Dansk økonomi er i fremgang. Det fremgår af regeringens økonomiske redegørelse, som fredag formiddag blev fremlagt sammen med finanslovsforslaget for 2025.
Med på pressemødet klokken 11 var finansminister Nicolai Wammen, fungerende kulturminister/uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund samt økonomiminister Stephanie Lose. Hun stod for den økonomiske redegørelse. Et par hovedpunkter:
Danskernes købekraft er på vej op, folk mærker at pengene rækker. Reallønnen er steget, og folk har øget deres opsparing.
Pæn optimisme på boligmarkedet. Lidt lavere renter har sat gang i hussalget igen.
Beskæftigelsen er høj, og regeringen forventer at den vil stige med 35.000 personer i år. Der ventes dog et lille fald i væksten næste år, men det ændrer ikke på, at beskæftigelsen stadig vil være høj.
Der ventes en vækst på 1,9 procent i år og 2.4 procent i 2025. En stor del af fremgangen skyldes medicinalindustrien, og bedre økonomi i udlandet øger desuden eksporten.
DI (Dansk Industri) udkommer tre gange om året med prognoser for dansk økonomi, og den nyeste svarer nogenlunde til regeringens redegørelse.
DI skriver, at der kan ventes en lille stigning i inflationen, som herefter vil blive mere stabil. Det billede gælder hele EU og giver en forventning om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten i alt tre gange i 2024.
Endelig ventes flere at komme i arbejde. Den stærke vækst, der har været i beskæftigelsen de senere år, ventes dog at aftage lidt.
Læs DI’s økonomiske prognose her, og regeringens økonomiske redegørelse på Økonomiministeriets hjemmeside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her