Næsten hver tredje forælder vælger bøger, tv eller musik fra deres egen barndom til deres børn. Men børn skal også præsenteres for kultur fra deres egen tid, siger professor.
Danske forældre er rigtig gode til at læse højt for deres børn, men det skal gerne være bøger, de elskede, da de selv var små. Det viser en rundspørge fra Epinion for DR-programmet Kulturen på P1.
18 procent af forældrene svarer, at de ofte vælger børnebøger fra deres egen barndom, når de skal hygge med børnene. Og hele 30 procent af forældrene siger, at de foretrækker noget fra deres egen barndom, når de skal introducere deres børn for bøger, tv eller musik.
Professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet Nina Christensen siger til DR, at det er vigtigt også at introducere børnene for samtidskultur. ”De forfattere, der skriver i dag, er i deres tid. En dannelse til at være borger i en verden af i dag er noget, man i en vis optik skylder barnet.”
Som eksempel peger hun på, at blandt andet faderrollen har ændret sig meget de senere år og er derfor anderledes beskrevet i nutidig kultur. Professoren anbefaler derfor forældre – og måske også bedsteforældre – at anvende såvel tidligere som nutidige bøger, film mv.
En af de nye bøger, der er braget igennem og helt op på hitlisten er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus’, der vandt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i år.
Læs mere:
- DR har historien.
- Danmarks Statistik har undersøgt højtlæsning i 2021.
- Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her