De fleste europæere tror, at krigen i Mellemøsten kan udvikle sig til en storkrig mellem Israel og Iran. Sker det, bør EU og USA stoppe sin militære støtte.
Det fremgår af en YouGov Eurotrack undersøgelse i syv europæiske lande, herunder Danmark. Et overvejende flertal på mellem 65 og 82 procent finder, at Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober sidste år var uretfærdigt.
De fleste europæere mener heller ikke, at Israels efterfølgende angreb på Gaza har været fair. Procenten her ligger mellem 43 og 65 procent. Det skriver The Guardian.
Lidt flere mener ifølge YouGov, at Israels angreb i Libanon har været ubegrundede.
Palæstinensiske sundhedsmyndigheder i det Hamas-kontrollerede Gaza opgør dødstallet til 43,000. Mens europæerne generelt mener, at Israel som udgangspunkt havde ret til at sende tropper ind i Gaza, så er de gået for langt.
Langt over halvdelen – mellem 52 procent (Danmark) til 65 procent (Spanien) – mener at en omfattende krig, hvor både Israel og Iran deltager, er ”meget” eller ”ret” sandsynligt. Mellem 42 procent (Danmark) og 59 procent (Italien) mener ikke at USA og Europa skal yde militær støtte, hvis det kommer til storkrig.
Der er flere tal og detaljer i The Guardians artikel her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her