Verdens største økonomier indleder mandag G20-topmøde, hvor klimaforandringer er blandt de vigtigste emner. Det er især finansieringen af klimatiltag, der er til diskussion.
Brasilien er i disse dage vært for ledere fra verdens stærkeste økonomier. Tilsammen står G20-landene for mere end 75 procent af verdenshandlen og 80 procent af BNP og repræsenterer omkring 60 procent af jordklodens befolkning.
På det to dage lange møde skal de blandt andet drøfte udsigten til en handelskrig mellem USA og Kina, når Trump tiltræder som USA’s præsident. Desuden står Mellemøsten og Ukraine på dagsordenen sammen med kampen mod fattigdom og sult.
Men hovedemnet ventes at blive klimaforandringer, skriver nyhedsbureauet Reuters. I den anden ende af verden – i Aserbajdsjan – kæmper delegerede ved COP29-mødet nemlig med at nå til enighed om, hvem der skal betale for en klimaaftale, der kan bremse klimaforandringerne.
Reuters skriver, at G20-landene allerede har opnået enighed om en aftale, der kan betyde et gennembrud for klimaforhandlingerne ved COP29. Dette er dog ikke bekræftet officielt.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagde til reportere, at fokus naturligt nok er på G20-landene i forhold til finansiering af en klimaaftale, da de står for 80 procent af de globale udledninger af drivhusgasser.
Flere deltagere i COP29 meldte i sidste uge om lave forventninger til et resultat af mødet.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her