Europas førende lande mødes ifølge flere medier i overmorgen i Bruxelles for at drøfte en aftale om våbenhvile i Ukraine. Mødet vil blandt andet handle om en fredsbevarende europæisk styrke i Ukraine.
Natos generalsekretær Mark Rutte har indkaldt ledere fra Frankrig, Italien, Tyskland, Polen og Storbritannien til et møde med Ukraine på onsdag, skriver det polske nyhedsbureau. Mødet kommer ifølge mediet Politico efter, at USA’s kommende præsident Trump har lagt pres på Frankrigs præsident Macron for at få indsat europæiske tropper som fredsbevarende soldater i Ukraine.
De seks lande vil efter planen være repræsenteret på højeste niveau ifølge Reuters, der skriver, at Italiens regeringsleder Giorgia Meloni og den britiske Keir Starmer kommer sammen med den polske præsident Andrzej Duda.
Det er endnu uvist, om også Tysklands regeringsleder Olaf Scholz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron deltager. Desuden er formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, og EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen indbudt sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.
Macron var i Polen for at drøfte en fredsbevarende styrke i sidste uge, men den polske regeringsleder, Donald Tusk, afviste at bidrage med soldater efter en eventuel våbenhvile, skriver det polske nyhedsbureau.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her