Regeringens beslutning om at droppe standardiserede test af grønlandske forældre vil formentlig betyde, at mange grønlandske børn kommer hjem til deres familier, siger børneadvokat.
Når danske kommuner vurderer, om et barn skal anbringes udenfor hjemmet, anvender de ofte psykologiske test i en undersøgelse af forældrenes kompetencer. Men efter stærk kritik af testens validitet i forhold til grønlandske familier, besluttede regeringen og det grønlandske selvstyre for en uge siden at droppe testene.
I stedet skal en ny særlig enhed bestående af fagmedarbejdere med indgående kendskab til grønlandsk sprog og kultur hjælpe kommunerne i sager om en mulig anbringelse. Den beslutning glæder Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma. Hun er en Danmarks førende advokater indenfor børneretsområdet og specialiseret i sager om tvangsanbringelse af børn. Desuden har hun repræsenteret flere grønlandske forældre heriblandt Keira Alexandra Kronvold, der i november fik tvangsfjernet sin nyfødte datter af Thisted Kommune.
”Jeg forventer, at der er mange børn, der bliver hjemgivet som følge af genbehandling af sagerne,” siger Jeanette Gjørret til Sermitsiaq. Hendes vurdering kommer på baggrund af erfaring for, hvor meget de psykologiske tests vægter i forældrekompetenceundersøgelserne.
Ifølge socialminister Sophie Hæstorp Andersen skal op imod 460 sager med grønlandske børn potentielt genbehandles. Det er alle sager, hvor de danske test har været anvendt.
”Forbuddet (mod at bruge testene, red.) er et kæmpe skridt i den rigtige retning, og vi kæmper selvfølgelig videre for at styrke retssikkerheden for forældre og børn,” skriver Jeanette Gjørret på Facebook.
Læs mere:
- Sermitsiaq.
- Socialministeren.
- Jeanette Gjørrets Facebook-opslag.
- VIVE-rapport fra 2022 om anbragte grønlandske børn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her