU’s straftold mod amerikanske virksomheder.
Amerikanske tech-virksomheder er de seneste 20 år blevet pålagt strafafgifter på næsten 220 milliarder kroner af EU, siger stifteren af Meta, Mark Zuckerberg i et interview med podcastværten Joe Rogan. Zuckerberg mener, at EU bedrager USA med sine skrappe konkurrenceregler, og vil have den kommende præsident Trump til at gribe ind.
”USA har nogle af verdens stærkeste virksomheder, og det bør være en del af den amerikanske strategi at forsvare den position,” sagde Zuckerberg ifølge Politico.eu. I november idømte EU Meta en bøde på seks milliarder kroner på grund af ”misbrug af sin dominerende stilling, som favoriserer Facebook Marketplace,” skriver den danske repræsentation ved EU-Kommissionen.
Udtalelserne fra Zuckerberg kommer få dage efter, at han meddelte, at Meta dropper sit korps af faktatjekkere og ligesom mediet X vil lade det være op til brugerne at moderere indholdet på blandt andet Facebook. Trump og hans folk har betegnet faktatjekkerne som en form for venstreorienteret censur.
Zuckerberg har også netop droppet virksomhedens tiltag for mangfoldighed, inklusion og diversitet, som virksomheden tidligere har anvendt til blandt andet rekruttering, skriver CBS på X.
Læs mere:
- Politico.eu.
- Den danske repræsentation ved EU-Kommissionen.
- CBS på X.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her